Blodsukker

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En diabetikerkat, der får målt sit blodsukker i øret ved hjælp af et glucometer.

Blodsukkeret er blodets indhold af glukose (druesukker). Sædvanligvis er mængden af sukker i blodet forholdsvis konstant, men stiger i en periode efter at man har indtaget et måltid. Det omvendte sker når blodsukkeret falder: man bliver sulten. Personer med sygdommen diabetes mellitus (sukkersyge) har et unormalt højt blodsukkerniveau på grund af for lidt af hormonet insulin, som er vigtigt ved reguleringen af blodsukker.

Fastende blodsukker ligger normalt i intervallet 4–7 mmol/L i plasmablod, svarende til ca. 70–125 mg/dL, eller 2-8 mmol/L i fuldblod. Efter et kulhydratrigt måltid kan blodsukkeret stige til op imod 10 mmol/L (180 mg/dL) (14 mmol/L i fuldblod). Diabetes diagnosticeres gerne ved at man konstaterer to tilfælde af fastende blodsukker på over 7 mmol/L (8 mmol/L i fuldblod), eller ét tilfælde af blodsukker på over 11 mmol/L (16 mmol/L i fuldblod) sammen med andre symptomer på diabetes.

Blodsukkermåling foretages ved laboratorieprøver (plasmablod) eller ved hjælp af et glucometer (fuldblod) (blodsukkermålingsapparat).

Omregning mellem fuldblod og plasmablod gøres via formlen "fuldblod = 2*plasmablod – 6" – målt i mmol/L.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]