Castelfranco Veneto

Castelfranco Veneto Città di Castelfranco Veneto
Vestporten ind til den historiske del af byen.
Overblik
Land	Italien
Region	Lombardiet
Provins	Pavia
Postnr.	31033
Demografi
By	33.407 (31. august 2008)
- Areal	50.93 km²
Andet
Tidszone	+1 (CET)
Højde m.o.h.	42 m
Oversigtskort
Castelfranco Veneto class=notpageimage| Castelfranco Venetos beliggenhed i Italien 45°40′00″N 11°56′00″Ø

Castelfranco Veneto er en by og en kommune i Veneto i provinsen Treviso i det nordlige Italien. Den ligger omkring 30 km fra byen Treviso og omkring 40 km inde i landet fra Venedig.

Stiga har sit hovedkvarter i byen.

Historie

Castelfranco blev grundlagt mellem 1195 og 1199, da den nyligt etablerede kommune Treviso fandt det nødvendigt at bevogte grænsen mod rivalerne Padova og Vicenza i et område, hvor floden Muson udgjorde den eneste naturlige, men usikre afgrænsning. Det valgte sted havde en strategisk placering: en allerede eksisterende vold på den østlige bred af vandløbet, tæt ved skæringspunktet mellem de romerske veje Via Postumia og Via Aurelia og centralt placeret mellem herreborgene Castello di Godego og Treville samt de biskoppelige fæstninger Salvatronda, Riese og Resana. Arbejdet blev ledet af grev Schenella di Collalto, som beskæftigede omkring 500 murermestre og 1.000 guastatori (ufaglærte arbejdere). Inden for et årti kunne byggeriet betragtes som fuldført: omkring borgen blev der gravet en voldgrav, hvortil vandet fra to bifloder (kilder med opvældende grundvand) til Muson blev ledt, nemlig Avenale og Musonello.

Efter opførelsen af borgen sendte kommunen Treviso en koloni bestående af hundrede familier af frie mænd til stedet. De fik tildelt jord og boliger fritaget for skatter og byrder, hvilket gav ophav til navnet Castelfranco – altså en borg, der var »fri« for skatter. Dette medførte en usædvanlig sammensætning af borgens befolkning, hvor langt størstedelen ikke bestod af soldater, men af frie borgere. De indre områder blev dog ikke organiseret efter en typisk byplan: der fandtes ingen egentlig plads, og de vigtigste bygninger var fordelt langs hovedgaden eller placeret lidt tilbagetrukket, som det var tilfældet med kirken (der dengang var underlagt den ældre sognekirke Pieve Nuova, i det nuværende Borgo Pieve), regnskabskontoret og hospitalet.

I 1246 blev den erobret af Ezzelino 3. da Romano, og den overgik til Treviso efter hans død i 1259. I 1329 blev overgik byen til Cangrande 1. della Scala, herre over Verona. 10 år senere overgik den til Republikken Venedig sammen med Treviso, som den var en del af frem til 1797. Castelfrancos historie har siden fulgt Venetos.

Transport

Castelfranco Veneto Jernbanestation åbnede i 1877. Her mødes de tre jernbanelinjer Trento–Venice jernbane, the Vicenza–Treviso jernbane og Calalzo–Padua jernbane. Det er en af de mest befærdede jernbanestationer i Veneto.

Kultur

Bymuren om den gamle del af Veneto.

Den gamle del af byen er firkantet og omkranset af en bymur fra middelalderen, der har flere tårne. Den er opført i 1211 af Trevisos indbyggere.

Castelfranco Veneto var fødestede for maleren Giorgione, og katedralen fra 1723 indeholder nogle af hans fineste arbejde; Madonna with St. Francis and Liberalis (1504), ofte kaldet Pala del Giorgione. Maleriet blev restaureret i Venedig, men kom tilbage til katedralen i 2005. Selve katedralen er tegnet af Francesco Maria Preti, og den er opført over en tidligere romansk kirke. Den indeholder bl.a. syv fragmenter af vægmalerier af Paolo Veronese.

Berømte bysbørn

• Tina Anselmi (1927-2016), prominent medlem af Den italienske mostandsbevægelse, senere politiker og første kvinde der fik en ministerpost i Italien
• Paola Drigo (1876–1938), forfatter
• Francesco Guidolin (født 1955), fodboldtræner
• Giorgione (1477–1510), maler
• Agostino Steffani (1655–1728), katolsk biskop, diplomat og komponist
• Francesco Maria Preti (1701-1774), arkitekt

Venskabsbyer

• Guelph, Canada

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Castelfranco Veneto