Liberal Alliance

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Liberal Alliance  
 
Partileder Alex Vanopslagh
Næstformand Mai Christiansen
Gruppeformand i Folketinget Ole Birk Olesen
 
Grundlagt 28. august 2008 (Ny Alliance: 7. maj 2007)
Hovedkontor Christiansborg
1241 København K
Antal medlemmer 4.500 (april 2018)[1]
Ungdomsorganisation Liberal Alliances Ungdom
Pladser i Folketinget
4 / 179
Pladser i byrådene:
28 / 2.432
Pladser i regionsrådene:
4 / 205
Pladser i Regeringen:
6 / 22
 
Politisk ideologi Liberalisme[2]
Klassisk liberalisme
Økonomisk liberalisme
Politisk placering Centrum-højre[3][4][5]
Partifarve(r) Mørkeblå og orange
Partibogstav I
 
Website www.liberalalliance.dk

Liberal Alliance (LA) er et liberalistisk og klassisk liberalt dansk parti med fire mandater i Folketinget.

Partiet udsprang af det borgerlige midterparti Ny Alliance, der blev dannet i 2007, men snart efter valget til Folketinget blev splittet på grund af politisk uenighed og personlige uoverensstemmelser. Anders Samuelsen, der efterhånden viste sig som partiets stærke mand, stod i spidsen for en omdannelse af partiet til et parti med klare økonomisk-liberalistiske synspunkter. Skiftet blev fuldbyrdet med navneskiftet til Liberal Alliance i august 2008 og den oprindelige formand Naser Khaders afgang fra partiet i januar 2009, hvorefter Anders Samuelsen overtog posten som partileder.

Partiet havde en overgang kun to folketingsmedlemmer og syntes dødsdømt med elendige meningsmålinger. Men med et program med klare mærkesager og økonomisk støtte fra især Saxo Bank til storstilede annoncekampagner vandt partiet terræn. I 2011 opnåede det ni mandater i Folketinget. Ved valget i 2015 gik det yderligere fire mandater frem til 13 mandater. Det blev i første omgang en del af den nye Venstre-regerings parlamentariske grundlag og indgik i november 2016 sammen med Venstre og konservative i den borgerlige trepartiregering Regeringen Lars Løkke Rasmussen III. Liberal Alliance fik her seks ministerposter med udenrigsminister Anders Samuelsen i spidsen. Ved folketingsvalg i 2019 gik Liberal Alliance ni mandater tilbage, til blot 4 mandater, og var med 2,3% af stemmerne det parti med færrest stemmer der kom i folketinget.

Partiformanden er Leif Mikkelsen. Liberal Alliance har partibogstavet I, og dets ungdomsorganisation hedder Liberal Alliances Ungdom.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Ny Alliance[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Ny Alliance
Liberal Alliances første formand Naser Khader, der siden forlod partiet.

Liberal Alliance har sin oprindelse i det borgerlige midterparti Ny Alliance, der blev dannet i maj 2007 af udbryderne Naser Khader og Anders Samuelsen fra Radikale Venstre og Gitte Seeberg fra de konservative med Khader som formand. Ny Alliances erklærede formål var at være et borgerligt midterparti med socialliberale og socialkonservative værdier og at mindske Dansk Folkepartis indflydelse i dansk politik.[6] Ved folketingsvalget 2007 kom det i Folketinget med 2,8 % af stemmerne og fem mandater. Der opstod dog snart uenighed om partiets linje. Da partiet i januar 2008 valgte at sikre den daværende VK-regerings fortsatte eksistens i en sag om asylansøgere uden at få nogle væsentlige indrømmelser, fik det Gitte Seeberg til at forlade folketingsgruppen og blive løsgænger. Fem dage senere forlod et andet folketingsmedlem, Malou Aamund, partiet til fordel for Venstre, og i juni 2008 blev et tredje folketingsmedlem Jørgen Poulsen ekskluderet efter offentlig uenighed med de to tilbageværende partistiftere om partiets linje. Samtidig blev Anders Samuelsen i stigende grad betragtet som partiets stærke mand i stedet for formanden Naser Khader,[7] og han forkyndte en langt mere økonomisk liberal linje "til højre for Venstre".[8] I august 2008 blev transformationen fra borgerligt midterparti til økonomisk liberalistisk parti fuldbyrdet, da et helt nyt økonomisk program blev tiltrådt, der bl.a. indeholdt forslag om at afskaffe topskatten og mellemskatten, sænke selskabsskatten, hæve pensionsalderen til 67 år og begrænse adgangen til dagpenge, førtidspension og efterløn for at øge arbejdsudbuddet. Samtidig blev partiets navn ændret til Liberal Alliance og partibogstavet fra Y til I.[9][10]

Liberal Alliances første tid[redigér | redigér wikikode]

Liberal Alliances tidligere leder Anders Samuelsen.

