Bruger:Gute Recherche/sandkasse
| Daniel Puente Encina | |
|---|---|
 Daniel Puente Encina (2013) | |
| Information | |
| Født |
Daniel Puente Encina Santiago de Chile, Chile |
| Genre | alternativ, world, Rhythm and blues, Latin Soul, Blues, Musik Latinamerika, Desert Rock, Rock en español, Indie |
| Beskæftigelse | Singer-songwriter, Komponist, Komponist Filmmusik, musiker, musikproducer, skuespiller |
| Aktive år | 1984–nu |
| Pladeselskab |
Intercord Grita! Records Polvorosa |
| Associeret med |
Pinochet Boys Niños Con Bombas Polvorosa |
| Instrumenter | |
| Vokal, Guitar, Charango, Bass, Percussion, Percussion | |
| Eksterne henvisninger | |
| www.danielpuenteencina.com | |
Daniel Puente Encina er en chilensk sanger, sangskriver, guitarist, filmkomponist, producer og skuespiller kendt for sine bands [1] såsom anti-fascistiske Pinochet Boys fra Santiago de Chile, Niños Con Bombas fra Hamburg og Polvorosa fra Barcelona, hvor han i øjeblikket er bosiddende.[2] Han blev født i Santiago de Chile. Af den internationale presse beskrives han ofte som "musikalsk rebel"REFERENCE, "oprørsk historiefortæller" REFERENCEeller "digter med rebel-gen"REFERENCE.
Biografi[redigér | rediger kildetekst]
Uddannelse og karriere[redigér | rediger kildetekst]
Daniel Puente Encina begyndte at lære sig selv musik i fireårs alderen.[3] På sin tolv års fødselsdag gav hans far ham en guitar og en times undervisning. Som voksen studerede han Musikvidenskab og Sociologi på Universidad de Chile.[4]
Los Pinochet Boys (1984–1987)[redigér | rediger kildetekst]
I sit hjemland Chile er han bedre kendt som "Daniel Puente" [5], "Dani Puente",[6] grundlægger, forsanger og bassist i antifascist-gruppen New Wave-Post-Punk bandet Pinochet Boys, der blev dannet sammen med et par venner [7] i Santiago i midten af 1980'erne, en af de mest undertrykkende [8] perioder af Augusto Pinochet's diktatur.[9] Hans første gruppe udgjorde en del af den chilenske revolution, som det bemærkes i en række bøger, dokumentarfilm [10] og den fjerde episode af den chilenske drama TV-serie Los 80[11][12] sendt på Canal 13. I 1984 tilbød Carlos Fonseca, en ven af gruppen og oplæser på programmet Fusión contemporánea på Santiagos Radio Beethoven-station, dem en kontrakt med pladeselskabet Fusión, der var ejet af hans far Mario Fonseca, på betingelse af at de skiftede det provokerende navn – hvilket gruppen nægtede at gøre. Kontrakten blev senere tilbudt gruppen Los Prisioneros.[13] Los Pinochets Boys hemmelige koncerter blev rutinemæssigt afbrudt af politiet umiddelbart efter de begyndte, hvilket snart blev startskuddet til en ungdomsbevægelse [14][15] i den chilenske hovedstad. Bandets fire medlemmer blev chikaneret, truet og forfulgt for deres respektløse holdning og vilde forestillinger, og de blev ofte arresteret for at have farvet håret.[13] Efter kun tre år sammen blev Los Pinochets Boys i 1987 uofficielt tvunget af militærregimet til at forlade landet.[16] Efter næsten to år, hvor de organiserede deres egne koncerter og var på turne med bl.a. the Inocentes og Plebe Rude i Brasilien og Todos Tus Muertos i Argentina, vendte gruppen tilbage til Chile for at spille en aktiv rolle [3] ii nej-kampagnen, No campaign for den chilenske nationale folkeafstemning, Chilean national plebiscite, 1988, der satte en stopper for Pinochets regime. Deres eneste musikalske arv bestod af to kassetteoptagelser: "Botellas contra el pavimento"/"En mi tiempo libre" og "La música del general"/"Esto es Pinochet Boys", der er blevet kopieret adskillige gange i de seneste årtier.[9] I 2012 remasterede pladeselskabet Hueso Records fra New York begge med henblik på at producere en 500-kopiers single med titlen Pinochet Boys.
