Bruger:Fancydanskopslag/sandkasse

Naturkatastrofer er katastrofer, som opstår i naturen, og som fremkommer af naturen selv. Katastroferne er selvfølgelig noget, som bliver naturligt dannet, men i nyere tid opstår de oftere og kraftigere på baggrund af menneskets behov og adfærd. Dette skyldes altså den globale opvarmning, som påvirker naturens gang negativt. Om man så kan definere begrebet naturkatastrofer som noget, der opstår naturligt, er et spørgsmål om definition.

Naturkatastrofer opstår stort set overalt på jorden, men det er dog ikke alle slags, som opstår de samme steder. Samme gælder det, at nogle steder bliver udsat for flere katastrofer i enten højere eller mindre grad end andre steder. Dette skyldes, at der ikke alle steder i verden er de samme abiotiske faktore, hvilket bl.a. indeblander vind, temperatur og ilt. Men at nogle lande bliver ramt hårdere end andre er noget andet. Fattige som rige lande bliver ramt af naturkatastrofer, men det påvirker de fattige lande mest. Det skyldes landets fattigdom, som gør, at der ikke er råd til sikre bygninger for borgerne. Huse kan fx være bygget af ler, som har nemt ved at blive ødelagt. Dødeligheden i fattige lande bliver derfor ved med at vokse, hvis ikke der bliver gjort noget ved sikkerheden.

Eksempler på naturkatastrofer er vulkanudbrud, tsunamier, jordskælv og tornadoer. Disse katastrofer bliver yderligere kategoriseret i tre hovedkategorier. Klimatiske naturkatastroferer katastrofer, som opstår grundet klimaet, herunder er bl.a. tornadoer og snestorme. Geologiske naturkatastrofer er katastrofer, som opstår ved eller over jordens overflade, herunder er bl.a. jordskælv og vulkanudbrud. Til sidst er der hydrologiske naturkatastrofer, som er katastrofer hvori vand spiller en stor rolle, herunder oversvømmelser og tsunamier.

Hvert år dræber naturkatastrofer flere hundredetusinde mennesker og gør steder udbolige ved bl.a. oversvømmelser. Dette gør, at der bliver lagt en masse penge i at bygge byer og huse op igen. Men udover ødelæggelse af menneskeskabte ting, er naturkatastrofer også aktive i mennesketomme steder som i havet. Her forekommer tit jordskælv, som ikke nødvendigvis skader vi mennesker. Naturkatastrofer er altså ikke altid en ulempe, da disse har været med helt fra starten af. Desuden medvirker katastroferne, ligesom alle andre naturlige faktorer, til udvikling af dyr og planter, så pga. katastroferne ødelægger og dræber, er det ikke nødvendigvis positivt at gøre en stopper for dem. De er ustoppelige, og det eneste vi mennesker såvel som dyr kan gøre, er at beskytte os fra dem.

Årsager til naturkatastrofer[redigér | rediger kildetekst]

Naturkatastrofer kan være grundet af adskillige ting, men det meste er teorier, siden de fleste ikke er helt bevist endnu. Dog er de fleste af teorierne beregnet som korrekte.

Global opvarmning[redigér | rediger kildetekst]

Den primære forklaring på klimatiske naturkatastrofer, er global opvarmning efter sigende et fænomen skabt af mennesker. Der vil derfor kunne argumenteres imod om global opvarmning så decideret fører til naturkatastrofer, siden naturkatastrofer er defineret som noget, mennesker ikke har kontrol over.

Teorien går ud på, at der endnu ikke er nogle naturkatastrofer grundet den globale opvarmning, faktisk bare med i at forværre dem, men at der i fremtiden kommer til at være. En stigning i mængden af drivhusgasser i atmosfæren, kan man gå hen og isolere jorden, og derfor vil jorden blive varmere, hvilket vil kunne resultere i bl.a. oversvømmelser og intensiteter for katastrofer der involverer vind som fx storme.

Solens cyklus[redigér | rediger kildetekst]

Solen siges at være grunden til klimatiske og hydrologiske naturkatastrofer, dette er dog hvis man ser bort fra påvirkningen fra dens massetiltrækningskraft. Det er muligt at se gennem teleskoper, nogle mørke pletter på solen, disse pletter definerer solens aktivitet, jo flere pletter, jo mere aktivitet. Når en mørk plet peger mod jorden, varmer den jorden endnu mere op end normalt. Det vil altså sige, at når solen er i en cyklus med mange pletter, får vi det mærkbart varmere her på jorden. Gennem historien siden solpletters opdagelse i år 1611, har astronomer kunnet forbinde solens aktivitet med skift i temperatur og vejr. Et ofte brugt eksempel på det, er den lille istid, en periode fra fjorten til sekstenhundrede tallet hvor der var, som navnet hentyder, overvejende koldere end uden for perioden. Solpletter kan også påvirke jorden i den modsatte retning, ved at gøre den varmere. Kan resultere i flere og værre oversvømmelser, og mere nedbør.

