Bindingsværk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Bindingsværkhus i Den Fynske Landsby.
Danmarks ældste bindingsværkshus. Huset ligger på Kirkestræde 20 i Køge og er opført 1527.
Hornburg (Tyskland)

Bindingsværk er en bygningskonstruktion, som var almindelig fra oldtiden til omkring 1920. Rammer af tømmer, der "bindes" og udfyldes med murværk, lerklining, bulværk eller lignende. Feltet mellem tømmerstykkerne kaldes for en tavle. Bindingsværk udføres som fag, moduler. Den typiske længde på et fag er i Danmark omkring 1,5 m (5' fod). En normal husbredde er på 4,5 m (15'), men bredder på 6 m (20') og 7,5 m (25') forekommer især i slutningen af perioden.

Bindingsværksbygninger kan opføres i op til syv stokværk, svarende til seks etager plus stuen; det er dog meget sjældent med mere end fem stokværk.

Billede af bindingsværkseksempler.
* Hjørnestolpe
* Fodrem, med syldsten under.
* Stolpe
* "Tagrem"
* "Skråstiver"
* Bjælker, som bærer gulvet og væggene på første sal (andet stokværk)
* Fodrem i andet stokværk
* Løsholt
* Dokke (korte stolper, nærmest lodrette løsholte)

Se også (eksternt billede med gode angivelser) : bindingsværks begreber

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: