Bæver

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Bæver ?
Beaver pho34.jpg
Bevaringsstatus
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Mammalia (Pattedyr)
Orden: Rodentia (Gnavere)
Familie: Castoridae (Bævere)
Slægt: Castor
Art: C. fiber
Videnskabeligt artsnavn
Castor fiber
Linnaeus, 1758
Omtrentlig udbredelse af bæver
Omtrentlig udbredelse af bæver

Bæveren (Castor fiber), også kaldet europæisk bæver, er en stor gnaver i familien bævere. Den var nær udryddelse i begyndelsen af 1900-tallet på grund af jagt, men er siden genudsat mange steder i Europa og Asien, hvor den nu findes fra Storbritannien til Kina og Mongoliet.[2][3][4] I Danmark blev den genudsat i 1999.

Den er kendt for at lave dæmninger, men den graver også kanaler til flådning af træstammer og grene. I vandet bygges som regel et bo af grene med en indgang placeret under vandet, men den kan også udgrave sit bo i en brink.

Udseende[redigér | redigér wikikode]

Bæveren adskiller sig fra alle andre europæiske gnavere ved den brede fladtrykte hale, der er skælklædt og næsten hårløs, og ved at have svømmehud mellem tæerne på bagfoden. Pelsen varierer i farve fra gulbrun til mørkebrun.[5]

Hovedet er ret lille, afrundet, kort og bredt med afstumpet snude. Overlæben er uspaltet. Næseborene vender ud til siden. Kraniet er meget kraftigt bygget og kæbemuskulaturen er stærk. Gnaverfortænderne er meget brede og kraftige, rødgule på deres forside. Kindtænderne, hvoraf der findes fire i hver kæbeside, er rodåbne og stedse voksende, kun hos gamle individer lukkes de.

Øjnene er små med lodret stillede pupiller. De ydre ører er små, afrundede og oprette og rager knapt ud af pelsen. Halsen er kort og kraftig. Kroppen er meget tyk og plump. Benene er lave, men kraftige, for en stor del skjult i kropshuden. Forbenene er langt mindre end bagbenene. Der findes fem tæer på både for- og bagpoter. Kløerne er korte og stærke. Forpoterne er mindre end bagpoterne, hvis tæer er forbundet med svømmehud helt ud til kløerne. Under kloen på den anden tå sidder en kort supplementsklo.

Kroppen går jævnt over i den tykke hale, der er trindere ved roden, men i øvrigt meget bred og flad, med skarpe kanter. Ved roden er den hårklædt, men ellers helt nøgen, blot klædt med regelmæssige ovale eller kantede skæl. Halen er cirka 32 cm lang og 13–14 cm i bredden på det bredeste sted, dens farve er blålig til sortgrå.[6]

Størrelse[redigér | redigér wikikode]

Bæveren er en af de største arter af gnavere i verden, og den største gnaver hjemmehørende i Eurasien. Den vejer mellem 11 og 30 kg, med et gennemsnit på 18 kg. Det største individ, der er sikkert bekræftet vejede 31,7 kg, men der er rapporteret om bævere på over 40 kg. Længden af hoved og krop er normalt 80–100 cm og halelængden er 25–50 cm.[2][7][8]

Aldersrekorden er 25 år. Normalt bliver de dog kun 7-8 år gamle.[9]

Levevis[redigér | redigér wikikode]

Bæveren lever ved floder og søer i skovklædte områder. Her bygger den sit bo, kaldet bæverhytten, af grene, kviste og mudder. Bæveren er kendt for at bygge dæmninger, så vandet samler sig og damme derved dannes. På den måde sikrer bæveren sig en konstant høj vandstand og at boets indgang altid ligger under vandoverfladen.[9]

Om efteråret samler den vinterforråd af fældede træer. De gnaves i mindre stykker, såkaldte bæverstokke, og gemmes i vandet nær boet. For at kunne transportere grene og stammer til boet, udgraves kanaler. Bæveren svømmer med grenstykkerne i favnen, mens den roer med bagbenene.

Bæveren har stor økologisk betydning. Dæmningerne skaber nye levesteder for bl.a. fugle og padder, og vandkvaliteten i vandløbet øges.[9]

Ynglebiologi[redigér | redigér wikikode]

Bæveren får et kuld om året. Hunnen er kun modtagelig for parring i 12-24 timer i perioden december til maj, oftest i januar. Modsat de fleste andre gnavere danner bæveren monogame par for flere år ad gangen. Drægtighedstiden er omkring 107 dage og i gennemsnit fødes 3 unger, men det varierer fra 2 til 6 unger. De fleste bævere forplanter sig først i en alder af 3 år, men 20 procent af hunnerne dog allerede i en alder af 2 år.[10]

Ved fødslen har ungerne mørkebrun uldhårspels og åbne øjne.[5]

Føde[redigér | redigér wikikode]

Bæveren lever mest af græsser, urter og vandplanter, men den fælder også træer og buske for at æde bladene eller barken. Den foretrækker træer med en diameter på omkring 10 cm, men kan fælde træer på cirka 60 cm i diameter. Større træer gnaves hele vejen rundt og efterlader et timeglasformet gnav. Mindre træer angribes kun fra den ene side. Bæveren foretrækker bævreasp, røn og pil, men fælder oftest birketræer, fordi de er mest udbredte.[9]

