Carina-effekten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgDenne side virker ikke som en encyklopædisk artikel
Du kan se hvad Wikipedia er og ikke er og hjælpe ved at omskrive den til en konkret og dokumenteret beskrivelse af fakta.

Carina-effekten er et udtryk, der henviser til en samfundstilstand, hvor kontanthjælpsmodtagere har det samme som, eller mere end, beskæftigede personer i indkomst og disponibel kapital. Udtrykket er blandt andet anvendt af professorInstitut for StatskundskabAalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen, i forbindelse med offentliggørelsen af en undersøgelse fra LO´s "Ugebrevet A4" om synet på, hvor høj en ydelse for eksempel kontanthjælpsmodtagere skal have.

Özlem Sara Cekic, SF startede debatten sammen med Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Udtrykket blev vist nok første gang anvendt af Jens Overgaard Bjerre den 14. januar 2012 i en debat på dagbladet "Information"s hjemmeside, hvor han fremstilledes det således:

"Carina-effekten i de fattige lag: En enlig mor har, med børnebidrag, børnecheck, børnetilskud og boligsikring, mere end hun ville have sammen med en lavtlønnet eller arbejdsløs mand"

Udtrykket blev skabt efter, at kontanthjælpsmodtageren Carina den 28. november 2011 havde medvirket i et TV-indslag, hvor det kom frem, at hun havde omtrent samme rådighedsbeløb som en lavtlønnet lønmodtager. Dette udløste mange læserbreve med kritik af de sociale ydelsers størrelse og udformning.

Udtrykket er i Jørgen Goul Andersens brug blevet anvendt til at udtrykke modvilje mod størrelsen af kontanthjælp og lignende sociale ydelser. Goul Andersen konstaterer i sin undersøgelse, at denne modvilje til dels skyldes manglende direkte kendskab til levevilkårene for kontanthjælpsmodtagere.

Se også Dovne Robert.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]