Månen[redigér | rediger kildetekst]

Primært skyld i tidevand, som ikke gør stor nok skade til at blive kaldt for naturkatastrofer, men også mindre kendt for påvirkningen af jordens akse og derved ”isolation” fra solen af visse områder på jorden. Månens massetiltrækningskraft hiver lidt rundt i jorden, stabiliserer den, men i processen ændrer den også jordens akse og derved både isolere men også af isolerer mest af alt hhv. polerne og ækvator, hvilket på lang sigt resulterer i oversvømmelser nær den pol som bliver af isoleret. Isolering og af isolering ved ækvator har minimal effekt ved oversvømmelser, nedbør og blæst.

Kategorier af naturkatastrofer[redigér | rediger kildetekst]

Nartukatastrofer bliver ofte inddelt, da dette giver et bedre overblik og forståelse af de enkelte katastrofer. Dette foregår ved katastrofens udseende og egenskab.

Klimatiske naturkatastrofer[redigér | rediger kildetekst]

Klimatiske naturkatastrofer defineres som naturkatastrofer, der i høj grad er påvirket af klimaet, dvs. temperatur, nedbør, vind, lufttryk, skydække, solindfald, luftfugtighed, dugpunkt og ekstreme vejrhændelser som f.eks. klimaet og derved klimatiske naturkatastrofer kan også blive påvirket af visse geografiske forhold, som er geografiskposition, placering (ift. hav, land og bjerge), højden over havets overflade og termisk cirkulation i oceaner og atmosfære.

Orkaner[redigér | rediger kildetekst]

En orkan defineres ved at vinden blæser 120 kilometer i timen eller 33 meter i sekundet og mere. Orkaner er typisk temmelig ødelæggende over for deres omgivelser og forsager alvorlige konsekvenser. Der bliver i høj grad fokuseret på at forudsige dem netop pga. det, det bliver gjort ved observering af høj- og lavtryksområder.

Cykloner og tyfoner[redigér | rediger kildetekst]

Cykloner og tyfoner ligge ifølge DMI tæt op ad en orkan, de nærmest bare andre navne for det.

Forebyggelse af klimatiske naturkatastrofer[redigér | rediger kildetekst]

Det har tidligere været troet at det var muligt at svække orkaner ved destruktion af deres indre struktur, dette troede den amerikanske regering var muligt fra 1962 til 1983. Den amerikanske regering fik uret, og mennesker kender endnu ikke til om man overhovedet kan forebygge klimatiske naturkatastrofer.

Geologiske naturkatastrofer[redigér | rediger kildetekst]

Naturkatastrofer der bliver påvirket af jordens opbygning bl.a, tektoniske plader, betegnes som geologiske naturkatastrofer. For eksempelvis Tsunamier er bivirkninger af jordskælv, dvs. en del i en kædereaktion startet af geologiske naturkatastrofer, og kan derfor ikke betegnes som en geologisk naturkatastrofe.

Vulkanudbrud[redigér | rediger kildetekst]

En vulkan er en åbning ind til jordens indre, hvor der strømmer magma ud fra. Magmaen gør netop dette pga. den høje temperatur som udvikles af den termiske proces en vulkan indebærer. Der er såkaldte kamre i en vulkan, under jordens skorpe, hvis trykket fra den opstigende magma bliver stort nok i disse kamre, vil magmaen skyde op gennem jordskorpen, og dette fænomen kaldes for et vulkanudbrud.

Vulkanudbrud kan blive forudset ved hjælp af nøje overvågning af den størknede skorpe på en vulkan, når denne skorpe begynder at skælve, betyder det at et vulkanudbrud er på vej. Vulkanudbrud kan også blive forudset ved hjælp af satellitter og deres observationer af magmaens bevægelsesmønstre. Den sidstnævnte metode er dog udelukkende prøvet på Hawaii, men forskerne, der i øvrigt stadig forudsiger udbrud på Hawaii, mener den i fremtiden vil kunne bruges på andre store vulkaner verden over.

Nogle af verdens største og mest destruerende vulkaner ligger i Italien, Indonesien, Japan, Colombia, på Island og den franske ø Martinique.

Jordskælv[redigér | rediger kildetekst]

Et jordskælv dannes, når energi fra jordens skorpe pludseligt frigives, dette skaber såkaldte seismiske bølger. For at få en bedre forklaring af dette, henvises der til faktalinks artikel om naturkatastrofer.

Richterskalaen[redigér | rediger kildetekst]

Richterskalaen er en ofte brugt skala, brugt til at måle et jordskælvs styrke ved hjælp af vibrationer. Den måles i seismiske bølger og ”oversætter” dem til en håndterbar skala, hvor jo kraftigere et jordskælv er, jo højere point får det på skalaen. Skalaen går fra 1 til 9,5, man kunne teoretisk sætte den højere end 9,5, men forskere mener, det er umuligt for jorden at nå 2-cifrede tal på richterskalaen. Man kan endnu ikke forudsige jordskælvs fremkomster, mest pga. de mange ujævnheder i jordskorpen, som f.eks. kloaker.

Forebyggelse af geologiske naturkatastrofer[redigér | rediger kildetekst]

Man kan ikke forbygge nogle geologiske naturkatastrofer endnu, men man kan til gengæld minimere deres ødelæggelse på f.eks. bygninger, infrastruktur osv. Ved bare at bygge alt mere solidt fra bunden, dette vil også minimere mennesketab, siden mange dør af sammenfaldne bygninger. Placeringer af hylder og løse genstande kan også have betydning

Hydrologiske naturkatastrofer[redigér | rediger kildetekst]

Naturkatastrofer kategoriseret under hydrologiske naturkatastrofer er katastrofer, som indblander vand. Disse opstår oftest på baggrund af klimatiske og geologiske naturkatastrofer, som videre hen i processen bliver til hydrologiske naturkatastrofer. Et eksempel på dette er tropiske cykloner (klimatisk naturkatastrofe), som udvikler fronter i varme og kolde luftmasser. Fronterne dannes under lavtryk, hvis udvikling gør temperaturforskellene større af vindsystemet, som følger med. Dette fører efterfølgende til store doser regn (hydrologisk naturkatastrofe).

Tsunami[redigér | rediger kildetekst]

En tsunami (japansk) er en række store havbølger, som opstår ved undersøiske jordskælv, jordskred, eksplosioner, tropiske cykloner og sammenstød fra meteorsten og asteroider. Et eksempel på en sådan proces, er når der sker et jordskælv i havet. Her vil dele af havbunden ”knække” samtidig med de bliver skubbet op mod hinanden. Den ene vil derefter blive skubbet op over den anden, mens den vil glide indenunder. Her sker der så en ujævn forandring, som gælder ligesådan på vandoverfladen, hvor der vil ligge noget vand over det andet. Heraf skabes tsunamien/ havbølgen, hvis hastighed afhænger af vanddybden i det pågældende sted. Havbølger på dybe have kan opnå en fart på 500 km/t til 1000 km/t. Længere inde ved kysten vil den aftage fart, så den farten falder ned på hele 10 km/t.

Oversvømmelse[redigér | rediger kildetekst]

Oversvømmelser kan defineres på mange måde, men i forhold til naturkatastrofer, defineres det som vand, som dækker stor landeområder. Dette sker uventet og kan skyldes mange forskellige faktorer. Det kan bl.a. ske ved klimatiske naturkatastrofer som orkaner, fordi disse kan blæse vand på land. Oversvømmelser kan også skyldes tsunamier fra samme kategori, da disse skylder en masse havvand i land. Dette kan føre til store ødelæggelser af huse, biler og andet. Oversvømmelser kan også ske langsomt uden større skade, hvor en dybtliggende sø kan få tilført vand fra bl.a. bjerge eller regn, som den ikke har nok afløb til at komme af med. Vandet løber derfor over randen.

Forebyggelse af hydrologiske naturkatastrofer[redigér | rediger kildetekst]

Eftersom hydrologiske naturkatastrofer bygger på vand, er det svært at forhindre dem i at ødelægge. Det er indtil videre umuligt at forhindre naturens kræfter i at gå dens gang, men undersøgelser har vist, at ved dyrkning af træer og skove ved kystområder vil mindske ødelæggelser skabt af tsunamier. Disse forhindre nemlig en masse vand i at løbe videre gennem landet.

Konsekvenser af naturkatastrofer[redigér | rediger kildetekst]

Død og ødelæggelse[redigér | rediger kildetekst]

Som det ligger i ordet naturkatastrofer, bringer disse en masse ødelæggelser med sig. Hvert år bliver over hundredetusinde dræbt og lignende bliver meldt savnet verden over under hærgelse af katastroferne. Disse ødelægger også alt på deres vej, hvilket har gjort mange hjemløse, eftersom katastroferne har taget alt med sig. Huse, hjem, biler osv. er blevet splittet ad, og vi kan intet stille op.

Hungersnød[redigér | rediger kildetekst]

Lande, som er blevet udsat for naturkatastrofer, er oftest også ramte af skader og ulykker, som har ødelagt borgernes hjem. Folket kan derfor ikke gå hjem efter mad. Dette kan føre til hungersnød, hvis hjælpen kommer sent. Ved større skader fx ved oversvømmelser, kan der være folk, som er blevet skyllet væk langt borte fra deres hjem. De kan være strandet øgede steder, hvor der er hverken vådt eller tørt. Dette er især slemt i områder, hvor der er fattigt på afgrøder. Havde den enkelte selv haft kræfter til at lede efter føde, ville der muligvis ikke være noget at finde.

Nødhjælp[redigér | rediger kildetekst]

FN har stiftet en fond, United Nations Framework Convention on Climate Change, som har til formål at samle penge til at hjælpe verdens fattigeste lande med at tilpasse sig til de naturkatastrofer, som klimaforandringerne har medbragt. Fonden kræver dog en til to milliader dollars af hvert udviklingsland til at tilpasse sig klimaforandringerne.