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Bæveren fandtes oprindeligt i store dele af Europa og Asien, men på grund af intensiv jagt for pelsens, kødets og bævergejlens skyld, sammen med ødelæggelse af dens levesteder, især ved dræning for at skaffe agerland, mindskedes bestanden betydeligt. Uden for Sovjetunionen fandtes arten i begyndelsen af 1900-tallet kun i tre fra hinanden adskilte områder. Bæveren havde på denne tid kun bestande langs det mellemste af Elbens løb, langs Rhône-floden og i det sydlige Norge.[11]  De første beskyttelsestiltag indførtes 1925 i Hviderusland, men omfattende foranstaltninger udførtes først efter anden verdenskrig i andre europæiske områder. Finland og Østrig hentede ikke kun den europæiske bæver til deres vådområder, men også individer af nordamerikansk bæver.[12] I Østrig lykkedes det ikke disse dyr at etablere sig, men i Finland findes i dag en større bestand af nordamerikansk bæver.

Bæveren i Danmark[redigér | redigér wikikode]

I oktober 1999 blev der sat 18 bævere ud i Flynder ÅKlosterheden statsskovdistrikt i Vestjylland. Bæverne stammede fra et område ved Elbens øvre løb i Tyskland.[13] Udsætningen er et forsøg på at få bæveren tilbage i den danske natur. Bævertællingen i april 2006 viste, at der er født mindst 15 unger i sommeren 2005.[14] Desuden havde bestanden i 2006 spredt sig fra Flynder Å til Storåen.[15] Skov- og Naturstyrelsen fandt ved bævertællingen i første uge af april 2008 op imod 100 dyr, heraf 15 nye unger, hvilket er rekord. Ved bævertællingen i 2010 opgaves bestanden til 139 bævere, heraf 21 nye unger ved Venø Bugt, Husby Sø, Nørresø og i åerne Hellegård Å, Fåre Mølleå, Flynder Å, Damhus Å, samt Idom Å, Vegen Å og Tvis Å i Storå-systemet.[16]

I 2009 blev der udsat 24 bævere i Pøleå i Nordsjælland. I foråret 2014 blev den første unge i området observeret.[17]

Bestanden af danske bævere ansloges i foråret 2013 at ligge på omkring 185 dyr, heraf 20 nye unger.[18] Senest er bæveren også set i Holme Å i Sydvestjylland og Vedsø ved Viborg.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Batbold, J., Batsaikhan, N., Shar, S., Amori, G., Hutterer, R., Kryštufek, B., Yigit, N., Mitsain, G. & Palomo, L.J. 2008. Castor fiber. The IUCN Red List of Threatened Species 2008
  2. ^ a b Kitchener, Andrew (2001). Beavers. p. 144. ISBN 1-873580-55-X.
  3. ^ Duncan Halley, Frank Rosell, Alexander Saveljev (2012) Population and Distribution of Eurasian Beaver (Castor fiber). Baltic Forestry 18: 168–175.
  4. ^ Helgen, K.M. (2005). "Family Castoridae". In Wilson, D.E.; Reeder, D.M. Mammal Species of the World: A Taxonomic and Geographic Reference (3rd ed.). Johns Hopkins University Press. pp. 842–843. ISBN 978-0-8018-8221-0
  5. ^ a b Preben Bang (red. Hans Hvass), Danmarks Dyreverden, 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 9, side 159-162. ISBN 87-423-0076-2
  6. ^ Bæver (Castor) i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1916), forfattet af mag. scient. R.Hørring
  7. ^ Burnie D and Wilson DE (red.), Animal: The Definitive Visual Guide to the World's Wildlife. DK Adult (2005), ISBN 0789477645
  8. ^ http://www.arkive.org Eurasian beaver (Castor fiber). Hentet 3. jan 2016.
  9. ^ a b c d http://www.naturhistoriskmuseum.dk Europæisk bæver. Naturhistorisk Museum Aarhus. Hentet 3. januar 2016.
  10. ^ Dietland Müller-Schwarze, Lixing Sun (2003). The Beaver: Natural History of a Wetlands Engineer. Cornell University Press. p. 80.ISBN 978-0-8014-4098-4
  11. ^ Kai Curry-Lindahl, Däggdjur, Groddjur & Kräldjur, Norstedts, 1988, ISBN 91-1-864142-3
  12. ^ B. Jensen, Nordens däggdjur, andet oplag 2004, Prisma forlag, ISBN 91-518-4432-X
  13. ^ Hans J. Baagøe, Thomas Secher Jensen (2007): Dansk Pattedyratlas, side 114. ISBN 978-87-02-05506-1
  14. ^ Den 28.-30. marts 2007 blev der afholdt bævertælling af "Klosterheden-bæverne". Der blev observeret 11 nye unger fra 2006, og sammen med de to unger skovdistriktet allerede havde kendskab til, gav det en samlet bæverbestand på ca. 89 individer. Se Skov- og Naturstyrelsen: Bævertælling 2007
  15. ^ Berlingske Tidende den 20.9.2008: Bæverly
  16. ^ Overvågning af bæver i Danmark, 2009 Arkiveret udgave fra 2014.
  17. ^ Naturstyrelsen opdager Nordsjællands første bæverunge
  18. ^ Dansk bæverbestand er tidoblet - Naturstyrelsen

Kilder og eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: