Liberal Alliance

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Liberal Alliance  
 
Partiformand Alex Vanopslagh
Politisk ordfører Sólbjørg Jakobsen
Gruppeformand i Folketinget Ole Birk Olesen
 
Grundlagt 28. august 2008 (Ny Alliance: 7. maj 2007)
Hovedkontor Christiansborg
1241 København K
Antal medlemmer 4.200 (2020)[1]
Ungdomsorganisation Liberal Alliances Ungdom
Pladser i Folketinget
15 / 179
Pladser i Europa-Parlamentet:
0 / 751
Pladser i byrådene:
16 / 2.436
Pladser i regionsrådene:
1 / 205
 
Politisk ideologi Liberalisme[2]
Libertarianisme[2]
Politisk placering Højre[3][4][5]
Partifarve(r)

     Mørkeblå

     Gul

     Beige
Partibogstav I
 
Website www.liberalalliance.dk

Liberal Alliance (LA) er et dansk liberalt parti med 15 mandater i Folketinget. Nuværende leder er Alex Vanopslagh.

Alex Vanopslagh, partileder 2019-nu.

Partiet udsprang af det borgerlige midterparti Ny Alliance, der blev dannet i 2007, men snart efter valget til Folketinget blev splittet på grund af politisk uenighed og personlige uoverensstemmelser. Anders Samuelsen, der efterhånden viste sig som partiets stærke mand, stod i spidsen for en omdannelse af partiet til et parti med klare økonomisk-liberalistiske synspunkter. Skiftet blev fuldbyrdet med navneskiftet til Liberal Alliance (LA) i august 2008 og den oprindelige formand Naser Khaders afgang fra partiet i januar 2009, hvorefter Anders Samuelsen overtog posten som partileder.

Partiet havde en overgang kun to folketingsmedlemmer og syntes dødsdømt med dårlige meningsmålinger, men med et program med klare mærkesager vandt partiet terræn og opnåede henholdsvis ni og 13 mandater ved folketingsvalgene i 2011 og 2015. I 2016-19 indgik partiet sammen med Venstre og konservative i Regeringen Lars Løkke Rasmussen III. Liberal Alliance havde her seks ministerposter med udenrigsminister Anders Samuelsen i spidsen. Ved folketingsvalget i 2019 gik Liberal Alliance ni mandater tilbage til fire mandater med 2,3% af stemmerne. Anders Samuelsen mistede sit folketingsmandat og gik af som partileder, og den nyvalgte Alex Vanopslagh overtog denne post. I oktober 2019 blev partiet yderligere reduceret, da den tidligere gruppeformand Simon Emil Ammitzbøll-Bille forlod partiet. Ved folketingsvalget 2022 fik partiet dog fornyet fremgang og sit hidtil bedste resultat med 14 mandater, blandt andet på grund af en kommunikationsstrategi, der lagde stor vægt på sociale medier som TikTok.

Landsformanden er Alex Vanopslagh. Liberal Alliance har partibogstavet I, og dets ungdomsorganisation hedder Liberal Alliances Ungdom.

Politisk program[redigér | rediger kildetekst]

Partiet har fire grundlæggende mærkesager: Mere frihed, lavere skatter, højere vækst og mindre bureaukrati.[6] Partiet lavede i 2015 en 2025-plan, som blev gennemregnet af Finansministeriet og dannede grundlag for partiets valgkamp i 2015.[7] Ifølge planen ville partiet bl.a. afskaffe topskatten, registreringsafgiften og broafgiften samt indføre et bundfradrag på 84.000 kr. årligt og en maksimal skat på 40 %. De ville reducere den offentlige sektor med 10 % igennem effektiviseringer, privatiseringer og besparelser. Partiet ønsker generelt færre regler og reguleringer og støtter derfor bl.a. en legalisering af cannabis og afkriminalisering af narkotika. Ligeledes ønsker partiet at styrke det frie marked ved at fjerne bl.a. huslejeregulering og forskellige erhvervsstøtteordninger. Partiet betegner sig selv som "konstruktive, kritiske liberale" i forhold til EU-samarbejdet, hvor de ønsker fokus på fred, frihed og frihandel og er modstandere af fælles valuta, bankunion og øget europæisk integration.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Ny Alliance[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Ny Alliance

Liberal Alliance har sin oprindelse i det borgerlige midterparti Ny Alliance, der blev dannet i maj 2007 af udbryderne Naser Khader og Anders Samuelsen fra Radikale Venstre og Gitte Seeberg fra de konservative med Khader som formand. Ny Alliances erklærede formål var at være et borgerligt midterparti med socialliberale og socialkonservative værdier og at mindske Dansk Folkepartis indflydelse i dansk politik.[8] Ved folketingsvalget 2007 kom det i Folketinget med 2,8 % af stemmerne og fem mandater. Der opstod dog snart uenighed om partiets linje. Da partiet i januar 2008 valgte at sikre den daværende VK-regerings fortsatte eksistens i en sag om asylansøgere uden at få nogle væsentlige indrømmelser, fik det Gitte Seeberg til at forlade folketingsgruppen og blive løsgænger. Fem dage senere forlod et andet folketingsmedlem, Malou Aamund, partiet til fordel for Venstre, og i juni 2008 blev et tredje folketingsmedlem Jørgen Poulsen ekskluderet efter offentlig uenighed med de to tilbageværende partistiftere om partiets linje. Samtidig blev Anders Samuelsen i stigende grad betragtet som partiets stærke mand i stedet for formanden Naser Khader,[9] og han anlagde en langt mere økonomisk liberal linje "til højre for Venstre".[10] I august 2008 blev transformationen fra borgerligt midterparti til økonomisk liberalistisk parti fuldbyrdet, da et helt nyt økonomisk program blev tiltrådt, der bl.a. indeholdt forslag om at afskaffe topskatten og mellemskatten, sænke selskabsskatten, hæve pensionsalderen til 67 år og begrænse adgangen til dagpenge, førtidspension og efterløn for at øge arbejdsudbuddet. Samtidig blev partiets navn ændret til Liberal Alliance og partibogstavet fra Y til I.[11][12]

Liberal Alliances første tid[redigér | rediger kildetekst]

Liberal Alliances første formand Naser Khader, der siden forlod partiet.

Omtrent samtidig med navneskiftet blev Gitte Seeberg generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden og forlod Folketinget.[13] Dermed kom hendes suppleant, Villum Christensen ind, og han indtrådte i Liberal Alliances folketingsgruppe den 1. september 2008 som dens tredje medlem.[14] Stærke kræfter i partiet ønskede at udskifte Naser Khader, der var fortsat som partiformand den første tid under det nye navn, med Anders Samuelsen, og 5. januar meddelte Naser Khader, at han forlod partiet og blev løsgænger.[15][16] Dermed var folketingsgruppen igen reduceret til to medlemmer. Anders Samuelsen overtog Khaders poster som politisk leder og gruppeformand for det lille parti.[17] I lang tid var partiet genstand for elendige meningsmålinger og blev betragtet som en synkende skude.[8] På et tidspunkt stod partiet til 0,0 % i meningsmålingerne.[18]

Den 7. juni 2009 var der Europaparlamentsvalg i Danmark. Liberal Alliance med den unge økonomistuderende Benjamin Dickow som spidskandidat fik 0,6 % af stemmerne og var dermed meget langt fra at blive repræsenteret i Europaparlamentet.

Den 16. juni 2009 indtrådte Simon Emil Ammitzbøll i Liberal Alliances folketingsgruppe som ny politisk ordfører. Ammitzbøll kom, ligesom Samuelsen, oprindeligt fra Det Radikale Venstre, hvis folketingsgruppe han havde forladt den 8. oktober 2008 for at blive løsgænger. Den 6. januar 2009 havde han stiftet sit eget parti, Borgerligt Centrum, som dog havde stort besvær med at indsamle de krævede 20.000 underskrifter for at blive opstillingsberettiget til Folketinget.[19]

Ved kommunalvalget i 2009 stillede partiets tre folketingsmedlemmer op til kommunalbestyrelsen i henholdsvis Horsens, København og Slagelse.[20] I alt opstillede partiet i 28 kommuner og i to regioner ved valget.[21][22] På selve valgaftenen erklærede Anders Samuelsen, at han ville gå af som partiformand, hvis han fik under 2 % af stemmerne i Horsens.[23] Partiet fik et dårligt valg i hele landet med 0,3 % af stemmerne ved kommunalvalget og 0,2 % af stemmerne ved valget til Regionsrådene. Det eneste sted, partiet opnåede valg, var imidlertid netop i Horsens, hvor Anders Samuelsen blev valgt ind med 3,7 % af stemmerne.[24]

Annoncekampagne og fremgang[redigér | rediger kildetekst]

Ifølge Anders Samuelsen lavede han sammen med milliardæren og Saxo Bank-stifteren Lars Seier Christensen i 2009 en markedsanalyse, der viste, at der som følge af de andre borgerlige partiers bevægelser var et udækket behov for ægte liberale vælgeres ønsker. Ifølge analysen skulle produktet koges ned til fire forhold: "Vi valgte lavere skat, mere vækst, mindre offentlig sektor og mere frihed. Og så valgte vi, at vi ikke ville tale om andet. Vi ville ikke tale om omskæring eller om Afghanistan, for så ville vi ikke komme nogen steder."[25]

Fra marts 2010 lancerede man en omfattende reklamekampagne med store og teksttunge annoncer i en række af landets aviser. Annoncekampagnen, som blev støttet med store beløb af Saxo Bank, gav efterhånden resultater i meningsmålingerne, og i april 2010 kom den første måling i flere år, der viste, at partiet lå over spærregrænsen.[26] Anders Samuelsen kaldte senere støtten fra Saxo Bank fuldstændig afgørende for partiets overlevelse.[27] Politiske modstandere omtalte sarkastisk partiet som "Team Saxo Bank" eller "Saxo Bank-partiet."[28][29] Partiet fortsatte imidlertid med at vinde terræn. I juni 2010 skiftede et kommunalbestyrelsesmedlem i Ringsted Kommune, Kisser Franciska Lehnert, fra Venstre til Liberal Alliance,[30] og hun blev efterhånden fulgt af flere andre lokalpolitikere, heriblandt de to tidligere folketingsmedlemmer Troels Christensen, Slagelse, og Jørgen S. Lundsgaard, Svendborg,[31] samt de to borgerrepræsentanter Lars Berg Dueholm og Heidi Wang i København.[32]

Efter grundlovsdag 2011 forlod Malou Aamund Folketinget, og derfor blev Liberal Alliances folketingsgruppe forøget til fire mand, da Aamunds suppleant, professor Niels Høiby, kom ind i stedet for hende.[33]

2011-19: oppositions-, støtte- og regeringsparti[redigér | rediger kildetekst]

Liberal Alliances leder 2009-19 Anders Samuelsen.

Ved folketingsvalget den 15. september 2011 fik Liberal Alliance 5,0 % af stemmerne og ni mandater i Folketinget.[34] Ved kommunal- og regionsvalget den 19. november 2013 fik partiet 2,9 % af stemmerne (3,0 % ved regionsrådsvalget) og blev repræsenteret i alle fem regioner og i 29 ud af 98 kommuner.

Ved Europa-Parlamentsvalget i 2014 takkede partiet nej til at deltage i et valgforbund på grund af uenighed med Venstre og de konservative om EU-politikken og stillede derfor op alene.[35] Partiets spidskandidat var erhvervskvinden Christina Egelund.[36] Liberal Alliance fik i alt 2,9 % af stemmerne, hvilket ikke rakte til et mandat.[37]

Partiet argumenterede imod en afskaffelse af retsforbeholdet ved afstemningen i 2015[38] og senere for afskaffelse af forsvarsforbeholdet i 2022.[39]

Ved folketingsvalget 2015 opnåede Liberal Alliance igen fremgang, da partiet fik 7,5 % af stemmerne svarende til en mandatfremgang fra ni til 13 medlemmer.[40] Valget gav samtidig blåt flertal. Liberal Alliance blev i første omgang støtteparti for den rene Venstre-regering, Regeringen Lars Løkke Rasmussen II.[41] Siden valget i juni 2015 havde Anders Samuelsen fastholdt et krav om lettelse af topskatten medmindst fem procentpoint som betingelse for at støtte regeringen.[42][43] Som følge af Dansk Folkepartis modstand var der imidlertid ikke flertal i Folketinget for dette krav, og Løkke Rasmussens position var dermed truet.[44] Efter forhandlinger i november 2016 endte krisen med dannelsen af en borgerlig trepartiregering bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.[45] LA opgav sit ultimative krav om topskattelettelser, men fik skrevet ind i regeringsgrundlaget, at "Regeringen ønsker at reducere marginalskatten, og at topskatten skal spille en langt mindre rolle end i dag, fordi den koster vækst og beskæftigelse".[46][47]

Partiet fik seks ministre i den nye VLAK-regering, hvor partileder Anders Samuelsen blev udenrigsminister. Regeringen sad i knap tre år indtil det næste folketingsvalg i juni 2019.

Siden 2019[redigér | rediger kildetekst]

Ved folketingsvalget 2019 gik Liberal Alliance kraftigt tilbage og mistede ni mandater, så kun fire var tilbage, og det blev dermed Folketingets mindste parti. Efter valget meddelte Anders Samuelsen, der havde mistet sit folketingsmandat, at han trådte tilbage fra posten som partiformand.[48] Samuelsen pegede på sin højre hånd Simon Emil Ammitzbøll-Bille som sin efterfølger,[49] og det samme gjorde den hidtidige gruppeformand Christina Egelund, der heller ikke opnåede genvalg.[50] Samtidig kritiserede bl.a. folketingsmedlem Henrik Dahl kraftigt den hidtidige ledelse og tog afstand fra Ammitzbøll-Bille som ny leder.[51] I stedet pegede han på den nyvalgte MF'er og tidligere formand for Liberal Alliances Ungdom Alex Vanopslagh.[52] Fire dage efter valget valgte den nye folketingsgruppe Vanopslagh som ny partileder.[50] Der var dog fortsat i de følgende måneder uro i partiet, hvor Ammitzbøll-Bille flere gange luftede sin frustration over partiets linje under den nye ledelse. I oktober 2019 udmeldte han og Christina Egelund sig ud af partiet, hvorefter partiet i resten af valgperioden kun havde 3 mandater i Folketinget.[53][54][55][56] Ammitzbøll-Bille og Egelund startede derpå et nyt værdiliberalt parti Fremad, men nedlagde det igen i oktober 2020 på grund af manglende opbakning til projektet.[57][58]

Ved folketingsvalget 2022 opnåede partiet sit hidtil bedste resultat med 7,9 % af stemmerne og 14 mandater. Fremgangen blev ikke mindst tilskrevet partiets kommunikationsstrategi, der satsede stort på de sociale medier, ikke mindst reklamer på TikTok, og Alex Vanopslaghs retoriske talent.[59][60]

Økonomi[redigér | rediger kildetekst]

I valgåret 2019 havde Liberal Alliance indtægter for 12 mio. kr. og udgifter for 15 mio. kr. Partiet opgav ikke særskilt, hvor meget heraf gik til udgifter i forbindelse med folketings- og Europaparlamentsvalgene det år.[61]

