Borjana Krišto

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Borjana Krišto
Krišto i 2023
Formand for ministerrådet i Bosnien-Hercegovina (premierminister)
Nuværende
Overtaget embede
25. januar 2023
Præsident Denis Bećirović
Željka Cvijanović
Željko Komšić
Foregående Zoran Tegeltija
Den Bosniakisk-kroatiske Føderations præsident
Embedsperiode
22. februar 2007 – 17. marts 2011
Premierminister Ahmet Hadžipašić
Nedžad Branković
Mustafa Mujezinović
Vicepræsident Mirsad Kebo
Spomenka Mičić
Foregående Niko Lozančić
Efterfulgt af Živko Budimir
Medlem af Repræsentanternes Hus i Bosnien-Hercegovina
Embedsperiode
9. december 2014 – 1. december 2022
Medlem af Folkenes Hus i Bosnien-Hercegovina
Embedsperiode
9. juni 2011 – 9. december 2014
Personlige detaljer
Født Borjana Krželj[1]
13. august 1961 (62 år)
Livno, Jugoslavien
Politisk parti Kroatiske Demokratiske Union (HDZ) (fra 1995)
Ægtefælle(r) Branko Krišto
Uddannelses­sted Banja Luka Universitet
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Borjana Krišto (født Krželj[1] 13. august 1961 i Livno)[2] er en bosnisk-kroatisk politiker, der siden januar 2023 har været formand for Bosnien-Hercegovinas ministerråd, svarende til premierminster eller statsminister i andre lande. Hun har tidligere været præsident for Den Bosniakisk-kroatiske Føderation fra 2007 til 2011. Hun er den første kvinde på begge poster.

Krišto er uddannet jurist på Banja Luka Universitet. Efter valgene i 2006 i Bosnien-Hercegovina blev hun præsident for Den Bosniakisk-kroatiske Føderation i februar 2007, hvor hun sad indtil marts 2011. I juni 2011 var Krišto en af kandidaterne til at blive nomineret til posten som formand for Ministerrådet, men endte med ikke blive nomineret.

Krišto har været medlem af partiet Kroatiske Demokratiske Union (HDZ) siden 1995 og var partiets kandidat til at blive det kroatiske medlem af Bosnien-Hercegovinas præsidentskab ved valgene i 2010 og 2022. Det lykkedes hende dog ikke at blive valgt ved nogen af valgene. Hun har også været medlem af begge kamre (Repæsentanternes Hus og Folkenes Hus) af Bosnien-Hercegovinas parlament.

Efter valgene i 2022 blev Krišto i januar 2023 blev udnævnt til formand for Ministerrådet .

Uddannelse og erhvervskarriere[redigér | rediger kildetekst]

Krišto er datter af Jože Krželj og Janja og voksede op i Livno, hvor hun blev student fra det økonomiske gymnasium i 1980. Hun er uddannet jurist fra Banja Luka Universitet i 1984 og har taget advokateksamen i Sarajevo.[2]

Krišto har arbejdet som jurist i flere virksomheder: "Agro Livno" (1987-1988), "Guber Livno" (1990-1991), "Likom Livno" (1991-1992) og "Livno bus" (1995-1999).[2]

Politisk karriere[redigér | rediger kildetekst]

Krišto gik ind i politik i 1995 hvor hun meldte sig ind i Kroatiske Demokratiske Union. Hun har været partiets næstformand siden 2007.[3] Krišto var justitsminister i regeringen for Kanton 10 fra 1999 til 2000 og senere sekretær for kantonregeringen fra 2000 til 2002.[2] Ved parlamentsvalget i 2002 blev hun valgt til det føderale Repræsentanternes Hus. Hun blev dog ikke medlem, da hun blev udnævnt til justitsminister i den føderale regeringen.[2]

Ved parlamentsvalget i 2006 blev Krišto valgt til det nationale Repræsentanternes Hus. Hun blev også udnævnt til medlem af Bosnien-Hercegovinas delegation til Europarådets Parlamentariske Forsamling. Hun trak sig fra begge forsamlinger, da hun den 22. februar 2007 blev valgt til præsident for Den Bosniakisk-kroatiske Føderation, en af de to autonome enheder, som Bosnien-Hercegovina består af.[4] Krišto var den første kvinde, der var præsident for føderationen.[5] Hun var præsident indtil den 17. marts 2011, hvor hun blev efterfulgt af Živko Budimir.[6]

Ved valgene i Bosnien-Hercegovina i 2010 stillede Krišto op til pladsen som kroatisk medlem i Bosnien-Hercegovinas præsidentskab, men blev ikke valgt da hun kun fik 19,74 % af stemmerne, mod 60,61 % af stemmerne til Željko Komšić fra Det Socialdemokratiske Parti (SDP) som blev valgt.[7] Efter valget blev hun udnævnt til medlem af det nationale Folkenes Hus.[2] I juni 2011 var Krišto en af kandidaterne til posten som formand for Ministerrådet. Ud af tre kandidater kom hun på tredjepladsen, da kandidaterne blev rangeret af det bosniske præsidentskab.[8]

