Spring til indhold

Carsten Koch

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 12. feb. 2013, 06:13 af PalnaBot (diskussion | bidrag) PalnaBot (diskussion | bidrag) (tilføjer Dansksprogede forfattere fra Danmark til alle forfattere fra Danmark - skal tjekkes efterfølgende! ved brug af AWB)

Carsten Koch (født 27. april 1945) er økonom, socialdemokratisk politiker og tidligere minister.

Han blev født i Kgs. Lyngby, søn af skrædder Robert Koch og pensionist Elly J. Koch.

Han blev student fra Lyngby Statsskole i 1964 og cand.polit. fra Københavns Universitet i 1971.

Han var 1973-75 kandidatstipendiat ved Økonomisk Institut ved Københavns Universitet og blev i 1975 først adjunkt og siden i 1978-82 lektor samme sted.

I 1982-93 var han økonom ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i 1993 afdelingschef og i 1994 direktør samme sted, indtil han i 1994 blev skatteminister.

Carsten Koch har siden 1. september 2000 været direktør for Danske Invest.

Han blev i 2008 formand for regeringens Skattekommission.

I en pressemeddelelse fra februar 2008 oplyste Carsten Koch, at han træder tilbage som hhv. direktør i Danske Invest og formand for Investeringsforeningsrådet. Beslutningen er begrundet med hans accept af formandsposten for Skattekommissionen. Carsten Koch forlader først topposten i Danske Invest, når der er fundet en afløser.

Carsten Koch er blevet ansat som direktør i LD på en to-årig kontrakt. Han startede den 1. april 2009, hvor hans arbejde som formand for skattekommissionen forventes at være afsluttet.

I 2010, blev han udpeget som ny formand for Beskæftigelsesrådet.

I 2012, blev han udpeget som ny formand for Forca.

Politisk karriere

Publikationer

  • Kritik af kapitallogikken. Om krise- og videnskabsteorier hos Altvater, Cogoy, Mattick, Reichelt, Schanz m.fl. Demos 1975 (med Heine Andersen, Chr. Groth, Ole Jess Olsen ). ISBN 87-87337-58-4.
  • Den funktionelle fordeling i Danmark i efterkrigstiden, Nordisk Tidskrift for Politisk Ekonomi nr. 4, 1976, pp. 72‑113 (med Per Kongshøj Madsen).
  • Isi Grünbaums bidrag til den politiske økonomis udvikling – på hans 70 års dag d. 11. februar 1978. Blå Memoserie, Økonomisk Institut, Københavns Universitet 1978.
  • Skattepolitikken og ejerboligmarkedet – teori og empiri, Nationaløkonomisk Tidsskrift, 1993, 131, 38-61 (med Torben M. Andersen, Hans Jørgen Jacobsen, Henrik Olejasz Larsen og Peter Birch Sørensen).

Eksterne henvisninger/kilder