Niños Con Bombas (1994–1999)[redigér | rediger kildetekst]
Efter at have rejst gennem Europa i 1989 flyttede "Daniel Puente" til Vestberlin et par måneder før Murens fald. Der blev han venner med medlemmer af Einstürzende Neubauten, der senere kom til at spille en vigtig rolle i forbindelse med at introducere ham til et bredere publikum.[17] Efter Berlinmurens fald slog Puente Encina sig ned i Hamburg, hvor han dannede den multikulturelle gruppe Niños Con Bombas, der delte scene med en række bands fra den såkaldte Hamburger Schule inden for indie-scenen, såsom Tocotronic, Blumfeld og Die Goldenen Zitronen. In 1995 vandt Niños Con Bombas prisen "John Lennon Talent Award"[18][19] og underskrev aftaler med Stuttgart label Intercord og det New York-baserede internationale alternativ latin-pladeselskab Grita! Records,[20] grundlagt af Bad Religions oprindelige trommeslager Jay Ziskrout. Bandet udgav to albummer: Niños Con Bombas de tiempo en el momento de la explosión (1996) og El Niño (1997). I kraft af MTV Music Television Video Rotation[21] og airplays i radioen, blev sange som Skreamska og Postcard populære i Europa, Sydamerika og USA, hvor gruppen var på turne i 1997 med koncerter i New Jersey, Boston, Philadelphia, Washington, Virginia, New York,[22] Los Angeles og San Francisco. I 1998 spillede de foran en menneskemængde på 90.000 på festivallen Rock al Parque [23] i Bogotá, Colombia og i 1999 på Austins misikfestival South by Southwest (SXSW), hvor The The New York Times udtalte at "en af de mest interessante optrædener var den, der blev spillet af Niños Con Bombas".[24] I Sydamerika turnerede Puente Encina og hans gruppe rundt i lande som Chile, Argentina, Mexico, Brasilien og Colombia [20] og de spillede deres alternative Latin Jazz-Ska-Rock-sound i Europa som opvarmningsband for Einstürzende Neubauten. I 1999 flyttede Niños Con Bombas til Los Angeles, men på grund af interne forskelle opløstes bandet kort tid efter.[25]
FOTO FOTO FOTO Daniel Puente Encina, backstage White Trash Club, Berlin (2013). Photo: Roger Askew
Polvorosa (2000–2011)[redigér | rediger kildetekst]
I år 2000 flyttede Puente Encina tilbage til Europa og begyndte at optræde og producere under navnet "Polvorosa" i Barcelona, Spanien. Igen blev der skiftet musikalske retning, og han skabte en ny stil: "Latin-Elektro-Clash". "Polvorosa" turnerede rundt Europa og som opvarmning for Chambao og Ojos de Brujo, hele den iberiske halvø. I 2004 udgav han albummet Radical Car Dance. Lydsporet Behind de mi House[26][27] blev kendt verden over efter videoen, der blev lavet af den tyske filminstruktør Marten Persiel, og blev valgt af MTV Music Television for 2004 DVD-kollektionen "Los Vídeos Mas Espectaculares"[28] ("De mest spektakulære videoer"). I 2009 gik Puente Encina bort fra electrisk til fordel for en mere naturlig følelse og mere organisk lyd.[29] Slutresultatet var en blanding af latin, ørkenrock, jazz og verdensmusik. I 2011 blev han valgt af den spanske almennyttige organisation, Instituto Cervantes i Tel Aviv til at give en række koncerter i Israel.
