Filosofi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Filosof)
Gå til: navigation, søg
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633
Denne artikel omhandler hovedsageligt vestlig, eller europæisk, filosofi med afsæt i det akademiske og videnskabelige.

Emneområde[redigér | redigér wikikode]

Afgrænsningen af filosofiens emneområde er i sig selv et stående filosofisk spørgsmål. Der er dog en del kernediscipliner, der mere eller mindre har været en del af filosofien gennem hele dennes udvikling:

Disciplinerne er afhængige af hinanden, sådan at f.eks. et metafysisk synspunkt kan have erkendelsesteoretiske konsekvenser og omvendt.
Ligeledes kan et sprogfilosofisk synspunkt have metafysiske konsekvenser.

Filosofien beskæftiger sig desuden specifikt med alle de andre videnskabelige fagområder, hvori man f.eks. både undersøger de erkendelsesteoretiske og metafysiske problemstillinger for emnet.

Eksempelvis:

Selvforståelse[redigér | redigér wikikode]

Akademisk filosofi er videnskabelig og har strikte krav til argumentation, begrebsdefinition, udredning af forudsætninger og korrekt logik.

Østlig filosofi (som taoistisk filosofi, buddhistisk filosofi og konfutsianisme minder til en vis grad om vestlig filosofi, men har typisk mere fokus på sociale omstændigheder, samfundsstruktur og/eller abstrakte naturnotationer, frem for begrebslig præcision og altomspændende nærgennemgang af ting i forhold til logiske aksiomer.

Opdelinger af underdiscipliner[redigér | redigér wikikode]

Skellet imellem praktisk filosofi og teoretisk filosofi går tilbage til Aristoteles. De praktiske videnskabers mål er handling, mens de teoretiske videnskabers mål er viden.

Den teoretiske filosofi tæller underdiscipliner som erkendelsesteori, metafysik og videnskabsfilosofi. Den praktiske filosofi tæller normativ etik, metaetik, anvendt etik, politisk filosofi og æstetik, men også mindre områder af den anvendte filosofi, f.eks. pædagogisk filosofi kan regnes hertil. Nogle discipliner går på tværs af dette skel, det gælder f.eks. filosofisk antropologi og religionsfilosofi.

Filosofiske problemer[redigér | redigér wikikode]

Der er en lang række klassiske filosofiske problemer:

Teoretisk filosofi:

Praktisk filosofi:

Historisk[redigér | redigér wikikode]

Igennem historisk er filosofiens emneområdet skrumpet ind. Al tidlig naturvidenskab blev kaldt naturfilosofi, og f.eks. logik hørte ind filosofien, men i dag skelner man imellem filosofisk logik og matematisk logik. Andre emner som f.eks. at bevise gud er bortfaldet.

I dag kan filosofien opfattes som både førvidenskab og et generaliststudie, hvorunder der stadig er en tendens til at man putter spirende fagområder, hvis man er i tvivl om, hvor de ellers skulle placeres. Dette har fået nogle filosoffer og videnskabsfolk til at antage, at filosofien udelukkende er et moderfag, der føder alle andre akademiske fag, hvorefter det selv, teoretisk set, skulle ophøre med at eksistere.

Filosofiens historie[redigér | redigér wikikode]

Se også: Filosofiens historie

Vestlig filosofi regnes almindeligvis for at være startet i Grækenland med de såkaldte førsokratiske tænkere. Den første af disse blev af Aristoteles regnet for at være Thales fra Milet, hvorefter Anaximander, Heraklit, Parmenides og Demokrit fulgte.

Hvor førsokraterne hidtil havde haft fokus på verden udadtil (jf. kosmos, matematik og ontologi), så vendte Sokrates filosofien bort fra dette og rettede den ind imod mennesket selv (jf. etik), for dermed at påbegynde den klassiske æra inden for filosofi.
Sokrates' mest kendte elev, Platon, oprettede dernæst Akademiet, hvorved han rettede filosofien imod ideerne og påbegyndte en lang tradition inden for idealisme.
Aristoteles, der endvidere var Platon's elev, talte i højere grad for empirisme og oprettede sit eget akademi, Lykeion.
De tre regnes traditionelt set for at være vestens første store filosoffer.

Senere udviklinger i den græske filosofi var epikuærismen og Stoicismen. Stoicismen dominerede romernes tænkning i århundreder, og har ligeledes haft en stor indflydelse på vestlig tænkning. Menneskerettigheder kan f.eks. spores til dem.

I middelalderen beskæftigede filosofferne sig mest med teologiske spørgsmål, og om at forene arven fra den græske filosofi med kristendommen. Augustin og Thomas Aquinas regnes her for at være de største, middelalderlige filosoffer.

Ved renæssancen gjorde en række filosoffer op med den middelalderlige kristendom samt skolastikken og påbegyndte den moderne filosofi. Disse inkluderer Francis Bacon, Thomas Hobbes, John Locke, René Descartes, Baruch de Spinoza, Gottfried Wilhelm Leibniz, Blaise Pascal, Nicolas Malebranche, Chritian Wolff, Charles-Louis de Secondat Montesquieu, Pierre Bayle, Thomas Reid, Adam Smith, David Hume, Jean-Jacques Rousseau og Immanuel Kant. Selve disciplinen filosofihistorie stammer fra renæssancen.

Kant repræsenterer samtidigt et sammenbrud for metafysikken og den klassiske rationalisme. Efter ham blev filosofien præget af tysk idealisme. Johann Gottlob Fichte, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, og Friedrich Wilhelm Joseph von Schelling tog udgangspunkt i Kants filosofi, mens Arthur Schopenhauer var stærkt kritisk overfor Kant.

En anden udvikling i denne periode var naturalismen, repræsenteret af John Stuart Mill, Karl Marx og Auguste Comte.

Den største, danske filosof, Søren Kierkegaard, udformede en del af sin filosofi ud fra en kritik af Hegel. Kirkegaard og Friedrich Nietzsche blev endvidere væsentlige inspirationskilder til det tyvende århundredes filosofi, bl.a. for Martin Heidegger og for den franske eksistentialist Jean-Paul Sartre. Sidst i det 19. århundrede grundlagde Edmund Husserl endelig fænomenologien.

Analytisk og kontinental filosofi[redigér | redigér wikikode]

I dag skelnes mellem analytisk og kontinental filosofi. Skellet er måske kunstigt, men analytisk filosofi antages i højere grad at være logisk og kontekstuafhængig, mens kontinental filosofi er mere historisk orienteret. Analytisk filosofi interesserer sig ikke så meget for de tyske filosoffer efter Immanuel Kant, f.eks. Hegel, mens kontinental filosofi gør. Måske kan man tale om en helt tredje gruppe af logikere og filosoffer, der bedriver formel filosofi, altså arbejder inden for eksempelvis modallogikkens område.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]