Af indtægterne kom 1 mio. kr. fra medlemskontingenter, 9 mio. kr. var offentlig partistøtte og 2 mio. kr. var bidrag fra organisationer, virksomheder og enkeltpersoner. Partiet modtog bidrag på over 20.900 kr. (grænsen for oplysningspligtige beløb) fra i alt syv bidragydere, heriblandt:

Politisk erhvervsklub[redigér | rediger kildetekst]

Pengeklubben Selskab for Liberale Versioner formidler penge fra erhvervslivet til Liberal Alliance. Den politiske erhvervsklub blev dannet forud for folketingsvalget i 2015.[62][63]

Liberal Alliances Ungdom[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Liberal Alliances Ungdom

Liberal Alliances Ungdom blev stiftet den 21. februar 2008 under navnet Ung Alliance, der var Ny Alliances ungdomsorganisation. 31. januar 2009 skiftede organisationen navn til det nuværende Liberal Alliances Ungdom, der også er kendt under forkortelsen LAU.

Partiets politikere[redigér | rediger kildetekst]

Partiformænd[redigér | rediger kildetekst]

Politiske ledere[redigér | rediger kildetekst]

Landsformænd[redigér | rediger kildetekst]

Organisationsformænd[redigér | rediger kildetekst]

  • Helle von Wildenrath Løvgreen 29. maj 2021 -

Nuværende medlemmer af Folketinget[redigér | rediger kildetekst]

Ved folketingsvalget 2022 blev følgende medlemmer af Liberal Alliance valgt ind:

I løbet af valgperioden har følgende tilsluttet sig partiet:

Gruppeformænd[redigér | rediger kildetekst]

Politiske ordførere[redigér | rediger kildetekst]

Tidligere ministre[redigér | rediger kildetekst]

Valgresultater[redigér | rediger kildetekst]

Folketingsvalg[redigér | rediger kildetekst]

År Leder Procent Mandater ±
2007 Naser Khader 2,8 %
5 / 179
Stigning5
2011 Anders Samuelsen 5,0 %
9 / 179
Stigning4
2015 7,5 %
13 / 179
Stigning4
2019 2,3 %
4 / 179
Fald9
2022 Alex Vanopslagh 7,9 %
14 / 179
Stigning10


Europaparlamentsvalg[redigér | rediger kildetekst]

År Spidskandidat Procent Pladser ±
2009 Benjamin Dickow 0,6 %
0 / 13
Uændret 0
2014 Christina Egelund 2,9 %
0 / 13
Uændret 0
2019 Mette Bock 2,2 %
0 / 14
Uændret 0
2024 Henrik Dahl

Kommunalvalg[redigér | rediger kildetekst]

År Stemmer Procent Mandater Ændring
2009 7.329 0,3%
1 / 2.468
Stigning1
2013 89.873 2,9%
33 / 2.444
Stigning32
2017 82.110 2,6%
28 / 2.432
Fald5
2021 42.676 1,4%
9 / 2.436
Fald19

Regionsrådsvalg[redigér | rediger kildetekst]

År Stemmer Procent Mandater Ændring
2009 5.030 0,2%
0 / 205
Uændret 0
2013 91.125 3,0%
5 / 205
Stigning5
2017 94.833 3,1%
5 / 205
Uændret 0
2021 47.091 1,6%
0 / 205
Fald5