Omtrent samtidig med det nye partis start blev Gitte Seeberg generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden og forlod Folketinget.[11] Dermed kom hendes suppleant, Villum Christensen ind, og han indtrådte i Liberal Alliances folketingsgruppe den 1. september 2008 som dens tredje medlem.[12] Stærke kræfter i partiet ønskede at udskifte Naser Khader, der var fortsat som partiformand den første tid under det nye navn, med Anders Samuelsen, og 5. januar meddelte Naser Khader, at han forlod partiet og blev løsgænger.[13][14] Dermed var folketingsgruppen igen reduceret til to medlemmer. Anders Samuelsen overtog Khaders poster som politisk leder og gruppeformand for det lille parti.[15]. I lang tid var partiet genstand for elendige meningsmålinger og blev betragtet som en synkende skude.[6] På et tidspunkt stod partiet til 0,0 % i meningsmålingerne.[16]

Den 7. juni 2009 var der Europaparlamentsvalg i Danmark. Liberal Alliance med den unge økonomistuderende Benjamin Dickow som spidskandidat fik 0,6 % af stemmerne og var dermed meget langt fra at blive repræsenteret i Europaparlamentet.

Den 16. juni 2009 indtrådte Simon Emil Ammitzbøll i Liberal Alliances folketingsgruppe som ny politisk ordfører. Ammitzbøll kom, ligesom Samuelsen, oprindeligt fra Det Radikale Venstre, hvis folketingsgruppe han havde forladt den 8. oktober 2008 for at blive løsgænger. Den 6. januar 2009 havde han stiftet sit eget parti, Borgerligt Centrum, som dog havde stort besvær med at indsamle de krævede 20.000 underskrifter for at blive opstillingsberettiget til Folketinget.[17]

Ved kommunalvalget i 2009 stillede partiets tre folketingsmedlemmer op til kommunalbestyrelsen i henholdsvis Horsens, København og Slagelse.[18] I alt opstillede partiet i 28 kommuner og i to regioner ved valget.[19][20] På selve valgaftenen erklærede Anders Samuelsen, at han ville gå af som partiformand, hvis han fik under 2 % af stemmerne i Horsens.[21] Partiet fik et dårligt valg i hele landet med 0,3 % af stemmerne ved kommunalvalget og 0,2 % af stemmerne ved valget til Regionsrådene. Det eneste sted, partiet opnåede valg, var imidlertid netop i Horsens, hvor Anders Samuelsen blev valgt ind med 3,7 % af stemmerne.[22]

Annoncekampagne og fremgang[redigér | redigér wikikode]

Ifølge Anders Samuelsen lavede han sammen med milliardæren og Saxo Bank-stifteren Lars Seier Christensen i 2009 en markedsanalyse, der viste, at der som følge af de andre borgerlige partiers bevægelser var et udækket behov for ægte liberale vælgeres ønsker. Ifølge analysen skulle produktet koges ned til fire forhold: "Vi valgte lavere skat, mere vækst, mindre offentlig sektor og mere frihed. Og så valgte vi, at vi ikke ville tale om andet. Vi ville ikke tale om omskæring eller om Afghanistan, for så ville vi ikke komme nogen steder".[23]

Fra marts 2010 lancerede man en omfattende reklamekampagne med store og teksttunge annoncer i en række af landets aviser. Annoncekampagnen, som blev støttet med store beløb af Saxo Bank, gav efterhånden resultater i meningsmålingerne, og i april 2010 kom den første måling i flere år, der viste, at partiet lå over spærregrænsen.[24] Anders Samuelsen kaldte senere støtten fra Saxo Bank fuldstændig afgørende for partiets overlevelse.[25] Politiske modstandere omtalte sarkastisk partiet som "Team Saxo Bank" eller "Saxo Bank-partiet".[26][27] Partiet fortsatte imidlertid med at vinde terræn. I juni 2010 skiftede et kommunalbestyrelsesmedlem i Ringsted Kommune, Kisser Franciska Lehnert, fra Venstre til Liberal Alliance,[28] og hun blev efterhånden fulgt af flere andre lokalpolitikere, heriblandt de to tidligere folketingsmedlemmer Troels Christensen, Slagelse, og Jørgen S. Lundsgaard, Svendborg,[29] samt de to borgerrepræsentanter Lars Berg Dueholm og Heidi Wang i København.[30]

Efter grundlovsdag 2011 forlod Malou Aamund Folketinget, og derfor blev Liberal Alliances folketingsgruppe forøget til fire mand, da Aamunds suppleant, professor Niels Høiby, kom ind i stedet for hende.[31]

2011-15[redigér | redigér wikikode]

Ved folketingsvalget den 15. september 2011 fik Liberal Alliance 5,0 % af stemmerne og ni mandater i Folketinget. Der var genvalg til Anders Samuelsen, Simon Emil Ammitzbøll og Villum Christensen. Leif Mikkelsen var tilbage på tinge, mens Joachim B. Olsen, Merete Riisager, Mette Bock, Ole Birk Olesen og Thyra Frank kom i Folketinget for første gang. Niels Høiby genopstillede ikke. Ved kommunal- og regionsvalget den 19. november 2013 fik partiet 2,9 % af stemmerne (3,0 % ved regionsrådsvalget] og blev repræsenteret i alle fem regioner og i 29 ud af 98 kommuner.

Ved Europa-Parlamentsvalget i 2014 takkede partiet nej til at deltage i et valgforbund på rund af uenighed med Venstre og de konservative om EU-politikken og stillede derfor op alene.[32] Partiets spidskandidat var erhvervskvinden Christina Egelund, som opnåede 32.406 personlige stemmer.[33] Liberal Alliance fik i alt 2,9 % af stemmerne, hvilket dog ikke rakte til et mandat.

2015-2019: støtteparti og i regering[redigér | redigér wikikode]

Ved folketingsvalget 2015 opnåede Liberal Alliance igen fremgang, da partiet fik 7,5 % af stemmerne og en mandatfremgang på 4 til 13 medlemmer. Blandt de nyvalgte medlemmer var sociologen Henrik Dahl. Valget gav samtidig blåt flertal. Liberal Alliance blev i første omgang støtteparti for den rene Venstre-regering Regeringen Lars Løkke Rasmussen II. Anders Samuelsen fastholdt i lang tid et ultimativt krav om en lettelse af topskatten på mindst 5 pct.point som betingelse for at støtte regeringen.[34][35] Som følge af Dansk Folkepartis modstand var der imidlertid ikke flertal i Folketinget for dette krav, og Løkke Rasmussens position var dermed truet. Efter forhandlinger i november 2016 endte krisen med dannelsen af en borgerlig trepartiregering bestående af Venstre, konservative og Liberal Alliance. LA opgav sit ultimative krav om topskattelettelser, men fik skrevet ind i regeringsgrundlaget, at "Regeringen ønsker at reducere marginalskatten, og at topskatten skal spille en langt mindre rolle end i dag, fordi den koster vækst og beskæftigelse."[36]

Venstre fik 13 ministre i den nye Regeringen Lars Løkke Rasmussen III, de konservative tre og Liberal Alliance seks: Anders Samuelsen blev udenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøll økonomi- og indenrigsminister, Merete Riisager undervisningsminister, Mette Bock kultur- og kirkeminister, Ole Birk Olesen transport-, bygnings- og boligminister og Thyra Frank den nyskabte post som ældreminister.

2019-nu[redigér | redigér wikikode]

Ved Folketingsvalget 2019 gik partiet kraftigt tilbage og mistede ni mandater, så kun 4 var tilbage, og det blev dermed folketingets mindste parti. Efter valget meddelte Anders Samuelsen, der havde mistet sit folketingsmandat, at han trådte tilbage fra posten som partiformand.[37]

Politisk program[redigér | redigér wikikode]

Partiet har fire grundlæggende mærkesager: Mere frihed, lavere skatter, højere vækst og mindre bureaukrati.[38] Partiet har lavet en 2025-plan som er blevet gennemregnet af finansministeriet og dannede grundlag for partiets valgkamp i 2015.[39] Ifølge planen vil partiet bl.a. afskaffe topskatten, registreringsafgiften og broafgiften samt indføre et bundfradrag på 84.000 kr. årligt og en maks skat på 40%. De vil reducere den offentlige sektor med 10% igennem effektiviseringer, privatiseringer og besparelser. Partiet ønsker generelt færre regler og reguleringer og støtter derfor bl.a. en legalisering af cannabis og afkriminalisering af narkotika. Ligeledes ønsker partiet af styrke det frie marked ved at fjerne bl.a. huslejeregulering og forskellige erhvervsstøtteordninger. Partiet betegner sig selv som "konstruktive, kritiske liberale" i forhold til EU samarbejdet, hvor de ønsker fokus på fred, frihed og frihandel og er modstandere af fælles valuta, bankunion og øget europæisk indblanding. Partiet argumenterede imod en afskaffelse af Retsforbeholdet ved afstemningen i 2016.[40]

