Chagas sygdom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Chagas sygdom
Klassifikation
Trypanosoma cruzi crithidia.jpeg
Mikrofotografi af Giemsa-farvede Trypanosoma cruzi
Information
Navn Chagas sygdom
Opkaldt efter Carlos ChagasRediger på Wikidata
Medicinsk fagområde infektionsmedicinRediger på Wikidata
SKS DB57
ICD-10 B57
ICD-9 086
DiseasesDB 13415Rediger på Wikidata
MedlinePlus 001372
eMedicine med/327
ICD-9-CM 086.2Rediger på Wikidata
Patientplus american-trypanosomiasisRediger på Wikidata
MeSH D014355Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Chagas sygdom, eller amerikansk trypanosomiasis, er en tropisk parasitsygdom forårsaget af protozoan Trypanosoma cruzi.[1][2] Den spredes for det meste via blodsugende insekter, også kendt som kysseinsekter.[2] Symptomerne ændrer sig i løbet af infektionen. I begyndelsen er symptomerne enten ikke til stede eller de er milde og kan omfatte: feber, hævede lymfeknuder, hovedpine eller lokal hævelse omkring insektstikket.[2] Efter 8–12 uger går patienten ind i den kroniske fase af sygdommen, og i 60–70 % opstår der ikke yderligere symptomer.[3][4] De øvrige 30 til 40 % udvikler symptomer 10 til 30 år efter den oprindelige infektion.[4] Disse omfatter forstørrelse af ventriklerne i hjertet hos 20 til 30 % fører det til hjertesvigt.[2] Et forstørret spiserør eller en forstørret tyktarm kan også forekomme hos 10 % af mennesker.[2]

T. cruzi spredes normalt til mennesker og andre pattedyr via blodsugning("kysseinsekter") i underfamilien Triatominae.[5] Disse insekter er kendt under en række lokale navne, herunder: vinchuca i Argentina, Bolivia, Chile og Paraguay, barbeiro ( barber) i Brasilien, pito i Colombia, chinche i Mellemamerika og chipo i Venezuela. Sygdommen kan også spredes igennem blodtransfusion, organtransplantation, ved at spise mad, der er inficeret med parasitter og fra en mor til sit ufødte barn.[2] Tidlig diagnose af sygdommen kan ske ved at finde parasitten i blodet ved hjælp af et mikroskop.[4] Kronisk sygdom diagnosticeres ved at finde immunstoffer for T. cruzi i blodet.[4]

Forebyggelse indebærer at man undgår blodsugende insekter og undgår deres stik.[2] Andre præventive tiltag omfatter blodscreening ved blodtransfusion.[2] Der er i 2013 endnu ikke udviklet en vaccine.[2] Tidlige infektioner kan behandles med medicin benznidazol eller nifurtimox.[2] Disse resulterer næsten altid i helbredelse, hvis de administreres tidligt, men bliver dog mindre effektive, jo længere en person har haft Chagas sygdom.[2] Når medicinen bruges ved kronisk sygdom, kan den være med til at udsætte eller forebygge udvikling af slutstadie-symptomer.[2] Benznidazol og nifurtimox giver midlertidige bivirkninger i op imod 40 % af mennesker[2] herunder hudsygdomme, hjernetoksicitet og fordøjelsesbesvær.[3][6][7]

Det antages, at 7 til 8 millioner mennesker, de fleste i Mexico, Mellemamerika og Sydamerika har Chagas sygdom.[2] Sygdommen resulterer i ca. 12.500 dødsfald om året pr. 2006.[3] De fleste mennesker med sygdommen er fattige[3] og de fleste mennesker med sygdommen ved ikke, at de er inficerede.[8] Storstilede befolkningsbevægelser har øget de områder, hvor der forekommer tilfælde af Chagas sygdom og disse omfatter nu mange europæiske lande og USA.[2] Disse områder har også oplevet en stigning i årene op til 2014.[9] Sygdommen blev først beskrevet i 1909 af Carlos Chagas som sygdommen er opkaldt efter.[2] Den påvirker mere end 150 andre dyrearter.[3]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Chagas sygdom. Patienthånhbogen
  2. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p "Chagas disease (American trypanosomiasis) Fact sheet N°340". World Health Organization. March 2013. Hentet 23. februar 2014. 
  3. ^ a b c d e Rassi A, Rassi A, Marin-Neto JA (April 2010). "Chagas disease". Lancet 375 (9723): 1388–402. doi:10.1016/S0140-6736(10)60061-X. PMID 20399979. 
  4. ^ a b c d Rassi A, Jr; Rassi, A; Marcondes de Rezende, J (June 2012). "American trypanosomiasis (Chagas disease).". Infectious disease clinics of North America 26 (2): 275–91. doi:10.1016/j.idc.2012.03.002. PMID 22632639. 
  5. ^ DPDx – Trypanosomiasis, American. Fact Sheet. Centers for Disease Control (CDC). Hentet 12. maj 2010. 
  6. ^ Bern C, Montgomery SP, Herwaldt BL, et al. (November 2007). "Evaluation and treatment of chagas disease in the United States: a systematic review". JAMA 298 (18): 2171–81. doi:10.1001/jama.298.18.2171. PMID 18000201. 
  7. ^ Rassi A, Dias JC, Marin-Neto JA, Rassi A (April 2009). "Challenges and opportunities for primary, secondary, and tertiary prevention of Chagas' disease". Heart 95 (7): 524–34. doi:10.1136/hrt.2008.159624. PMID 19131444. 
  8. ^ Capinera, John L., red. (2008). Encyclopedia of entomology (2nd ed. udg.). Dordrecht: Springer. s. 824. ISBN 9781402062421. 
  9. ^ Bonney, KM (2014). "Chagas disease in the 21st Century: a public health success or an emerging threat?". Parasite 21: 11. doi:10.1051/parasite/2014012. PMID 24626257.  open access-publikation - kan frit læses