Globalisering

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kort over de 54.317 luftruter, som var i drift i juni 2009.

Globalisering er betegnelsen for en voksende kulturel og økonomisk udveksling mellem verdens forskellige lande, især i form af varer og produkter, mennesker, penge, information, og tanker og ideer.[1] Teknologiske fremskridt inden for transport (fx damplokomotivet, dampskibet, og senere jetmotoren og containerskibet) og kommunikation (fx telegrafen, telefonen og senere internettet og mobiltelefonen) har gennem tiden været stærke drivkræfter bag globalisering, idet de har øget den indbyrdes afhængighed og sammenhæng mellem forskellige landes økonomiske og kulturelle forhold.[2][3][4]

Visse forskere mener, at globalisering ikke kun er et moderne fænomen, men kendes helt tilbage til tiden før de store europæiske opdagelsesrejser i 1400- og 1500-tallet, eller måske så tidligt som tredje årtusinde f.Kr.[5][6] I nyere tid begyndte der i 1820-erne at ske en globalisering,[7] og i årtierne omkring 1900 begyndte verdens forskellige kulturer og økonomier for alvor at blive indbyrdes afhængige.

I 2000 udpegede IMF fire grundlæggende kendetegn ved globalisering:

  • bevægelse af varer ved handel og forretning
  • bevægelse af kapital og investeringer
  • flytning af mennesker
  • spredning af viden.[8]

Desuden er miljømæssige udfordringer såsom global opvarmning, grænseoverskridende vand- og luftforurening og overfiskning forbundet med globalisering.[9] Den akademiske litteratur skelner ofte mellem tre forskellige slags globalisering, den økonomiske, den kulturelle og den politiske.[10]

Drivkræfter og aspekter[redigér | redigér wikikode]

Globaliseringen har tre drivkræfter. Den første er teknologisk: ny teknologi gør, at transport og kommunikation bliver stadig billigere, hvilket gør handel og anden udveksling såsom turisme stadig mere økonomisk attraktiv. Den anden er politisk, hvor regionale ledere indgår forpligtende aftaler om at fjerne tekniske handelshindringer. De mest kendte eksempler er GATT-aftalen og senere WTO-organisationen. Den tredje og vigtigste drivkraft er den finansielle, hvor kapital og investeringer krydser grænserne mellem landene.

Citat Den proces hvorigennem samfund forbindes med hinanden på en sådan måde at begivenheder og tilstande i én del af verden i stigende grad har konsekvenser for befolkninger og samfund langt borte. Citat
– Bud på definition af globalisering fra Baylis og Smith (2007)

Økonomisk øger globaliseringen international handel, men giver også anledning til koncentration af firmaer i større enheder – monopoler, da finanskapitalen flyder frit over grænserne. Der er økonomer, der mener, at den globale frihandel i enkelte tilfælde med fordel midlertidigt kan begrænses med handelshindringer med det formål at opbygge en lokal industri.

Socialt kan globaliseringen give problemer, når en industri flyttes til et andet land og derved skaber arbejdsløshed i nogle lande, mens andre får arbejdspladser med lave lønninger. Desuden er der en udbredt frygt for, at globaliseringen vil føre til "social dumping", hvor arbejdspladserne flyttes til de steder der har de ringeste forhold for arbejdskraften eller de mest lempelige miljøregler.

Citat … det er ikke realistisk i et moderne informationssamfund, at man kan være rig på den ene side af grænsen og fattig på den anden. Dertil er den menneskelige selvopholdelsesdrift for kraftig. […] I [ufaglærte] må til at indstille jer på at leve på samme niveau som verdens øvrige underklasse. Det er ikke længere nogen adgang til privilegier at være dansker… Citat
Hans Skov Christensen, direktør for Dansk Industri, kronik i Politiken, januar 2000[11]

Kulturelt betyder globaliseringen på én gang en berigelse og en homogenisering. Berigelsen består i, at man lokalt får et langt rigere udvalg af kulturelle tilbud, for eksempel i form af spisesteder fra overalt i verden end tidligere. Homogeniseringen består i, at det er de samme tilbud, man finder overalt i verden. En tendens er, at det især er den amerikanske kultur, der i forvejen er en blandingskultur, der vinder frem på bekostning af lokale kulturelle traditioner.

