Liberal Alliance

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Liberal Alliance  
 
Partileder Anders Samuelsen
Politisk ordfører Christina Egelund
Gruppeformand i Folketinget Leif Mikkelsen
 
Grundlagt 28. august 2008 (Ny Alliance: 7. maj 2007)
Hovedkontor Christiansborg
1241 København K
Antal medlemmer 6.600 (april 2016)[1]
Ungdomsorganisation Liberal Alliances Ungdom
Pladser i Folketinget
13 / 179
Pladser i byrådene:
38 / 2.444
Pladser i regionsrådene:
5 / 205
 
Politisk ideologi Liberalisme[2]
Klassisk liberalisme
Økonomisk liberalisme
Politisk placering Centrum-højre
Partifarve(r) Marineblå og orange
Partibogstav I
 
Website www.liberalalliance.dk

Liberal Alliance (LA) er et liberalistisk og klassisk liberalt dansk parti med 13 mandater i Folketinget.

Partiet udsprang af det borgerlige midterparti Ny Alliance, der blev dannet i 2007, men snart efter valget til Folketinget blev splitttet på grund af politisk uenighed og personlige uoverensstemmelser. Anders Samuelsen, der efterhånden viste sig som partiets stærke mand, stod i spidsen for en omdannelse af partiet til et parti med klare økonomisk-liberale synspunkter. Skiftet blev fuldbyrdet med navneskiftet til Liberal Alliance i august 2008 og den oprindelige formand Naser Khaders afgang fra partiet i januar 2009, hvorefter Anders Samuelsen overtog posten som partileder.

Partiet havde en overgang kun to folketingsmedlemmer og syntes dødsdømt med elendige meningsmålinger. Men med et program med klare mærkesager og økonomisk støtte fra især Saxo Bank til storstilede annoncekampagner vandt partiet terræn. I 2011 opnåede det ni mandater i Folketinget. Ved valget i 2015 gik det yderligere fire mandater frem til 13 mandater. Det blev i første omgang en del af den nye Venstre-regerings parlamentariske grundlag og indgik i november 2016 sammen med Venstre og konservative i den borgerlige trepartiregering Regeringen Lars Løkke Rasmussen III. Liberal Alliance fik her seks ministerposter med udenrigsminister Anders Samuelsen i spidsen.

Partiets partiformand og gruppeformand er Leif Mikkelsen. Liberal Alliance har partibogstavet I, og dets ungdomsorganisation hedder Liberal Alliances Ungdom.

Politisk program[redigér | redigér wikikode]

Liberal Alliances leder Anders Samuelsen.

Partiet har fire grundlæggende mærkesager: Mere frihed, lavere skatter, højere vækst og mindre bureaukrati.[3] Mere konkret ønsker partiet bl.a. topskatten og registreringsafgiften fjernet, ophævelse af forsvarsforbeholdet i EU, men modstand mod dansk indtræden i EU's bankunion og eurozonen, en ny offentlighedslov, afskaffelse af huslejeregulering og afvikling af tilskuddene til almene boligselskaber, adskillelse af Folkekirkens og statens økonomi, afvikling af EU's landbrugsstøtte og en sænkning af selskabsskatten til 12,5 %.[4]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Ny Alliance[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Ny Alliance
Liberal Alliances første formand Naser Khader, der siden forlod partiet.

Liberal Alliance har sin oprindelse i det borgerlige midterparti Ny Alliance, der blev dannet i maj 2007 af udbryderne Naser Khader og Anders Samuelsen fra Radikale Venstre og Gitte Seeberg fra de konservative med Khader som formand. Ny Alliances erklærede formål var at være et borgerligt midterparti med socialliberale og socialkonservative værdier og at mindske Dansk Folkepartis indflydelse i dansk politik.[5] Ved folketingsvalget 2007 kom det i Folketinget med 2,8 % af stemmerne og fem mandater. Der opstod dog snart uenighed om partiets linje. Da Da partiet i januar 2008 valgte at sikre den daværende VK-regerings fortsatte eksistens i en sag om asylansøgere uden at få nogle væsentlige indrømmelser, fik det Gitte Seeberg til at forlade folketingsgruppen og blive løsgænger. Fem dage senere forlod et andet folketingsmedlem, Malou Aamund, partiet til fordel for Venstre, og i juni 2008 blev et tredje folketingsmedlem Jørgen Poulsen ekskluderet efter offentlig uenighed med de to tilbageværende partistiftere om partiets linje. Samtidig blev Anders Samuelsen i stigende grad betragtet som partiets stærke mand i stedet for formanden Naser Khader,[6] og han forkyndte en langt mere økonomisk liberal linje "til højre for Venstre".[7] I august 2008 blev transformationen fra borgerligt midterparti til økonomisk liberalistisk parti fuldbyrdet, da et helt nyt økonomisk program blev tiltrådt, der bl.a. indeholdt forslag om at afskaffe topskatten og mellemskatten, sænke selskabsskatten, hæve pensionsalderen til 67 år og begrænse adgangen til dagpenge, førtidspension og efterløn for at øge arbejdsudbuddet. Samtidig blev partiets navn ændret til Liberal Alliance og partibogstavet fra Y til I.[8][9]

Liberal Alliances første tid[redigér | redigér wikikode]

Omtrent samtidig med det nye partis start blev Gitte Seeberg generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden og forlod Folketinget.[10] Dermed kom hendes suppleant, Villum Christensen ind, og han indtrådte i Liberal Alliances folketingsgruppe den 1. september 2008 som dens tredje medlem.[11]. Stærke kræfter i partiet ønskede at udskifte Naser Khader, der var fortsat som partiformand den første tid under det nye navn, med Anders Samuelsen, og 5. januar meddelte Naser Khader, at han forlod partiet og blev løsgænger.[12][13] Dermed var folketingsgruppen igen reduceret til to medlemmer. Anders Samuelsen overtog Khaders poster som politisk leder og gruppeformand for det lille parti.[14]. I lang tid var partiet genstand for elendige meningsmålinger og blev betragtet som en synkende skude.[5] På et tidspunkt stod partiet til 0,0 % i meningsmålingerne.[15]

Den 7. juni 2009 var der Europaparlamentsvalg i Danmark. Liberal Alliance med den unge økonomistuderende Benjamin Dickow som spidskandidat fik 0,6 % af stemmerne og var dermed meget langt fra at blive repræsenteret i Europaparlamentet.

Lidt over en uge senere, den 16. juni, forklarede Anders Samuelsen og folketingsmedlem Simon Emil Ammitzbøll på et pressemøde, at de slog kræfterne sammen, og at sidstnævnte trådte ind i Liberal Alliances folketingsgruppe som ny politisk ordfører. Ammitzbøll kom, ligesom Samuelsen, oprindeligt fra Det Radikale Venstre, hvis folketingsgruppe han havde forladt den 8. oktober 2008. Den 6. januar 2009 havde han stiftet sit eget parti, Borgerligt Centrum, som dog havde stort besvær med at indsamle de krævede 20.000 underskrifter for at blive opstillingsberettiget til Folketinget.[16]

Ved kommunalvalget i 2009 stillede partiets tre folketingsmedlemmer op til kommunalbestyrelsen i henholdsvis Horsens, København og Slagelse.[17]. I alt opstillede partiet i 28 kommuner og i to regioner ved valget.[18][19]. På selve valgaftenen erklærede Anders Samuelsen, at han ville gå af som partiformand, hvis han fik under 2 % af stemmerne i Horsens.[20] Partiet fik et dårligt valg i hele landet med 0,3 % af stemmerne ved kommunalvalget[21] og 0,2 % af stemmerne ved valget til Regionsrådene.[22] Det eneste sted, partiet opnåede valg, var imidlertid netop i Horsens, hvor Anders Samuelsen blev valgt ind med 3,7 % af stemmerne.[23]

Annoncekampagne og fremgang[redigér | redigér wikikode]

Ifølge Anders Samuelsen lavede han sammen med milliardæren og Saxo Bank-stifteren Lars Seier Christensen i 2009 en markedsanalyse, der viste, at der som følge af de andre borgerlige partiers bevægelser var et udækket behov for ægte liberale vælgeres ønsker. Ifølge analysen skulle produktet koges ned til fire forhold: "Vi valgte lavere skat, mere vækst, mindre offentlig sektor og mere frihed. Og så valgte vi, at vi ikke ville tale om andet. Vi ville ikke tale om omskæring eller om Afghanistan, for så ville vi ikke komme nogen steder".[24]

Fra marts 2010 lancerede man en omfattende reklamekampagne med store og teksttunge annoncer i en række af landets aviser. Annoncekampagnen, som blev støttet med store beløb af Saxo Bank, gav efterhånden resultater i meningsmålingerne, og i april 2010 kom den første måling i flere år, der viste, at partiet lå over spærregrænsen.[25] Anders Samuelsen kaldte senere støtten fra Saxo Bank fuldstændig afgørende for partiets overlevelse.[26] Politiske modstandere omtalte sarkastisk partiet som "Team Saxo Bank" eller "Saxo Bank-partiet".[27][28] Partiet fortsatte imidlertid med at vinde terræn. I juni 2010 skiftede et kommunalbestyrelsesmedlem i Ringsted Kommune, Kisser Franciska Lehnert, fra Venstre til Liberal Alliance,[29] og hun blev efterhånden fulgt af flere andre lokalpolitikere, heriblandt de to tidligere folketingsmedlemmer Troels Christensen, Slagelse, og Jørgen S. Lundsgaard, Svendborg,[30] samt de to borgerrepræsentanter Lars Berg Dueholm og Heidi Wang i København.[31].

Efter grundlovsdag 2011 forlod Malou Aamund Folketinget, og derfor blev Liberal Alliances folketingsgruppe forøget til fire mand, da Aamunds suppleant, professor Niels Høiby, kom ind i stedet for hende.[32]

2011-15[redigér | redigér wikikode]

Ved folketingsvalget den 15. september 2011 fik Liberal Alliance 5,0 % af stemmerne og ni mandater i Folketinget. Der var genvalg til Anders Samuelsen, Simon Emil Ammitzbøll og Villum Christensen. Leif Mikkelsen var tilbage på tinge, mens Joachim B. Olsen, Merete Riisager, Mette Bock, Ole Birk Olesen og Thyra Frank kom i Folketinget for første gang. Niels Høiby genopstillede ikke. Ved kommunal- og regionsvalget den 19. november 2013 fik partiet 2,9 % af stemmerne (3,0 % ved regionsrådsvalget] og blev repræsenteret i alle fem regioner og i 29 ud af 98 kommuner.

Ved Europa-Parlamentsvalget i 2014 takkede partiet nej til at deltage i et valgforbund på rund af uenighed med Venstre og de konservative om EU-politikken og stillede derfor op alene.[33] Partiets spidskandidat var erhvervskvinden Christina Egelund, som opnåede 32.406 personlige stemmer.[34] Liberal Alliance fik i alt 2,9 % af stemmerne, hvilket dog ikke rakte til et mandat.

2015 og frem[redigér | redigér wikikode]

Ved folketingsvalget 2015 opnåede Liberal Alliance igen fremgang, da partiet fik 7,5 % af stemmerne og en mandatfremgang på 4 til 13 medlemmer. Blandt de nyvalgte medlemmer var sociologen Henrik Dahl. Valget gav samtidig blåt flertal. Liberal Alliance blev i første omgang støtteparti for den rene Venstre-regering Regeringen Lars Løkke Rasmussen II. Anders Samuelsen fastholdt i lang tid et ultimativt krav om en lettelse af topskatten på mindst 5 pct.point som betingelse for at støtte regeringen.[35][36] Som følge af Dansk Folkepartis modstand var der imidlertid ikke flertal i Folketinget for dette krav, og Løkke Rasmussens position var dermed truet. Efter forhandlinger i november 2016 endte krisen med dannelsen af en borgerlig trepartiregering bestående af Venstre, konservative og Liberal Alliance. LA opgav sit ultimative krav om topskattelettelser, men fik skrevet ind i regeringsgrundlaget, at "Regeringen ønsker at reducere marginalskatten, og at topskatten skal spille en langt mindre rolle end i dag, fordi den koster vækst og beskæftigelse."[37]

