Carleton H. Wright

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Carleton Herbert Wright
2. juni 1892 - 27. juni 1970
2WWwrightC.jpg
Kaldenavn Bosco[1]
Fødested New Hampton, Iowa
Dødssted Claremont, Californien
Troskab USA
Værn United States Navy
Tjenestetid 1912 - 1948
Rang Kontreadmiral
Chef for Task Group 67
4. krydserdivision
12. flådedistrikt
Militære slag 1. verdenskrig
2. verdenskrig
Udmærkelser Navy Cross

Carleton Herbert Wright (2. juni 189227. juni 1970) var en admiral i den amerikanske flåde under 2. verdenskrig.

Tidlige karriere[redigér | redigér wikikode]

Wright fik sin eksamen fra det amerikanske flådeakademi i 1912 som nr. 16 ud af 156. Under 1. verdenskrig gjorde han tjeneste på USS Jarvis ved Queenstown i Irland, og gjorde herefter tjeneste med samling af miner til nordsø-spærringen.[2]

Efter 1. verdenskrig gik han på flådens videregående våbenkursus fra 1918 til 1920. Han havde derpå forskellige poster på skibe og ved stabe på skibe samt våbenrelaterede opgaver i land indtil 1935. Fra 1935 til 1936 havde han kommandoen over Destroyer Division 18. Fra 1936 til 1938 gjorde han tjeneste ved staben for Comsofor og derpå i flådedepotet i Yorktown indtil 1941.[2]

2. verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Ved USA's indtræden i 2. verdenskrig var Wright kaptajn for krydseren Augusta. Wright blev forfremmet til kontreadmiral i maj 1942 og havde kommandoen over eskadrer under William Halsey under slaget om Guadalcanal . Som chef for Task Group 67 førte Wright sin styrke på fem krydsere og fire destroyere mod en japansk "Tokyo Express" styrke med 8 destroyere om aftenen den 30. november 1942. I det efterfølgende slag ved Tassafaronga sænkede Wrights styrke en japansk destroyer, men en af Wrights krydsere blev sænket og tre andre så stærkt beskadiget, at de var ude af tjeneste i ni måneder. Slaget var et af de værste nederlag for den amerikanske flåde under 2. verdenskrig. Wright fik alligevel tildelt Navy Cross for sin indsats i slaget, men blev også forflyttet til tjeneste i land ved flådens stab i Washington, D.C.[3]

Wright fik senere kommandoen over den amerikanske flådes 4. krydserdivision i det centrale stillehav i 1944 inden han vendte tilbage til tjeneste i land som medlem af staben og senere som chef for 12. flådedistrikt i San Francisco. Den 17. juli 1944 indtraf Port Chicago katastrofen mens han var kommandant. Wright ledede indsatsen for at overvinde katastrofen og finde en løsning på den arbejdsnedlæggelse som nogle af de involverede søfolk indledte.

Efter krigen[redigér | redigér wikikode]

I marts 1946 blev han generalinspektør for stillehavsflåden og stillehavsområdet. Wright blev senere vicekommandant for Marianerne inden han trak sig tilbage fra flåden i oktober 1948. Han døde i Claremont i Californien den 27. juni 1970.[3]


Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Allen, Robert L. (2006). The Port Chicago Mutiny. Berkeley, California: Heyday Books. ISBN 9781597140287. OCLC 63179024. 
  • Crenshaw, Russell S., Jr. (1995). The Battle of Tassafaronga. Nautical & Aviation Publishing Company of Ame. ISBN 1-877853-37-2. 
  • Frank, Richard B. (1990). Guadalcanal : The Definitive Account of the Landmark Battle. New York: Penguin Group. ISBN 0-14-016561-4. 
  • Morison, Samuel Eliot (1958). "Chapter 13". The Struggle for Guadalcanal, August 1942 – February 1943, vol. 5 of History of United States Naval Operations in World War II. Boston: Little, Brown and Company. ISBN 0-316-58305-7. 
  • Roscoe, Theodore (1953 (Ninth printing, 1986)). United States Destroyer Operations in World War II. Annapolis, Maryland: Naval Institute Press. ISBN 0-87021-726-7. 

Eksterne kilder[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Roscoe, p. 206
  2. 2,0 2,1 Morison, Struggle for Guadalcanal, p. 293.
  3. 3,0 3,1 Spartacus Schoolnet