Chagas sygdom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Chagas sygdom
Klassifikation
Trypanosoma cruzi crithidia.jpeg
Mikrofotografi af Giemsa-farvede Trypanosoma cruzi
Information
Navn Chagas sygdom
Opkaldt efter Carlos ChagasRediger på Wikidata
Medicinsk fagområde infektionsmedicinRediger på Wikidata
SKS DB57
ICD-10 B57
ICD-9 086
DiseasesDB 13415Rediger på Wikidata
MedlinePlus 001372
eMedicine med/327
ICD-9-CM 086.2Rediger på Wikidata
Patientplus american-trypanosomiasisRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Chagas sygdom, eller amerikansk trypanosomiasis, er en tropisk parasitsygdom forårsaget af protozoan Trypanosoma cruzi.[1][2] Den spredes for det meste via blodsugende insekter, også kendt som kysseinsekter.[2] Symptomerne ændrer sig i løbet af infektionen. I begyndelsen er symptomerne enten ikke til stede eller de er milde og kan omfatte: feber, hævede lymfeknuder, hovedpine eller lokal hævelse omkring insektstikket.[2] Efter 8–12 uger går patienten ind i den kroniske fase af sygdommen, og i 60–70 % opstår der ikke yderligere symptomer.[3][4] De øvrige 30 til 40 % udvikler symptomer 10 til 30 år efter den oprindelige infektion.[4] Disse omfatter forstørrelse af ventriklerne i hjertet hos 20 til 30 % fører det til hjertesvigt.[2] Et forstørret spiserør eller en forstørret tyktarm kan også forekomme hos 10 % af mennesker.[2]

T. cruzi spredes normalt til mennesker og andre pattedyr via blodsugning("kysseinsekter") i underfamilien Triatominae.[5] Disse insekter er kendt under en række lokale navne, herunder: vinchuca i Argentina, Bolivia, Chile og Paraguay, barbeiro ( barber) i Brasilien, pito i Colombia, chinche i Mellemamerika og chipo i Venezuela. Sygdommen kan også spredes igennem blodtransfusion, organtransplantation, ved at spise mad, der er inficeret med parasitter og fra en mor til sit ufødte barn.[2] Tidlig diagnose af sygdommen kan ske ved at finde parasitten i blodet ved hjælp af et mikroskop.[4] Kronisk sygdom diagnosticeres ved at finde immunstoffer for T. cruzi i blodet.[4]

Forebyggelse indebærer at man undgår blodsugende insekter og undgår deres stik.[2] Andre præventive tiltag omfatter blodscreening ved blodtransfusion.[2] Der er i 2013 endnu ikke udviklet en vaccine.[2] Tidlige infektioner kan behandles med medicin benznidazol eller nifurtimox.[2] Disse resulterer næsten altid i helbredelse, hvis de administreres tidligt, men bliver dog mindre effektive, jo længere en person har haft Chagas sygdom.[2] Når medicinen bruges ved kronisk sygdom, kan den være med til at udsætte eller forebygge udvikling af slutstadie-symptomer.[2] Benznidazol og nifurtimox giver midlertidige bivirkninger i op imod 40 % af mennesker[2] herunder hudsygdomme, hjernetoksicitet og fordøjelsesbesvær.[3][6][7]

Det antages, at 7 til 8 millioner mennesker, de fleste i Mexico, Mellemamerika og Sydamerika har Chagas sygdom.[2] Sygdommen resulterer i ca. 12.500 dødsfald om året pr. 2006.[3] De fleste mennesker med sygdommen er fattige[3] og de fleste mennesker med sygdommen ved ikke, at de er inficerede.[8] Storstilede befolkningsbevægelser har øget de områder, hvor der forekommer tilfælde af Chagas sygdom og disse omfatter nu mange europæiske lande og USA.[2] Disse områder har også oplevet en stigning i årene op til 2014.[9] Sygdommen blev først beskrevet i 1909 af Carlos Chagas som sygdommen er opkaldt efter.[2] Den påvirker mere end 150 andre dyrearter.[3]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Chagas sygdom. Patienthånhbogen
  2. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p "Chagas disease (American trypanosomiasis) Fact sheet N°340". World Health Organization. March 2013. Hentet 23. februar 2014. 
  3. ^ a b c d e Rassi A, Rassi A, Marin-Neto JA (April 2010). "Chagas disease". Lancet 375 (9723): 1388–402. doi:10.1016/S0140-6736(10)60061-X. PMID 20399979. 
  4. ^ a b c d Rassi A, Jr; Rassi, A; Marcondes de Rezende, J (June 2012). "American trypanosomiasis (Chagas disease).". Infectious disease clinics of North America 26 (2): 275–91. doi:10.1016/j.idc.2012.03.002. PMID 22632639. 
  5. ^ DPDx – Trypanosomiasis, American. Fact Sheet. Centers for Disease Control (CDC). Hentet 12. maj 2010. 
  6. ^ Bern C, Montgomery SP, Herwaldt BL, et al. (November 2007). "Evaluation and treatment of chagas disease in the United States: a systematic review". JAMA 298 (18): 2171–81. doi:10.1001/jama.298.18.2171. PMID 18000201. 
  7. ^ Rassi A, Dias JC, Marin-Neto JA, Rassi A (April 2009). "Challenges and opportunities for primary, secondary, and tertiary prevention of Chagas' disease". Heart 95 (7): 524–34. doi:10.1136/hrt.2008.159624. PMID 19131444. 
  8. ^ Capinera, John L., red. (2008). Encyclopedia of entomology (2nd ed. udg.). Dordrecht: Springer. s. 824. ISBN 9781402062421. 
  9. ^ Bonney, KM (2014). "Chagas disease in the 21st Century: a public health success or an emerging threat?". Parasite 21: 11. doi:10.1051/parasite/2014012. PMID 24626257.  open access-publikation - kan frit læses