Brugerdiskussion:Patsond
Den Gamle Bys teknologier Den Gamle By er et tag selv-bord, når man skal snakke om teknologier gennem tiderne. Her finder man alverdens teknologiske opfindelser som har været med til at gøre livet nemmere for befolkningen, og som har betydet meget for den danske teknologiske udvikling. Fordi at man i Den Gamle By har hentet huse fra forskellige byer i Danmark, har man derfor taget historien fra Danmarks kroge, og den teknologi som var fremme i byerne.
Nogle af de helt store teknologier som f.eks. tekstilindustrien, som var kæmpe stor, er der sat meget fokus på i Den Gamle By og dem skal vi også fokusere på herinde. Vi skal høre om nogle centrale teknologiske opfindelser som har haft stor betydning, alle disse kan findes i Den Gamle By.
Dampmaskinen[rediger kildetekst]
Dampmaskinen blev opfundet i England omkring 1700-tallet, da man startede med at eksperimentere med damp. Dampmaskinen spillede en afgørende rolle i den industrielle revolution hvor at den blev brugt som f.eks. drivkraft, men også Transport. I Danmark udnyttede vi den store mængde drivkraft den kunne fremkalde, og den kunne løfte/skubbe tunge byrder som mennesker normalt skulle tumle med. Den første stempeldrevetdampmaskine blev bygget af englænderen Thomas Newcomen i 1712[1]
Den originale dampmaskine var ikke så effektiv, fordi den konstante veksling mellem varmt damp og koldt vand gjorde at maskinen mistede en stor procentdel energi. Dette problem blev løst i 1760’erne af James Watt. Han opfandt det vi i dag kalder kondensater[2], som gjorde at kedlen kunne holdes konstant varmt, i stedet for at sprøjte kølevand ind i kedlen, kunne fortætning nu forgå i en separat beholder. Han fortsatte med at finde løsninger til problemet med energisvindet i dampmaskiner og i 1780’erne kunne Watt tilføje endnu genial opfindelse til sin samling. Han opfandt, og tog patent på, en tandhjulkonstruktion som gjorde at dampmaskinen nu var dobbeltvirkende, og nu brændte det under dampmaskinens udviklingen[3]. Hurtigt blev dampmaskinen betragtet som en relevant drivkraft til jernbanelokomotiver og efter at Nicholas Cugnot i 1769 opfandt en vogn drevet af en dampmaskine. Richard Trevithick som boede i englang og Oliver Evans genbyggede Nicholas maskine med forbedringer. Nu kunne den trække et stort læs, og mange passager og derfor byggede Trevithick det første velegnet jernbanelokomotiv i 1804.[4].
Som sagt brugte vi dampmaskinens kræfter som drivkraft, og det var ikke unaturligt at i et land hvor at den industrielle revolution blomstrede trådte dampmaskinen til hvor den kunne erstatte mennesker. Dampmaskinen blev brugt meget i tekstil fabrikker, hvor at den kørte store maskiner som så vævede tøj eller behandlede det grove materiale.
Tekstil industrien i Danmark[rediger kildetekst]
Tekstil produktion blev et kæmpe hit i Danmark og mange begyndte at producere tekstil hjemme i husene også kaldet husflid. Helt frem til 1970'erne var Herning et knudepunkt i Danmarks tekstil produktion og alverdens arkitekter, kunstnere og kræmmere plejede at valfarte til byen, men i dag pga. globalisering er det meste af produktion flyttet østpå.
Før at denne nye type værktøj kom bruge man et værktøj der hed tenen for mere en 1000 år siden. Men så kom den revolutionerende spinderokke som kunne tråde en snor ud af en rodet klump stof f.eks. bomuld. forskellen mellem tenen og en rokke er at rokken er pedaldrevet, så man kunne gøre andre ting samtidigt. den var også meget hurtigere, men meget tungere og man kunne ikke rykke rundt på en rokke, det var derfor meget stillestående arbejde.[5]
Helt op i 1800-tallet var mange mennesker, især danske familier ude på landet, afhængig af spinde, så de kunne klare sig selv. Her til højre ser vi hvordan at dampmaskinen var med til revolutionere tekstil industrien fordi at man nu kunne producere tøj meget hurtigere. det gjorde det også billigere at købe tøj, og folk begyndte at købe tøj.
Bryggeriet[rediger kildetekst]
Man har brygget øl i Danmark allerede fra de ældste tider. Man kan sågar finde en kogebog fra 1616 som forslår en blanding af malt og byg. Dengang bryggede man øl hjemme i gårdene, det man idag vil kalde hjemmebryg.
Øl var en nem måde at lave drikkevand, øl dengang indeholdte ikke så meget alkohol som den gør i dag.