Solokarriere[redigér | rediger kildetekst]
I 2012 indspillede Daniel Puente Encina sit første album under eget navn: Disparo,[30] et blues-baseret arbejde, der er bemærkelsesværdigt for minimalismen ved instrumenteringen. Albummets ti numre omfattede en opdateret version af "Botellas contra el pavimento" i form af en personlig hyldest til hans første band, "Pinochet Boys". Albummet blev udgivet i foråret 2012 og lanceret i hans hjemland Chile [9] med en efterfølgende turne i Spanien, [31] Tyskland og Danmark. Før han fortsatte på sin tyske turné i 2013 inviterede han med støtte fra den catalanske, statslige organisation Institut Ramon Llull, New York soulsangerinden Mónica Green, et barnebarn af Margaret "Maggie" Price fra The-Cabineers, i studiet for at være med i optagelsen af nye versioner af Lío og Mike Tyson, begge sange fra dette album for at give koret et strejf af Motown.[32]
I juli 2014 kunne man opleve Puente Encina udgive Chocolate con Ají[33][34] (chocolade med chilli), det andet album under eget navn, der indeholder en blanding af genrer og er beskrevet på hans hjemmeside som et personligt "Best Of"-album, en samling af hans tidligere uudgivne favoritkompositioner. Det afspejler en bred vifte af stilarter lige fra sydamerikansk musik, rhythm and blues og caribiske lyde. Han gjorde reklame for albummet i Danmark under Copenhagen Jazz Festival, i Tyskland og Italien og påbegyndte en anden europæisk turné i 2015. Puente Encina blev inviteret af Cuban Music Institute's National Centre for Popular Music at give fire koncerter på 31. "Jazz Plaza" Havana International Jazz Festival i december 2015.
Stilarter og påvirkninger[redigér | rediger kildetekst]
Daniel Puente Encina har skabt – og genskabt – en række forskellige stilarter inden for musik. Med Los Pinochet Boys kom han med en blanding af new wave og post-punk. Med Niños Con Bombas, fusionerede han latin, jazz, ska og rock med elementer fra punk.[18] I 2004, under navnet 'Polvorosa, opfandt han en ny stilart, han døbte "Latin-Elektro-Clash".[35] 2012-albummet 'Disparo er et minimalistisk, blues-baseret album, [36] der fusionerer elementer fra R&B, Son cubano, Reggae og Bolero med afrikanske og afro-peruvianske rytmer. Hans 2014-album Chocolate con Ají blander sydamerikanske, musikalske påvirkninger, rytme og blues og caribisk musik, [37] hvilket giver en lytteoplevelse, der omfavner alt fra boogaloo blues, 60'ernes latinsoul, samba funk og latin rap til Dixie country ska, langsomme swing og indie-cubanske ballader.[38] Ifølge hans egen hjemmeside kalder han disse kreationer "Furious Latin Soul", "Dirty Boogaloo", "Rebel Tango" og "Dixie Country Ska". Selvom han primært synger på spansk, bruger Puente Encina undertiden en blanding af forskellige sprog i hans tekster. Med Niños Con Bombas skrev han sange som Ton Ego n'est pas toi, der tildels blev sunget på fransk. Med Polvorosa sang han på Portuñol, en blanding af portugisisk og spansk, på engelsk og spansk alene, og også på Spanglish, en blanding af de to sidstnævnte sprog brugt hovedsageligt af Latino-samfundet i USA. Han spiller på en række forskellige guitarer, når han optræder, og ofte bytter han mellem sin Dobro resonator-guitar, en 1962 Höfner elektrisk og Camps klassiske guitarer.