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Frivillige bidrag[redigér | redigér wikikode]

Liberal Alliance har i sit 2015-regnskab[41] opgivet at have modtaget private bidrag på knap 9,1 mio. kr. Heraf har partiet modtaget bidrag på over 20.000 kroner fra i alt 26 virksomheder, organisationer og enkeltpersoner, herunder:

Liberal Alliances Ungdom[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Liberal Alliances Ungdom

Liberal Alliances Ungdom blev stiftet den 21. februar 2008 som Ung Alliance, Ny Alliances ungdomsorganisation. Liberal Alliances Ungdom havde i 2016 ifølge Dansk Ungdoms Fællesråds (DUFs) officielle opgørelse ca. 1.350 medlemmer og 16 lokalafdelinger.[42]

Det er Liberal Alliances Ungdoms formål at engagere og mobilisere unge, som tilslutter sig Liberal Alliances Ungdoms politiske værdigrundlag, samt at påvirke samfundet i en frihedsorienteret retning. Af ungdomsorganisationens politiske arbejdsprogram fremgår, at man vil have en mere liberal våben lovgivning, samt ønsker at legalisere alt narkotika, afskaffe ulandsbistand, åbne grænserne (samtidig med at man lukker kasserne), privatisere uddannelsesinstitutioner og sygehusvæsen samt nedlægge folkekirken, kongehuset og Kulturministeriet.[43]

Partiets politikere[redigér | redigér wikikode]


Medlemmer af folketinget 2019[redigér | redigér wikikode]

Ved folketingsvalget 2019 blev følgende fire medlemmer af Liberal Alliance valgt ind:

Medlemmer af folketinget 2015[redigér | redigér wikikode]

Ved folketingsvalget 2015 blev følgende 13 medlemmer af Liberal Alliance valgt ind:

Udpegede ministre[redigér | redigér wikikode]

Politiske ledere[redigér | redigér wikikode]

Politiske ordførere[redigér | redigér wikikode]

Gruppeformænd[redigér | redigér wikikode]

Landsformænd[redigér | redigér wikikode]

Øvrige[redigér | redigér wikikode]

Valgresultater[redigér | redigér wikikode]

Valg til Folketinget[redigér | redigér wikikode]

År Procent Mandater ±
2007 2,8 %
5 / 179
+5
2011 5,0 %
9 / 179
+4
2015 7,5 %
13 / 179
+4
2019 2,3 %
4 / 179
-9

Valg til Europaparlamentet[redigér | redigér wikikode]

År Procent Pladser ±
2009 0,6 %
0 / 13
±0
2014 2,9 %
0 / 13
±0
2019 2,2 %
0 / 13
±0

