Lerklining

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Lerklining på gavlen af et bindingsværkshus.

Lerklining er et komposit byggemateriale, der bruges til at lave mure, hvor et vævet skelet af træ, ofte af pileflet bliver lerklindet med en klæbrig blanding der som regel består af våd jord, ler, sand, dyremøg og strå. Lerklining har været brugt i mindst 6000 år, og er stadig en vigtig byggeteknik i mange dele af verden. Mange historiske bygninger har lerklining som en del af konstruktionen og teknikken er igen blevet populær som en del af bæredygtigt byggeri.[1]

Lerklinede bygninger kan også bruges arkæologisk, idet de ofte indeholder spor af udtørrede frø, aftryk af planter og plantedele, samt aftryk fra forskellige dyr, mennesker og værktøj.[2]

Konstruktion[redigér | redigér wikikode]

Pileflet under konstruktion.

Pileflet bliver flettet af tynde grene, enten hele eller flækkede, der væves indimellem opretstående stager. Dette kan være i løse paneler eller fast forankret i eksempelvis bindingsværk, hvor det fylder op imellem bjælkerne, eller det kan være i form af en hel væg.

Lerkliningen bliver normalt fremstillet som en blanding af bestemte ingredienser i tre forskellige kategorier; binder, aggregater og forstækning. Bindere holder blandingen sammen, og kan inkludere ler, kalk, kalkstøv eller kalkstensstøv. Aggregatet giver blandingen den rette konsistens og dimensionelle stabilitet i materialet, og inkluderer jord, sand, knust kalk og knuste sten. Forstækningen kan være strå, hår, hø eller andre fiberrige materialer, der hjælper med at holde lerkliningen sammen, samtidig med at det kontrollere, hvor meget det trække sig sammen når blandingen tørrer og giver fleksibilitet.[3] Lerkliningsmassen kan blive blandet med hånden, ved at træde det rundt - enten af mennesker eller dyr, eller det kan gøres mekanisk med eksempelvis en cementmixer. Det bliver herefter påført pileflettet og får lov at tørre. Ofte er der bruge for flere lage, eller det kan sluttes af med en finere blanding, hvis det skal kalkes. Dette gør lerkliningen mere resistent overfor regn.

Processen mindre om teknikken i moderne arkitektur, hvor en bræddevæg bliver dækket af puds for at skabe en jævn overflade til at male eller tapetsere på. Dette bruges ofte til både vægge og lofter. I nogle områder er denne teknik yderligere blevet erstattet af gipsplader.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Lerklining kendes helt tilbage fra yngre stenalder. Teknikken var almindelig i huse i båndkeramisk og rössenkultur i Centraleuropa, men blev også anvendt i det vestlige Asien (eksempelvis iÇatalhöyük, Shillourokambos) samt i Nordamerika (mississippikulturen) og i Sydamerika (Brasilien). Der er fundet rester af lerklining fra forhistoriske kulturer på næsten alle kontinenter.[4] En videnskabelige artikel om særligt engelsk arkitektur har fundet frem til, at raffininmentet af lerkliningen i høj grad er afhængig af de forskellige typer bindingsværk som den indgår som en del af.[5]

A woven wattle gate keeps animals out of the 15th century cabbage patch (Tacuinum Sanitatis, Rouen)

I middelalderen brugte man i lerklining i stor udstrækning. I flere omgange blev bulhuse forbudt, da de brugte for store mængder træ, og man benyttede derfor lerklinede bindingsværkshuse i stedet.[6]

I Afrika er lerklining en almindelig teknik i traditionelle huse hos Ashanti-folket. Lerklining bruges fortsat mange steder i mindre udviklede lande, som en del af en billig måde at opføre bygninger på.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Billedgalleri: Boligdrømmen er bygget af ler og papir. Århus Stiftstidende. Hentet 7/7-2016
  2. ^ Arkæobotanik / Makrofossilanalyse. Natark.dk. hentet 7/7-2016
  3. ^ Pritchett, Ian. The Building Conservation Directory, 2001: "Wattle and Daub". Accessed 2 February 2007
  4. ^ Shaffer, G.D. "An Archaeomagnetic Study of a Wattle and Daub Building Collapse." Journal of Field Archaeology, 20, No. 1. Spring, 1993. 59-75. JSTOR. Accessed 28 January 2007
  5. ^ Graham, A.H.D. "Wattle and Daub: Craft, Conservation and Wiltshire Case Study" (Dissertation), 2004. Accessed 26 October 2012
  6. ^ Bulladen Tyrstrup. 1001 fortællinger om Danmark, Kulturarvsstyrelsen. Hentet 26/10-2015

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]