Billy Cross

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Billy Cross (født 15. juli 1946Manhattan i New York, USA) er en amerikansk guitarist, sanger og producer , der har været bosat i Danmark siden 1980.

Tidlig karriere[redigér | redigér wikikode]

I USA startede han i 1960’erne som studiemusiker og medvirkede bl.a. på albummer med Sha Na Na og Topaz. Han besøgte Danmark i 1974 bl.a. med to koncerter i København. Herefter vendte han ofte tilbage til København, samtidig med, at han arbejdede sammen med bl.a. Bob Dylan og Meat Loaf. Han var således medlem af Bob Dylans band fra slutningen af 1977 til foråret 1979. I denne periode indspillede Dylan i 1978 en live-lp, At Budokan, hvor Cross medvirker, som han også gør på Bob Dylans efterfølgende studie-lp "Street Legal".

Tiden i Danmark[redigér | redigér wikikode]

I 1979 indspillede han No Overdubs sammen med Delta Blues Band. Kort efter blev han fast medlem af dette band, som efter navneskifte til Delta Cross Band udgav tre albummer mere: Rave On (1979), Up Front (1981) og Tough Times (1990).

I 1980 producerede han Tidens tern med C.V. Jørgensen, hvor han også medvirkede som guitarist. Cross blev herefter stærkere engageret i producervirksomheden, og samtidig opstod der uenigheder om den musikalske linje i Delta Cross Band, som kun spillede få koncerter sammen efter 1983. [1]. Året efter udgav Billy Cross en soloplade, men er i øvrigt siden da mest kendt som producer og studiemusiker. Som studiemusiker har han bl.a. spillet guitar på soundtracket til "Fame" Han har virket som producer for bl.a. Anne Dorte Michelsen, C.V. Jørgensen, Björn Afzelius, Allan Olsen, Henning Stærk, Johnny Madsen, Lars Lilholt og Dalton. [2]

I 1983 skrev han sangen "Take Me back" til Bonnie Tylers største album Faster Than the Speed of Night, der blev produceret af Jim Steinman.

Efter 20 års pause i solokarrieren udgav han i 2004 et soloalbum Life is good, som blev efterfulgt af So Far So Good, udgivet 6. april 2009. I de senere år har han ligeledes været en del af trioerne, Cross-Schack-Ostermann og Everybody's talking.

Han udgav en kogebog i 1998: Mit amerikanske køkken

I 2010 udkom en bog med hans erindringer "Så langt så godt – et liv med rock"

I dag spiller han i 3 forskellige bands: The Billy Cross Band, Everybody's Talking (akustisk trio) og The Trio From Hell.[3]

Referencer[redigér | redigér wikikode]