Venstre fik 13 ministre i den nye Regeringen Lars Løkke Rasmussen III, de konservative tre og Liberal Alliance seks: Anders Samuelsen blev udenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøll økonomi- og indenrigsminister, Merete Riisager undervisningsminister, Mette Bock kultur- og kirkeminister, Ole Birk Olesen transport-, bygnings- og boligminister og Thyra Frank den nyskabte post som ældreminister.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Frivillige bidrag[redigér | redigér wikikode]

Liberal Alliance har i sit 2015-regnskab[38] opgivet at have modtaget private bidrag på knap 9,1 mio. kr. Heraf har partiet modtaget bidrag på over 20.000 kroner fra i alt 26 virksomheder, organisationer og enkeltpersoner, herunder:

Liberal Alliances Ungdom[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Liberal Alliances Ungdom

Liberal Alliances Ungdom blev stiftet den 21. februar 2008 som Ung Alliance, Ny Alliances ungdomsorganisation. Liberal Alliances Ungdom havde i 2016 ifølge Dansk Ungdoms Fællesråds (DUFs) officielle opgørelse ca. 1.350 medlemmer og 16 lokalafdelinger.[39]

Af Liberal Alliances Ungdoms parti- og arbejdsprogrammer fremgår, at de unge vil legalisere våben og al narkotika, afskaffe ulandsbistand, åbne grænserne, privatisere uddannelsesinstitutioner og sygehusvæsen og nedlægge folkekirken, kongehuset og Kulturministeriet.[40]

Partiets politikere[redigér | redigér wikikode]

Medlemmer af folketinget[redigér | redigér wikikode]

Ved folketingsvalget 2015 blev følgende 13 medlemmer af Liberal Alliance valgt ind:

Politiske ledere[redigér | redigér wikikode]

Politiske ordførere[redigér | redigér wikikode]

Gruppeformænd[redigér | redigér wikikode]

Landsformænd[redigér | redigér wikikode]

Øvrige[redigér | redigér wikikode]

Valgresultater[redigér | redigér wikikode]

Valg til Folketinget[redigér | redigér wikikode]

År Procent Mandater ±
2007 2,8 % 5 +5
2011 5,0 % 9 +4
2015 7,5 % 13 +4

Valg til Europaparlamentet[redigér | redigér wikikode]

År Procent Pladser ±
2009 0,6 % 0 ±0
2014 2,9 % 0 ±0

Kommunalvalg[redigér | redigér wikikode]

År Procent Pladser ±
2009 0,3 % 1* +1
2013 2,9 % 33** +32

* En række kommunalpolitikere skiftede siden til Liberal Alliance, som i slutningen af valgperioden var repræsenteret med 22 medlemmer i 18 ud af 98 byråd.

** 10 byrådsmedlemmer i hhv Hillerød, Slagelse, Dragør, Køge, Esbjerg, Holbæk (to), Kalundborg, Hjørring og Hørsholm har skiftet til Liberal Alliance efter kommunalvalget. Partiet har til gengæld mistet to byrådsmedlemmer i København, et i Ringsted, et i Slagelse og et i Norddjurs. Partiet har nu 38 byrådsmedlemmer i 36 af 98 byråd.

Valg til regioner[redigér | redigér wikikode]

