Bugspytkirtel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Bugspytkirtlen)
Jump to navigation Jump to search
Placeringen af bugspytkirtlen
  1. Spiserør
  2. Mellemgulv
  3. Mave
  4. Lever
  5. Galdeblære
  6. Tolvfingertarm
  7. Bugspytskirtel
  8. Milt

Bugspytkirtlen (på latin pancreas, afledt af græsk pan "alt" + kreas "kødet") er et organ der har to funktioner:

Anatomi[redigér | redigér wikikode]

Tolvfingertarmen (Duodenum) og bugspytkirtlen (Pancreas), som de ligger i bughulen bagved mavesækken.

Bugspytkirtlen ligger bagved mavesækken, i tæt kontakt med tolvfingertarmen (duodenum). I mennesker er denne kirtel ca. 12,5 - 15 cm lang, har en aflang form, og vejer ca. 60 - 100 g.

Funktion[redigér | redigér wikikode]

Bugspytkirtlens exokrine væv producerer fordøjelsesenzymer der nedbryder al slags mad, mens det endokrine væv udskiller hormoner som har betydning for kulhydratmetabolismen.

Exokrint væv[redigér | redigér wikikode]

Størstedelen af bugspytkirtlens væv består af exokrine celler. Disse celler er fyldt med sekretgranula som indeholder de inaktive pre-proteiner der ved enzymatisk spaltning bliver til endelige fordøjelsesenzymer, primært trypsinogen og chymotrypsinogen. Det er vigtigt at de enzymer der produceres og forefindes i bugspytkirtlen er inaktive, da de ellers ville nedbryde sig selv (autodegradering) og bugspytkirtlens strukturelle proteiner. En sådan tilstand kan give betændelse i bugspytkirtlen.

I det exokrine væv findes udførselsgange igennem hvilke pre-enzymer bliver ledt ud i tarmen. I tarmens slimhinder forefindes proteasen enterokinase som aktiverer trypsinogen ved at nedbryde det til aktivt trypsin.

Endokrint væv[redigér | redigér wikikode]

Bugspytkirtlens endokrine væv er spredt som små øer i det exokrine væv, og kaldes de Langerhanske øer efter den tyske medicinstuderende Paul Langerhans, som opdagede dem i 1869. De Langerhanske øer består af fire forskellige slags celler:

  • beta-celler som producerer insulin (50-80%)
  • alfa-celler som producerer glukagon (15-20%)
  • delta-celler som producerer somatostatin (3-10%)
  • PP celler (1%)

De Langerhanske øer gennemløbes af et tæt netværk af kapillærer med kontakt til blodårer, og de hormoner som produceres udskilles direkte til blodet.

Se også[redigér | redigér wikikode]