Mens i Danmark hvor der blev fokuseret på håndværk, begyndte andre lande at producere øllen industrielt. En Københavns omgangsbrygger producerede årligt 1000 tønder øl, mens England som havde taget det industrielle til sig, producerede 40000 tønder øl i 1804'erne[6]. Der gik ikke lang tid før det smittet af på de danske bryggerier, og hurtigt udskiftede bryggerne de store tunge og blinde heste, som havde drevet møller og hjul, med damp. Omkring århundredskiftet var mæskemaskiner et almindeligt træk i bryggeriernes mekanisering. Nu kunne man pumpe øllet videre, og man kunne transportere øllen med elevatorer[7]. Den førstedampmaske på et bryggeri var i et dansk bryggeri som fandtes i Nygade i København, bryggeriet hed Mommes bryggeri. Dampmaskinen havde kun 2 hk[8]. installationen af en dampmaskine var dog ikke den eneste vigtige udvikling. mæskekaret som var i solidt træ hvori der blev rørt rundt med mæskeårer krævede fire mand. i 1855 afløste dette gamle system med et nyt, det såkaldte Bardilis system[9] som var fra Stuttgart. Maskinen havde en drejeaksen midt i tønden som kunne rører rundt for dem, det betød at man på den nuværende virksomhed Carlsberg nu kunne brygge 2 bryg i døgnet. hvorimod at man før kun kunne brygge om dagen, fordi at man ikke havde mandskab disponibelt til den hårde arbejdskraft det krævede, igen tager Dampmaskinen over hvor det er hårdt. udviklingen fortsatte, og damp teknologien blev ved at nå nye højder. Januar i 1863 kunne man nu brygge 4 bryg om dagen[10] fordi at man havde installeret nye kedler og at vha. damp nu kunne transportere bryg fra et kar til et andet. her begyndte dampmaskinen virkelig at trænge ind i de danske bryggerier, man indførte i 1870'erne dampkogning og kuldemaskiner det var vigtigt at holde temperaturen nede så man kunne brygge om sommeren. En tredje fremskridt som der kom i1870'erne var en række eksperimenter lavet af en brygger E.Kogsbølle som forsøgte at lægge maltet i tykkere lag end hvad man gjorde tidligere. Ud af forsøgene kom et såkaldt pneumatisk malteri, hvor at man kunne på det samme areal malte 6 gange[11] så meget. Dette krævede kraftig ventilation og kraftig omrøring, Der blev hurtigt implementeret Dampmaskiner til at gøre dette.
Telegrafen[rediger kildetekst]
Telegrafen var en ide lavet af to franske brødre Claude og Jean Chappé. De fandt på navnet telegraf fordi at det var græsk for ”fjern + skrive” telegrafen blev først etableret i Danmark i 1800’tallet, men allerede i 1794 etableret man en linje på 225 km mellem Lille og Paris[12]. Linjen bestod af 22 signatårne som kunne bevæge sine arme. Disse arme havde forskellige stillinger som var bestem for et bogstav eller tal. Den blev brugt til at sende militære informationer til Paris, hvilket var den nuværende hurtigste måde at sende informationer på. Der skulle ikke gå lang tid før at der kom en ny version af telegrafen. En amerikaner som hed Samuel Morse opfandt et system som kunne sende to signaler, en prik og en streg. Man opkaldte dette system efter hans efternavn ”mosekoder” disse signaler var enten kortvarige eller længerevarende strømsignaler. Telegrafen tjente et militær formål hvor at man kunne signalere forskellige beskeder rundt omkring. Dette var det første kommunikations værktøj som kunne signalere over store distancer, med næsten ingen ventetid. Det er byggestenen for det trådløse kommunikationsnetværk vi har i dag med mobiltelefoner og computer.
Transport[rediger kildetekst]
Man ved ikke helt hvem der opfandt hjulet man ved dog at det første vidnesbyrdet om hjulet stammer fra Mellemøsten og er dateret til 3.500 før Kristus[13]. Men hjulet har været i brug meget tidligere, man har f.eks. brugt træ til at flytte store sten med. Mennesket har igennem lang tid anderkendt hesten som det favorit transportmiddel. Hesten er stærk, pålidelig og hurtig.
Kilder[rediger kildetekst]
- ^ [Store Danske] 2 afsnit 26.april
- ^ [Store Danske] 4 afsnit 26.april
- ^ [Store Danske] 5 afsnit 26.april
- ^ [Store Danske] 7 afsnit 26.april
- ^ [[1]] Kapitel : Spinning skrevet af Peder Meyhoff
- ^ Bryggeriets historie i Danmark s.186 skrevet af [[Kristof Glamann)) 27. april
- ^ Bryggeriets historie i Danmark s.188 skrevet af Kristof Glamann 27.april
- ^ Bryggeriets historie i Danmark s.195 skrevet af [[Kristof Glamann)) 27. april
- ^ Bryggeriets historie i Danmark s.195 skrevet af [[Kristof Glamann)) 27. april
- ^ Bryggeriets historie i Danmark s.196 skrevet af Kristof Glamann 27. april
- ^ Bryggeriets historie i Danmark s.198 skrevet af [[Kristof Glamann)) 27. april
- ^ teknologihistorie skrevet af Peder Meyhoff 26.april 2011
- ^ Teknologihistorie Kapitel: Transport på land skrevet af Peder Meyhoff 27.april
Litteraturliste[rediger kildetekst]
Bryggeriets Historie i Danmark skrevet af Kristof Glamann
Teknologihistorie skrevet af [[Peder Meyhoff]