Catherine, hertuginde af Cambridge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Catherine, hertuginde af Cambridge
Kate Middleton i 2008.
Hertuginde af Cambridge
Periode siden 29. april 2011
Ægtefælle Prins William, hertug af Cambridge (g. 2011)
Børn Prins George af Cambridge
Prinsesse Charlotte af Cambridge
Fulde navn
Catherine Elizabeth Middleton
Far Michael Middleton
Mor Carole Goldsmith
Født 9. januar 1982 (35 år)
Reading, Berkshire, London
Religion Anglikansk

Catherine, hertuginde af Cambridge (født Catherine Elizabeth Middleton, også kendt som Kate Middleton, 9. januar 1982 i Berkshire i England) er en britisk hertuginde, grevinde og baronesse, der er gift med Prins William, hertug af Cambridge.

Ægteskab med Prins William[redigér | redigér wikikode]

Den 16. november 2010 oplyste Buckingham Palace, at Middleton og prins William skal giftes i 2011,[1] og den 23. november blev det fastslået, at brylluppet afholdes den 29. april 2011.[2]

Den 29. april 2011 blev Catherine Middleton gift med sin forlovede Prins William, søn af Prinsesse Diana og Prins Charles. Bryllupet blev afholdt i Westminster Abbey om formiddagen, engelsk tid.

Barn[redigér | redigér wikikode]

Prins William og hertuginde Catherine fik deres første barn den 22. juli 2013. Denne søn er nummer tre i arvefølgen til tronerne i Storbritanniens og de øvrige statssamfundslande.[3]

Deres andet barn, prinsesse Charlotte, blev født 2 maj 2015.

Titler[redigér | redigér wikikode]

Catherine er født borgerlig, men ved brylluppet fik Catherine titlerne hertuginde af Cambridge, grevinde af Strathearn og baronesse Carrickfergus. Hun kan først få en kongelig titel, den dag hendes mand bliver konge.

Catherine har fået sine adelige titler, fordi hun giftede sig med Prins William af Wales. Hvis prins William efterfølger sin far som fyrste af Wales, så får Catherine titlen fyrstinden af Wales.

Da Catherine indgik ægteskab i 2011 var det ventet, at hendes ældste søn ville blive født som prins af Cambridge. I januar 2013 beluttede dronning Elizabeth, at alle børn af William og Catherine skal være prinser og prinsesser, og de kan tiltales som Kongelige Højheder.[4]

Catherines titler:

  • januar 1982 – april 2011: Frøken Catherine Elizabeth Middleton (alternativt: frøken Kate Middleton).
  • april 2011 – nu: Hendes Kongelige Højhed Hertuginden af Cambridge (alternativt: Hendes Kongelige Højhed Catherine, Hertuginden af Cambridge).

Lang titel fra 29. april 2011: Hendes Kongelige Højhed prinsesse William Arthur Philip Louis, hertuginde af Cambridge, grevinde af Strathearn, baronesse Carrickfergus (kort alternativ: HKH prinsesse William af Wales).

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]