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Nye Borgerlige har nu flest medlemmer næstefter S og V. Artikel på kristeligt-dagblad.dk 16. februar 2021.
  2. ^ a b Nordsieck, Wolfram (2015). "Denmark". parties-and-elections.eu.
  3. ^ Erik Aloek; Christoffer Green-Pedersen; Lars Thorup Larsen (2012). "Morality Issues in Denmark: Policies Without Politics". I Isabelle Engeli; Christoffer Green-Pedersen; Lars Thorup Larsen (red.). Morality Politics in Western Europe: Parties, Agendas and Policy Choices. Palgrave Macmillan. s. 152. ISBN 9780230309333.
  4. ^ Nina Liljeqvist, Kristian Voss (30. maj 2014). "Finland and Denmark: Unprecedented win for the far-right in Denmark, while Finland rewards established parties from the centre". CISE.
  5. ^ Michael Booth (6. februar 2014). The Almost Nearly Perfect People. Random House. s. 78. ISBN 978-1-4481-9228-1.
  6. ^ "Vores fire mærkesager". Liberal Alliance. Hentet 13. november 2017.
  7. ^ "2025 planen". Liberal Alliances hjemmeside. Arkiveret fra originalen 7. juli 2018. Hentet 7. juli 2018.
  8. ^ a b Christian Juhl Mølgaard, Tyson W. Lyall (24. november 2016). "Fra storbytosser til regeringsparti: 25 nedslag i Liberal Alliances historie". altinget.dk.
  9. ^ Niels Krause-Kjær (30. marts 2008). "Samuelsens partikup". berlingske.dk. Arkiveret fra originalen 17. november 2017. Hentet 16. november 2017.
  10. ^ Ritzau (19. februar 2008). "Ny Alliance skærper den liberale profil". bt.dk.
  11. ^ Niels Jacob Andersen (27. august 2008). "Ny Alliance får nyt navn". dr.dk.
  12. ^ Ritzau (28. august 2008). "Ny Alliance bliver til Liberal Alliance". kristeligt-dagblad.dk.
  13. ^ "Gitte Seeberg bliver ny generalsekretær for WWF Danmark". globalnyt.dk. 8. juli 2008.
  14. ^ Troels Jensen (8. juli 2008). "Ukendt NA-medlem afløser Seeberg". dr.dk.
  15. ^ "Khader uegnet som formand". ekstrabladet.dk. 5. januar 2009.
  16. ^ Thomas Søgaard Rohde (24. oktober 2013). "Samuelsen ville tvinge Naser Khader ud af Ny Alliance". BT.dk.
  17. ^ "»Samuelsen er den naturlige leder af Liberal Alliance«". b.dk. 5. januar 2009.
  18. ^ "Partiet med Saxo Bank som sponsor". information.dk. 11. juni 2015.
  19. ^ Ammitzbøll går til Liberal Alliance - Avisen.dk
  20. ^ "Liberal Alliances top stiller op til kommunalvalget". altinget.dk. 21. august 2009.
  21. ^ "KMD-Valg". kmdvalg.dk.
  22. ^ "KMD-Valg". kmdvalg.dk.
  23. ^ "Samuelsen: Liberal Alliance lever". b.dk. 17. november 2009.
  24. ^ "Kommunalvalg Horsens kommune". kmdvalg.dk.
  25. ^ "Markedsanalyse lå til grund for stiftelse af Liberal Alliance". landbrugsavisen.dk. 18. september 2015.
  26. ^ "Liberal Alliance kravler over spærregrænsen". bt.dk. 14. april 2010.
  27. ^ "Anders Samuelsen: Vi ville ikke eksistere uden Saxo Bank". Politiken. 18. oktober 2012.
  28. ^ "Nu betaler Mærsk også til Liberal Alliance". Politiken. 3. marts 2011.
  29. ^ "Helle T: Stem på os og undgå DF-ministre". politiken.dk. 18. august 2010.
  30. ^ "Byrådsmedlem skifter til Liberal Alliance". dansk-politik.dk. Arkiveret fra originalen 22. oktober 2013. Hentet 13. august 2013.
  31. ^ "Tidligere konservativ MF'er skifter til Liberal Alliance". altinget.dk.
  32. ^ "Venstremedlemmer skifter til Liberal Alliance". avisen.dk.
  33. ^ "Farvel Malou - goddag doktor!". dr.dk. 1. juni 2011.