År Procent Pladser ±
2009 0,2 % 0 ±0
2013 3,0 % 5 +5

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ LFlere medlemmer til Liberal Alliance, Altinget.dk, dateret 2. april 2016.
  2. ^ Parties and Elections in Europe: The database about parliamentary elections and political parties in Europe, by Wolfram Nordsieck
  3. ^ Vores fire mærkesager. Fra Liberal Alliances hjemmeside, besøgt 13. november 2017.
  4. ^ Vores fire mærkesager. Fra Liberal Alliances hjemmeside, besøgt 13. november 2017.
  5. ^ a b Fra storbytosser til regeringsparti: 25 nedslag i Liberal Alliances historie. Fra altinget.dk, dateret 24. november 2016.
  6. ^ Samuelsens partikup.Blog på berlingske.dk af Niels Krause-Kjær 30. marts 2008.
  7. ^ Ny Alliance skærper den liberale profil. Artikel på bt.dk 19. februar 2008.
  8. ^ Ny Alliance får nyt navn. Artikel på dr.dk 27. august 2008.
  9. ^ Ny Alliance bliver til Liberal Alliance. Ritzautelegram på kristeligt-dagblad.dk 28. august 2008.
  10. ^ Gitte Seeberg bliver ny generalsekretær for WWF Danmark. Fra globalnyt.dk's hjemmeside 8. juli 2008.
  11. ^ Ukendt NA-medlem afløser Seeberg. dr.dk, dateret 8. juli 2008.
  12. ^ 'Khader uegnet som formand'. Artikel på ekstrabladet.dk 5. januar 2009.
  13. ^ Samuelsen ville tvinge Naser Khader ud af Ny Alliance. Artikel på bt.dk 24. oktober 2013.
  14. ^ »Samuelsen er den naturlige leder af Liberal Alliance«. Artikel på b.dk 5. januar 2009.
  15. ^ Partiet med Saxo Bank som sponsor. Artikel på information.dk 11. juni 2015.
  16. ^ Ammitzbøll går til Liberal Alliance - Avisen.dk
  17. ^ Liberal Alliances top stiller op til kommunalvalget. Artikel på altinget.dk 21. august 2009.
  18. ^ KMD-Valg
  19. ^ KMD-Valg
  20. ^ Samuelsen: Liberal Alliance lever. Artikel på b.dk 17. november 2009.
  21. ^ kommunalvalg 2009 | Search Results | 175
  22. ^ Regionalvalg 2009 | 175
  23. ^ Kommunalvalg Horsens kommune
  24. ^ Markedsanalyse lå til grund for stiftelse af Liberal Alliance. Artikel på landbrugsavisen.dk 18. september 2015.
  25. ^ Liberal Alliance kravler over spærregrænsen. Artikel på bt.dk 14. april 2010.
  26. ^ Anders Samuelsen: Vi ville ikke eksistere uden Saxo Bank. Interview i Politiken 18. oktober 2012.
  27. ^ Nu betaler Mærsk også til Liberal Alliance. Artikel i Politiken 3. marts 2011.
  28. ^ Helle T: Stem på os og undgå DF-ministre. Artikel på politiken.dk 18. august 2010.
  29. ^ Byrådsmedlem skifter til Liberal Alliance | Dansk-politik.dk
  30. ^ Altinget.dk - Mest om politik - Tidligere konservativ MF'er skifter til Liberal Alliance
  31. ^ Venstremedlemmer skifter til Liberal Alliance - Avisen.dk
  32. ^ Farvel Malou - goddag doktor! Artikel på dr.dk 1. juni 2011.
  33. ^ Liberal Alliance dropper V og K: Går solo ved EU-valget Artikel på dr.dk 31. marts 2014.
  34. ^ Så mange personlige stemmer fik de 100 EU-kandidater | Berlingske Politiko
  35. ^ Samuelsen står fast på ultimativt krav til Løkke: »Intet er ændret«. Artikel på jyllands-posten.dk 31. august 2016.
  36. ^ Anders Samuelsens tur fra ultimativt krav til blød i knæene ved udsigt til ministerbil. Artikel på b.dk 19. november 2016.
  37. ^ Trekløver på plads: Venstre, Liberal Alliance og Konservative danner ny regering. Artikel på jyllands-posten.dk 27. november 2016.
  38. ^ Liberal Alliances Landsforening. Årsrapport 2015. Offentliggjort af Folketinget. Besøgt 13. november 2017.
  39. ^ Driftstilskud - politiske ungdomsorganisationer 1994-2016. Hentet fra DUFs hjemmeside 18. juli 2017.
  40. ^ Unge strømmer til Liberal Alliance, DR Nyheder, 04. MAR. 2013

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]