Benzylalkohol

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Molekylet

Benzylalkohol er aromatisk alkohol med formlen C6H5CH2OH. Gruppen af benzyl som ofte forkortes "Bn" (ej at forveksle med "Bz" som benyttes til benzoyl), således at benzylalkohol skrives BnOH. Benzylalkohol er en farveløs væske med en mild behagelig aromatisk duft. Det er et brugbart opløsningsmiddel grundet sin polaritet, lav giftighed og lavt damptryk. Benzylalkohol er opløseligt i vand (4 g/100 mL) og er helt blandbart i alkohol og diethylether.

Naturlig forekomst[redigér | rediger kildetekst]

Benzylalkohol produceres naturligt af mange planter og findes ofte i frugt og the. Det findes også i en række æteriske olier inklusive jasmin, hyacint og Ylang-Ylang.[1]

Det er også blandt de kemiske stoffer der findes i castoreum (bævergejl). Denne blanding stammer fra bæverens planteføde.[2]

Sikkerhed[redigér | rediger kildetekst]

Benzylalkohol har et lavt indhold af toxin med LD50 af 1,2 g/kg i rotter.[3] Det oxideres hurtigt i sunde individer og bliver i leveren til benzoesyre, forbundet med glycin og udledes som hippusyre. Meget store koncentrationer kan resultere i forgiftninger inklusive åndedrætsbesvær, karudvidelse, lavt blodtryk og lammelser.

Benzylalkohol er giftigt overfor nyfødte og associeres med gasping syndrom.[4][5]

Benzylalkohol kan forårsage hudallergi.[6]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ The Merck Index: An Encyclopedia of Chemicals, Drugs, and Biologicals (11th ed.), Merck, 1989, ISBN 091191028X, 1138
  2. ^ The Beaver: Its Life and Impact. Dietland Muller-Schwarze, 2003, page 43 (book at google books)
  3. ^ Friedrich Brühne; Elaine Wright (2007), "Benzyl Alcohol", Ullmann's Encyclopedia of Industrial Chemistry (7th udgave), Wiley, s. 7-8
  4. ^ Carl R. Baum (2008), "Examples of mass exposures involving the pediatric population", i Jerrold B. Leikin; Frank P. Paloucek (red.), Poisoning and Toxicology Handbook (4th udgave), Informa, s. 726
  5. ^ Juan Gershanik; et al. (1982), "The gasping syndrome and benzyl alcohol poisoning.", N Engl J Med, 307: 1384-8, doi:10.1056/nejm198211253072206 {{citation}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)
  6. ^ EJ Curry; EM Warshaw (2005), "Benzyl alcohol allergy: importance of patch testing with personal products.", Dermatitis (16): 203-8

Ekstern henvisning[redigér | rediger kildetekst]