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Hvert tredje medlem flygtet. Ekstra Bladet. 7. april 2018. 
  2. ^ Nordsieck, Wolfram (2015). "Denmark". parties-and-elections.eu. 
  3. ^ Erik Aloek; Christoffer Green-Pedersen; Lars Thorup Larsen (2012). "Morality Issues in Denmark: Policies Without Politics". Morality Politics in Western Europe: Parties, Agendas and Policy Choices. Palgrave Macmillan. s. 152. ISBN 9780230309333. 
  4. ^ Nina Liljeqvist, Kristian Voss (30. maj 2014). "Finland and Denmark: Unprecedented win for the far-right in Denmark, while Finland rewards established parties from the centre". CISE. 
  5. ^ Michael Booth (6. februar 2014). The Almost Nearly Perfect People. Random House. s. 78. ISBN 978-1-4481-9228-1. 
  6. ^ a b Christian Juhl Mølgaard, Tyson W. Lyall (24. november 2016). Fra storbytosser til regeringsparti: 25 nedslag i Liberal Alliances historie. altinget.dk. 
  7. ^ Niels Krause-Kjær (30. marts 2008). Samuelsens partikup. berlingske.dk. 
  8. ^ Ritzau (19. februar 2008). Ny Alliance skærper den liberale profil. bt.dk. 
  9. ^ Niels Jacob Andersen (27. august 2008). Ny Alliance får nyt navn. dr.dk. 
  10. ^ Ritzau (28. august 2008). Ny Alliance bliver til Liberal Alliance. kristeligt-dagblad.dk. 
  11. ^ Gitte Seeberg bliver ny generalsekretær for WWF Danmark. globalnyt.dk. 8. juli 2008. 
  12. ^ Troels Jensen (8. juli 2008). Ukendt NA-medlem afløser Seeberg. dr.dk. 
  13. ^ Khader uegnet som formand. ekstrabladet.dk. 5. januar 2009. 
  14. ^ Thomas Søgaard Rohde (bt.dk 24. oktober 2013). Samuelsen ville tvinge Naser Khader ud af Ny Alliance. 
  15. ^ »Samuelsen er den naturlige leder af Liberal Alliance«. b.dk. 
  16. ^ Partiet med Saxo Bank som sponsor. information.dk. 11. juni 2015. 
  17. ^ Ammitzbøll går til Liberal Alliance - Avisen.dk
  18. ^ Liberal Alliances top stiller op til kommunalvalget. altinget.dk. 21. august 2009. 
  19. ^ KMD-Valg. kmdvalg.dk. 
  20. ^ KMD-Valg. kmdvalg.dk. 
  21. ^ Samuelsen: Liberal Alliance lever. b.dk. 17. november 2009. 
  22. ^ http://capitalist.office-on-the.net/?s=kommunalvalg+2009http://www.kmdvalg.dk/kv/2009/k84713615.htm Kommunalvalg Horsens kommune |publisher=kmdvalg.dk}}
  23. ^ http://capitalist.office-on-the.net/?s=kommunalvalg+2009https://landbrugsavisen.dk/%C3%B8konomi/markedsanalyse-l%C3%A5-til-grund-stiftelse-af-liberal-alliance |title=Markedsanalyse lå til grund for stiftelse af Liberal Alliance |publisher=landbrugsavisen.dk |date=18. september 2015}}
  24. ^ Liberal Alliance kravler over spærregrænsen. bt.dk. 14. april 2010. 
  25. ^ Anders Samuelsen: Vi ville ikke eksistere uden Saxo Bank. Politiken. 18. oktober 2012. 
  26. ^ Nu betaler Mærsk også til Liberal Alliance. Politiken. 3. marts 2011. 
  27. ^ Helle T: Stem på os og undgå DF-ministre. politiken.dk. 18. august 2010. 
  28. ^ Byrådsmedlem skifter til Liberal Alliance. dansk-politik.dk. 
  29. ^ Tidligere konservativ MF'er skifter til Liberal Alliance. altinget.dk. 
  30. ^ Venstremedlemmer skifter til Liberal Alliance. avisen.dk. 
  31. ^ Farvel Malou - goddag doktor!. dr.dk. 1. juni 2011. 
  32. ^ Liberal Alliance dropper V og K: Går solo ved EU-valget. dr.dk. 31. marts 2014. 
  33. ^ Så mange personlige stemmer fik de 100 EU-kandidater. b.dk. 
  34. ^ Samuelsen står fast på ultimativt krav til Løkke: »Intet er ændret«. jyllands-posten.dk. 31. august 2016. 
  35. ^ Anders Samuelsens tur fra ultimativt krav til blød i knæene ved udsigt til ministerbil. b.dk. 19. november 2016. 
  36. ^ Trekløver på plads: Venstre, Liberal Alliance og Konservative danner ny regering. jyllands-posten.dk. 27. november 2016. 
  37. ^ Anders Samuelsen trækker sig som leder af Liberal Alliance efter katastrofevalg. DR. Hentet 7/6-2019
  38. ^ Vores fire mærkesager. Liberal Alliance. Hentet 13. november 2017. 
  39. ^ 2025 planen. Liberal Alliances hjemmeside. Hentet 7. juli 2018. 
  40. ^ EU - fred og frihandel. Liberal Alliances. Hentet 7. juli 2018. 
  41. ^ Liberal Alliances Landsforening. Årsrapport 2015. Folketinget. Hentet 13. november 2017. 
  42. ^ Driftstilskud - politiske ungdomsorganisationer 1994-2016.. duf.dk. Hentet 18. juli 2017. 
  43. ^ Unge strømmer til Liberal Alliance. DR Nyheder. 4. marts 2017. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]