Bhikhu Parekh

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bhikhu Parekh

Lord Bhikhu Parekh.jpg

Personlig information
Født 4. januar 1935 (87 år) Rediger på Wikidata
Nationalitet Indien Indisk
Politisk parti Labour Party Rediger på Wikidata
Far Chhotalal Parekh Rediger på Wikidata
Mor Gajaraben (?) Rediger på Wikidata
Ægtefælle Pramila Dalal (fra 1959) Rediger på Wikidata
Børn Anant Parekh,
Raj Parekh,
Nitin Parekh Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem af Academia Europaea (fra 2009) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, akademiker, skribent, forfatter, filosof, politiker Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Hulls Universitet, London School of Economics Rediger på Wikidata
Arbejdssted London Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Gandhi International Peace Award,
Fellow of the British Academy,
Padma Bhushan Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Bhikhu Chotalal Parekh (født 4. januar 1935) er en politisk filosof.

Han er p.t. engageret på Center for Studiet af Global Forvaltning, London School of Economics. Derudover er han professor emeritus i politisk teoriUniversity of Hull. Lord Parekh har også besøgsbaserede ansættelser på følgende universiteter: Britisk Columbia Universitet, Concordia Universitet, McGill Universitet, Harvard Universitet, Pompeau Febra Universitet, Pennsylvanias Universitet og Instituttet for Advancerede Studier i Wien. Mellem 1981 og 1984 var han vicerektor på Baroda Universitet i Indien.

Opvækst[redigér | rediger kildetekst]

Parekh var født landsbyen Amalsad i den indiske provins Gujarat. Hans far var guldsmed. Opfordret af hans skoleleder blev han optaget på Bombay Universitet som femtenårig. Efter en karriere i Indien flyttede han til England.

Filosofi[redigér | rediger kildetekst]

Bhikhu Parekh er multikulturalist. Han forfægter en pluralistisk samfundsfilosofi, der fokuserer på at tage hensyn til andre kulturelle fællesskaber indenfor et samfund end bare den dominerende. Han angriber liberalismen for at ignorere, at den selv er del af en kultur (den vestlige), selvom han anerkender, at den historisk set har været dén af de store ideologier, som har været mest imødekommende overfor kulturelle minoriteter – selvom han ikke mener at dette siger meget.

Se også[redigér | rediger kildetekst]