Brugerdiskussion:Epistaxis

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du er vist allerede inde i, hvordan systemet fungerer, men du får lige en standardvelkomst alligevel :)

   Hjertelig velkommen til den danske Wikipedia, Epistaxis!

Jeg håber, at du vil trives her. Begynd gerne med at gennemgå vores guide, som er en hurtig og nem måde at blive introduceret til de vigtigste ting på Wikipedia.

Du kan også læse om tips til, hvordan du hurtigt kommer i gang med at redigere, og de mest almindelige begynderfejl. Hvis du har spørgsmål til, hvordan du kommer i gang, kan du gennemse de oftest stillede spørgsmål om Wikipedia samt nybegynderforummet. Hvis du har andre spørgsmål, så kan du spørge på Landsbybrønden.

Fem ting at tænke på:

  • Vær dristig! Den væsentligste fejl, som nybegyndere begår, er slet ikke at skrive. Skriv! Hvis du begår sproglige fejl eller glemmer nogle ting, vil andre rette den slags til efterhånden. En stor hjælp er at bruge forhåndsvisning til at se, hvordan dine ændringer kommer til at se ud, inden du gemmer dem, og du kan også lege i "sandkassen" inden du går i kast med de rigtige artikler. Husk blot, at du aldrig må kopiere andre steder fra, med mindre det er frit indhold. Prøv desuden altid at skrive fra et neutralt synspunkt og beskriv dine redigeringer.
  • Kig dig omkring! Se bl.a. skribentforsiden - der findes flere nyttige links.
  • Læs og lær! Fortsæt gerne med at læse om god opførsel på Wikipedia, hvordan du uploader billeder og stilmanualen.
  • Stil spørgsmål! De erfarne brugere hjælper gerne på nybegynderforummet hvis du har brug for hjælp! Du kan også få tilknyttet en mentor, der kan hjælpe. En god metode er også at efterligne – se hvordan andre artikler er lavet (kig blandt andet blandt vores pt bedste artikler) og brug nogle af de samme redskaber.
  • Signér! Når du skriver indlæg på diskussionssider (som denne), så husk at signére det du skriver. Dette gør du nemmest ved at klikke på "signér"-knappen eller selv skrive fire tilder (~~~~). Du skal ikke signere bidrag til artikler.

Endnu en gang - velkommen til!

Med venlig hilsen |EPO| 11. mar 2007 kl. 13:00 (CET)

Godt arbejde[rediger kildetekst]

Vil blot rette en tak og en anerkendelse for dit arbejde med at udvide særligt de medicinske artikler. Du gør et stort og flot arbejde i den forbindelse!

Men.. For der er jo altid et men.. Har bemærket, at du i en del tilfælde ikke formaterer artiklerne så pænt. Eksempelvis anvender fed skrift til overskrifter. Jeg synes ikke det ser så pænt ud. Prøv at se, om du enten kan bruge de == Almindelige overskrifter == eller evt. indarbejde det i teksten. Desuden anvender du en del enkeltlinjeskift. Ved ikke, om det er for at øge overskueligheden i koden eller hvorfor. I den forbindelse skaber du til tider linjeskift med <br />, der af nogle betragtes som en uskik.

Den sidste ting er, at du også gerne må give nogle flere kildereferencer. Både generelle og til "påstande"/forskningsresultater osv. Disse kan være med til at højne troværdigheden af Wikipedia - og den slags kan vi altid bruge :)

Alt dette skal dog ikke afholde dig fra at fortsætte dit flotte arbejde. Endnu en gang et anerkendende nik herfra. --|EPO| 5. aug 2007, 20:12 (CEST)

Tak for det EPO. Jeg får jo næsten helt røde ører... De fleste større udvidelser jeg har lavet er mest kopieret fra engelsk wikipedia. Hvis du tænker særligt på den sidste vene, så indeholder den engelske version kun 1 reference og det endda til et stykke jeg har udeladt...
Mht. <br />, så er det simpelthen for at afsnit ikke skal blive store 'klodser' og jeg ser ikke andre muligheder for linjeskift uden det bliver til nye afsnit? Nu hvor det er sagt, så skal jeg prøve at tage mig lidt sammen. Men, der skal vel også være lidt til jer andre at rydde op. ;o) --Epistaxis 7. aug 2007, 15:29 (CEST)
Jeg tænkte nu ikke på nogen bestemt artikel, men mere generelt. I en del tilfælde kan det være meget godt med kildereferencer, så det var blot ment som en generel opfordring til at øge brugen af dem - i øvrigt noget alle burde (hvilket nok er utopisk). --|EPO| 7. aug 2007, 15:35 (CEST)