Film og TV[redigér | rediger kildetekst]
I 1990'erne fik den tyrkisk-tyske filminstruktør Fatih Akin øje på Niños Con Bombas, og denne kontaktede Daniel Puente Encina, hvilket markerede starten på et langt samarbejde.[39][40] Puente Encinas sange Cocomoon og Nunca Diré blev en del af soundtracket til Akins første spillefilm, 1998 kriminalfilmen Short Sharp Shock. Puente Encina komponerede også sange som El Amor se demora og Ramona til instruktørens road movie Im Juli (i july 2000), i hvilken han havde en gæsreoptræden med Niños Con Bombas, hvor han sang melodien Velocidad. Han skrev også sangen Not here til den multi-prisbelønnede dramafilm Head On (2004). I 2012 vlev Daniel Puente Encina interviewet på sin chileneske turne af Joe Vasconcellos for El baile de los que sobran,[41] en dokumentar om sangeren Jorge González, samt af Alfredo Lewin for Via X TV-programmet Red Hot Chilean People,[42] hvor han også spillede fem sange live. Lewin var berømt MTV videojockey[43] og havde tidligere interviewet Puente Encina i 90'erne for MTV Latin America i Miami. I april 2015 spillede Daniel Puente Encina en birolle [44] som "Sadler", International PEN kongresbesøgende i Buenos Aires, i Maria Schraders film Stefan Zweig: Farewell to Europe (originaltitel på tysk: Vor der Morgenröte), nomineret til Deutscher Filmpreis 2016 i to kategorier: Maria Schrader for Bedste instruktør and Barbara Sukowa for Bedste birolle.
Diskografi[redigér | rediger kildetekst]
XXXXX Behøver jeg at fortsætte med at oversætte XXXXX ->
Pinochet Boys[redigér | rediger kildetekst]
- 2012 - Pinochet Boys, 7" Vinyl
Niños Con Bombas[redigér | rediger kildetekst]
- 1996 - Niños Con Bombas de tiempo en el momento de la explosión
- 1997 - El Niño
- 1998 - Short Sharp Shock, crime film by Fatih Akin, (Songs "Cocomoon" and "Nunca Diré": Original Soundtrack)
- 1998 - Skaliente (compilation)
- 1998 - Rolling Stone New Voices, Vol. 21 (compilation)
- 1999 - Elektro Latino Vol.1 (compilation)
Polvorosa[redigér | rediger kildetekst]
- 2000 - "Popkomm Sampler" (compilation)
- 2000 - Im Juli (English: In July) road movie by Fatih Akin, (Songs "El amor se demora" and "Ramona": Original Soundtrack)
- 2004 - Head-On, German: "Gegen die Wand", multi-award winning drama film by Fatih Akin (Song "Not here": Original Soundtrack
- 2004 - Radical Car Dance
- 2004 - "Electronic Latin Freaks" (compilation)
- 2004 - "Barcelona Raval Sessions" (compilation)
- 2006 - "Sex, City, Music: Barcelona" (compilation)
Soloalbums[redigér | rediger kildetekst]
- 2012 - Disparo (Shot)
- 2014 - Chocolate con Ají (Chocolate with Chili)
Udvalgt filmografi[redigér | rediger kildetekst]
Dokumentarfilm[redigér | rediger kildetekst]
|
Priser[redigér | rediger kildetekst]
- 1995: John Lennon Talent Award for Niños Con Bombas
- 2004 MTV Spain "Best videos 2004", Song "Behind de mi House" by Polvorosa. Artdesign Marten Persiel
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
Yderligere læsning[redigér | rediger kildetekst]
- Aguayo, Emiliano (2014). Las Voces de los '80 [The Voices of the 80s] (Spanish). Santiago de Chile: RiL. ISBN 978-956-284-914-2.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link) - García, Marisol (2013). Canción Valiente 1960–1989. Tres décadas de canto social y político en Chile [Brave Song 1960–1989. Three decades of social and political singing in Chile] (Spanish). Santiago de Chile: Ediciones B Chile. ISBN 978-956-304-144-6.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link) - Donoso, Gonzalo (2012). Retratos Músicos Chilenos 1986–2012 [Chilean Musicians Portraits 1986–2012] (Spanish). Santiago de Chile: Pehuen. ISBN 956-16-0570-8.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link) - Conejeros, Miguel (2008). Pinochet Boys, Legitimando el mito [Pinochet Boys, legitimizing the myth]. Santiago de Chile: Midia Comunicación. ISBN 956-8331-08-5.
- Contardo, Óscar; García, Macarena (2005). La era ochentera [The era of the eighties]. Santiago de Chile: Ediciones B Chile. ISBN 978-956-304-006-7.