Nationalt kan globaliseringen tolkes som en risiko, idet den er forbundet med international afhængighed på økonomisk -, politisk – og kulturelt plan. Fra denne optik kan det hævdes, at nationalstaten sættes under pres, hvilket kan styrke nationalismen.

Politisk er globaliseringen blevet et dominerende emne overalt i verden i det ny årtusinde. Hvor liberalisme og i mindre grad kommunisme begge stod som ideologiske bannerførere for (hver sin udgave af) globaliseringen under den kolde krig, og liberalismen var ideologisk drivkraft for globaliseringen efter den kolde krig, er modreaktionen trådt i karakter i to former:

Japansk McDonald's – et eksempel på den internationale integration.
Globalisering i Malawi.

Geopolitisk betyder globaliseringen en forrykkelse af magtbalancen i retning af de udviklingslande, der har en infrastruktur, der gør dem i stand til at drage fordel af globaliseringen (det vil især sige Sydøstasien) på bekostning af de gamle stormagter (USA og EU) og de udviklingslande, der har en mangelfuld infrastruktur (hvilket især omfatter det sydlige Afrika). Det skyldes, at selv om fri handel skaber vækst hos begge parter, så skabes den største vækst hos den partner, som har de generelt laveste priser. De lande, hvis infrastruktur ikke fungerer, vil ikke reelt deltage i frihandelen og ikke opleve den deraf følgende vækst.

Globalisering og McDonaldisering sidestilles ofte, idet McDonaldisering er en sammenskrivning af McDonald's og globalisering, men McDonaldisering er udtryk der ofte bruges om ensretning. McDonaldisering dækker over at McDonald's forsøger at få burgerne til at smage ens og se ens ud kloden rundt.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Martin Albrow og Elizabeth King (red., 1990): Globalization, Knowledge and Society. London: Sage. ISBN 9780803983236
  2. ^ "Imagining the Internet". History of Information Technologies. Elon University School of Communications. Hentet 17 August 2009
  3. ^ Stever, H. Guyford (1972): "Science, Systems, and Society". Journal of Cybernetics. 2 (3): 1–3. doi:10.1080/01969727208542909.
  4. ^ Wolf, Martin (2014): "Shaping Globalization" (PDF). Finance & Development. 51 (3): 22–25
  5. ^ Frank, Andre Gunder (1998): ReOrient: Global economy in the Asian age. Berkeley, University of California Press. ISBN 978-0520214743
  6. ^ "Globalization and Global History" (PDF). p. 127. Hentet 3 Juli 2012
  7. ^ H., O'Rourke, Kevin; G., Williamson, Jeffrey (2002-04-01). From=fulltext "When did globalisation begin?" Check |url=value (help). European Review of Economic History. 6 (1): 23–50. doi:10.1017/S1361491602000023. ISSN 1361-4916.
  8. ^ International Monetary Fund (2000): "Globalization: Threats or Opportunity." 12 April 2000: IMF Publications.
  9. ^ Bridges, G. (2002): "Grounding Globalization: The Prospects and Perils of Linking Economic Processes of Globalization to Environmental Outcomes". Economic Geography. 78 (3): 361–86. doi:10.2307/4140814.
  10. ^ Salvatore Babones (15 April 2008): "Studying Globalization: Methodological Issues". In George Ritzer. The Blackwell Companion to Globalization. John Wiley & Sons. p. 146. ISBN 978-0-470-76642-2.
  11. ^ Carlsen (2000), s. 18
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: