Carina-effekten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Joachim B. Olsen og Özlem Cekic. De to moddebattanter, der startede fattigdomsdebatten, hvor Carina-effekten opstod som begreb

Carina-effekten er et udtryk, der henviser til en samfundstilstand, hvor kontanthjælpsmodtagere har det samme som, eller mere end, beskæftigede personer i indkomst og disponibel kapital.[1] Begrebet opstod af en debat imellem Joachim B. Olsen og Özlem Cekic i 2011.

Udtrykket er blandt andet anvendt af professorInstitut for Politik og SamfundAalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen, i forbindelse med offentliggørelsen af en undersøgelse fra LO's Ugebrevet A4 om synet på, hvor høj en ydelse for eksempel kontanthjælpsmodtagere skal modtage.[2]

Udtrykket stammer fra en debat mellem Özlem Cekic fra SF og Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance.[3] Carina har via sin kontanthjælp, boligsikring og børnepenge en samlet månedlig indkomst på 15.728 kr. Inkomsten var knap 3000 højere end den fattigdomsgrænsen brugt af OECD, Det Økonomiske Råd og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.[4] Kvinden med det opdigtede navn Carina blev kendt som Fattig-Carina.[5][6][7][8]

Carinas budget (2011-tal)[9]

Indtægter: Kontanthjælp: 9800 kr. Boligsikring: 3.019 kr. Børnepenge: 2.908 kr. Indtægter i alt: 15.728 kr.

Udgifter: Husleje: 7.400 kr. Elektricitet: 700 kr. Telefon: 500 kr. Licens: 196 kr. Internet: 148 kr. Afdrag på gæld: 600 kr. Medicin: 70 kr. Hund, mad, læge: 283 kr. Fodbold: 300 kr. Smøger (hjemmerullede): 500 kr. Udgifter i alt: 10.697 kr.

Restbeløb til mad, tøj og fritid 5.031 kr.


Den første registrerede anvendelse af ordet stammer fra Jens Overgaard Bjerre den 14. januar 2012 i en debat på dagbladet Informations hjemmeside, hvor han fremstillede det således:[10]

"Carina-effekten i de fattige lag: En enlig mor har, med børnebidrag, børnecheck, børnetilskud og boligsikring, mere end hun ville have sammen med en lavtlønnet eller arbejdsløs mand" [11]

Udtrykket blev skabt efter, at kontanthjælpsmodtageren Carina den 28. november 2011 havde medvirket i et TV-indslag, hvor det kom frem, at hun havde omtrent samme rådighedsbeløb som en lavtlønnet lønmodtager.[12] Dette udløste mange læserbreve med kritik af de sociale ydelsers størrelse og udformning.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Preben Lund (31. januar 2012). "Carina-effekten" slår igennem". DR.
  2. ^ "Gitte Redder: "Opsplittet samfund svækker social forståelse" (Ugebrevet A4, 31. januar 2012)". Arkiveret fra originalen 13. marts 2012. Hentet 19. maj 2012.
  3. ^ Fattig-Carina og Dovne-Robert har udløst holdningsskred. TV 2. Hentet 24/3-2021
  4. ^ https://www.berlingske.dk/samfund/roedt-raad-carina-er-ikke-fattig
  5. ^ https://nyheder.tv2.dk/2012-12-18-fattigcarina-og-dovnerobert-har-udloest-holdningsskred
  6. ^ https://videnskab.dk/kultur-samfund/forsker-politiske-bobler-om-fattig-carina-og-dovne-robert-vildleder-politikerne
  7. ^ https://www.information.dk/person/fattig-carina
  8. ^ https://www.bt.dk/politik/fattig-carina-jeg-er-altsaa-fattig
  9. ^ K. Jespersen, Linette (29. november 2011). "Her er Carinas budget". Ekstra Bladet. Hentet 22. august 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  10. ^ K. Jespersen, Linette (29. november 2011). "Her er Carinas budget". Ekstra Bladet. Hentet 22. august 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  11. ^ Far er mandsschauvinist, mor er betonfeminist Information. Hentet 24/3-2021
  12. ^ Spærhage Hansen, Jens Arvid (29. november 2011). "Er Carina fattig, eller klynker hun?". Jyllands-Posten. Arkiveret fra originalen 6. januar 2012. Hentet 19. maj 2012.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]