Ved parlamentsvalget i 2014 blev Krišto igen valgt til det nationale Repræsentanternes Hus. Hun blev igen genvalgt ved parlamentsvalget i 2018.[2] Den Kroatiske Demokratiske Union annoncerede Krištos kandidatur til det bosniske parlamentsvalg i juni 2022, hvor hun igen stillede op som det kroatiske medlem af præsidentskabet.[9] Ved valget, der blev afholdt den 2. oktober 2022, blev hun ikke valgt efter at have fået 44,20 % af stemmerne. Den siddende bosnisk-kroatiske præsident Željko Komšić blev genvalgt med 55,80 % af stemmerne.[10]

Efter parlamentsvalget i 2022 indgik Alliancen af Uafhængige Socialdemokrater (SNSD), Kroatiske Demokratiske Union (HDZ) og Det Socialdemokratiske Parti (SDP) em koalitionsaftale om dannelsen af en ny regering og udpegede Krišto som den nye formand for Ministerrådet.[11] Præsidentskabet nominerede hende officielt som formandskandidat den 22. december.[12]

Det nationale Repræsentanternes Hus bekræftede Krištos udnævnelse den 28. december, hvilket gjorde hende til den første kvindelige formand for Ministerrådet.[13][14] Den 25. januar 2023 bekræftede Repræsentanternes Hus udnævnelsen af Krištos regering.[15] Krišto lovede, at hun ville lede en national regering, der vil arbejde hårdt for at genstarte den forsinkede integration af Bosnien-Hercegovina i Den Europæiske Union.[16]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b "Borjana Krišto kamenovana ispred porodične kuće u Livnu". Glas Srpske (serbisk). 28. marts 2017. Hentet 28. december 2022.
  2. ^ a b c d e f g "Borjana Krišto". imovinapoliticara.cin.ba (bosnisk). Hentet 16. december 2022.
  3. ^ Baza podataka: Borjana Krišto Arkiveret 7. april 2014. hos Wayback Machine (på bosnisk). Centar za istraživačko novinarstvo. Hentet 1. april 2014.
  4. ^ "Borjana Krišto iz HDZ-a predsjednica Federacije BiH". dnevnik.hr (kroatisk). 22. februar 2007. Hentet 22. februar 2007.
  5. ^ Stjepan Marković (22. februar 2007). "Borjana Krišto postala prva predsjednica Federacije BiH" [Borjana Krišto becomes the first woman president of the Federation of Bosnia and Herzegovina]. Nacional. Arkiveret fra originalen 9. juni 2012. Hentet 30. juni 2012.
  6. ^ "Životopis" (kroatisk). Den Bosniakisk-kroatiske Føderations præsident. Arkiveret fra originalen 19. april 2012. Hentet 22. april 2012.
  7. ^ "Potvrđeni rezultati Općih izbora 2010. godine: Predsjedništvo BiH - Hrvatski član" (kroatisk). Central Election Committee of BiH. Hentet 30. juli 2012.
  8. ^ Bosnian presidency nominates PM to break stalemate
  9. ^ "Čović odustao, Borjana Krišto kandidat za člana Predsjedništva BiH?" (kroatisk). n1info.ba. 29. juni 2022. Arkiveret fra originalen 29. juni 2022. Hentet 29. juni 2022.
  10. ^ D.Be. (23. oktober 2022). "Bećirović dobio 116 hiljada glasova više od Izetbegovića, a Cvijanović sama više od svojih protukandidata skupa" (bosnisk). Klix.ba. Hentet 23. oktober 2022.
  11. ^ "'Osmorka', HDZ BiH i SNSD potpisali 'historijski' sporazum" (bosnisk). Al Jazeera Balkans. 15. december 2022. Hentet 15. december 2022.
  12. ^ Svjetlana Šurlan (22. december 2022). "Borjana Krišto imenovana za predsjedavajuću Savjeta ministara BiH". bloombergadria.com (bosnisk). Hentet 22. december 2022.
  13. ^ N.V. (28. december 2022). "Borjana Krišto izglasana za predsjedavajuću Vijeća ministara BiH" (bosnisk). Klix.ba. Hentet 28. december 2022.
  14. ^ "Borjana Krišto - prva žena na čelu Vijeća ministara BiH" (bosnisk). Radio Free Europe. 27. december 2022. Hentet 27. december 2022.
  15. ^ "Bosnia Finally Forms State-Level Government". Balkan Insight. 25. januar 2023. Hentet 25. januar 2023.
  16. ^ Daria Sito-Sucic (22. december 2022). "Bosnia presidency nominates first female Croat PM-designate". Reuters. Hentet 22. december 2022.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Borjana_Krišto&oldid=11620697"