Castrum doloris

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Castrum doloris for Dronning Katharina Opalińska af Polen

Castrum doloris (latin: smertens leje) er den offentlige fremvisning af prominente personers kiste inden begravelsen. Den viser den døde i sin magt og vælde.

Kisten står på en katafalk under en baldakin (tronhimmel) flankeret af lys, blomsterdekorationer, æresvagt og symboler på den dødes position som kroner, kronregalier, ordener og våbenskjold.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Skikken kan føres tilbage til pavernes begravelsesceremoniel i midten af 1300-tallet. Den havde sin storhedstid i 1600- og 1700-tallet, hvor den var tæt forbundet med barokkens glæde ved iscenesættelser og storslåede ceremonier.

I Danmark[redigér | redigér wikikode]

Frederik 5.'s castrum doloris i Christiansborg Slotskirke i marts 1766.

I Danmark blev castrum doloris en fast del af det kongelige begravelsesceremoniel, efter enevælden indførtes i 1660. Frederik 3. var den første konge, der lå på castrum doloris i 1670. Kongen eller dronningen lå, umiddelbart efter sin død, på lit de parade (paradeseng) i de kongelige gemakker. Den var en åben kiste. Efter et stykke tid lukkedes kisten, der blev overført til slotskirken, hvor den blev stillet på castrum doloris.

Castrum doloris er det eneste af enevældens statsceremoniel, der stadig gennemføres i stort set uændret form. Det er den sidste ceremoni, hvor de danske kronregalier stadig anvendes. Ved regentens castrum doloris vogtes kisten også af de tre sølvløver fra Rosenborg.

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]