  34. ^ Resultatet af folketingsvalget 2015 Folketingets hjemmeside
  35. ^ "Liberal Alliance dropper V og K: Går solo ved EU-valget". dr.dk. 31. marts 2014.
  36. ^ "Så mange personlige stemmer fik de 100 EU-kandidater". b.dk.
  37. ^ Europa-parlamentsvalg søndag 25. maj 2014, resultat for hele landet. dst.dk
  38. ^ "EU - fred og frihandel". Liberal Alliances. Arkiveret fra originalen 20. marts 2017. Hentet 7. juli 2018.
  39. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 29. juni 2022. Hentet 29. juni 2022.
  40. ^ Resultatet af folketingsvalget 2015. Folketingets hjemmeside
  41. ^ Historie. Liberal Alliances hjemmeside.
  42. ^ "Samuelsen står fast på ultimativt krav til Løkke: »Intet er ændret«". jyllands-posten.dk. 31. august 2016.
  43. ^ "Anders Samuelsens tur fra ultimativt krav til blød i knæene ved udsigt til ministerbil". b.dk. 19. november 2016.
  44. ^ Historien om Liberal Alliance, DR
  45. ^ LLR Regeringen Lars Løkke Rasmussen III
  46. ^ Regeringsgrundlag 2016, For et friere, rigere og mere trygt Danmark. Side 33.
  47. ^ "Trekløver på plads: Venstre, Liberal Alliance og Konservative danner ny regering". jyllands-posten.dk. 27. november 2016. Arkiveret fra originalen 17. november 2017. Hentet 16. november 2017.
  48. ^ Anders Samuelsen trækker sig som leder af Liberal Alliance efter katastrofevalg. DR. Hentet 7/6-2019.
  49. ^ Tårevædet Samuelsen peger på sin højre hånd som ny leder. Artikel på berlingske.dk 6. juni 2019
  50. ^ a b Formandopgøret i Liberal Alliance: 'Kronprinsen' gik efter formandsposten - endte som gruppesekretær. Artikel på bt.dk 16. juni 2019.
  51. ^ https://www.bt.dk/politik/henrik-dahl-revser-anders-samuelsen-efter-katastrofevalg-han-er-jo-en-ekstremt
  52. ^ Efter katastrofalt valg: Henrik Dahl beskylder Samuelsen for nepotisme. Artikel på berlingske.dk 6. juni 2019.
  53. ^ De uanstændige. Artikel i Weekendavisen 25. oktober 2019.
  54. ^ Line Jenvall (22. oktober 2019). "Simon Emil Ammitzbøll-Bille har meldt sig ud af Liberal Alliance". DR.
  55. ^ Magtopgør gik forud for LA-toppolitikers exit: Undersøgte muligheden for at udskifte Samuelsen. Artikel i Berlingske 24. oktober 2019.
  56. ^ Liberal Alliances tidligere gruppeformand forlader partiet. Ritzautelegram på Børsen.dk 20. oktober 2019. (Webside ikke længere tilgængelig)
  57. ^ Tidligere LA-profiler stifter nyt parti: »Vi tilbyder et borgerligt parti, der ikke er ædt op af den snigende nationalkonservatisme« Artikel i Berlingske 7. november 2019.
  58. ^ https://jyllands-posten.dk/politik/ECE12472344/prominente-stiftere-nedlaegger-partiet-fremad/
  59. ^ Vanopslagh overtog et parti tæt på spærregrænsen, men har nu de unge mænd i sin hule hånd. Information.dk 26. oktober 2022.
  60. ^ Efter flere end 34.000 personlige stemmer: »En ny borgerlig-liberal stjerne er født«. Berlingske.dk 2. november 2022.
  61. ^ De politiske partiers regnskaber for 2019. Folketinget marts 2021.
  62. ^ Her er partiernes erhvervsklubber. Artikel på altinget.dk 27. april 2021.
  63. ^ Overblik: Her er partiernes hemmelighedsfulde pengeklubber. Artikel i Jyllands-Posten 9. marts 2017.
  64. ^ Liberal Alliance fordeler ordførerskaber. Artikel på altinget.dk 28. juni 2019.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Officiel hjemmeside