Chantal Akerman

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Chantal Akerman
Chantal Akerman - video still (cropped).jpg
Chantal Akerman i 2012.
Personlig information
Fulde navn Chantal Anne Akerman
Født 6. juni 1950(1950-06-06)
Bruxelles, Belgien
Død 5. oktober 2015 (65 år)
Paris, Frankrig
Gravsted Cimetière du Père-LachaiseRediger på Wikidata
Ægtefælle Sonia Wieder-AthertonRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Universitetslærer, filmfotograf, filminstruktør, manuskriptforfatter, filmproducent, fotograf, billedkunstner, skuespiller, forfatter, opførelseskunstnerRediger på Wikidata
Deltog i Documenta 6Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver European Graduate School, City University of New YorkRediger på Wikidata
Kendte værker Jeanne Dielman, 23 quai du Commerce, 1080 BruxellesRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Kommandør af Leopoldsordenen (2004)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Chantal Anne Akerman (Fransk: [akɛʁman]; født 6. juni 1950, død 5. oktober 2015) var en belgisk filminstruktør, kunstner og professor ved City College of New York.[1] Hendes mest kendte film er Jeanne Dielman, 23 quai du Commerce, 1080 Bruxelles (1975). Ifølge filmteoretiker Gwendolyn Audrey Foster har Akerman haft substantiel indflydelse på feministisk film og avant-garde film.[2]

Barndom og uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Akerman blev født i Bruxelles, Belgien. Hendes forældre var holocaustoverlevere fra Polen.[3] Moderen Natalia (Nelly) overlevede Auschwitz, mens hendes egne forældre døde i lejren.[4] Som 18-årig påbegyndte hun sin uddannelse ved den belgiske filmskole Institut National Supérieur des Arts du Spectacle et des Techniques de Diffusion. Akerman forlod tidligt skolen for at lave filmen Saute ma ville og finansierede filmen ved at handle aktier i diamantfirmaer på Antwerpens børs.[5]

Arbejde[redigér | redigér wikikode]

Tidlig karriere[redigér | redigér wikikode]

En af Akermans tidlige indflydelser var Jean-Luc Godard hvis film Pierrot le fou (1965) Akerman har nævnt som en afgørende indflydelse på hendes beslutning om at blive filmskaber. I 1971 havde Akermans første film Saute ma ville premiere på kortfilmfestivalen i Oberhausen.[6] Det år flyttede hun til New York, hvor hun boede indtil 1972.

På New Yorks Anthology Film Archives i New York stiftede Akerman bekendtskab med film af instruktører som Stan Brakhage, Jonas Mekas, Michael Snow, Yvonne Rainer og Andy Warhol. Hun har selv nævnt at Snows La Région Centrale introducerede hende til films forhold til tid og energi. [citation needed]

Anerkendelse[redigér | redigér wikikode]

Brugen af long-takes i hendes film Hotel Monterey (1972) og kortfilmene La Chambre 1 og La Chambre 2 viser indflydelsen fra strukturlistisk film. Disse langstrakte skud får billedernes film til at oscillere mellem abstraktion og figuration. Akermans film fra denne periode er også begyndelsen på hendes samarbejde med cinematograf Babette Mangolte, som var director of photography på filmene La chambre (1972), Hôtel Monterey (1972), Hanging Out Yonkers (1973), Jeanne Dielman, 23 quai du Commerce, 1080 Bruxelles (1975) and News from Home (1977). I 1973 vendte Akerman tilbage til Belgien, og i 1974 modtog hun kritisk anerkendelse for filmen I, You, He, She.

Akermans mest betydningsfulde film, Jeanne Dielman, 23 Quai du Commerce, 1080 Bruxelles havde premiere i 1975 og betragtes som en af den feministiske films hovedværker. Filmen er en hypnotisk real-time undersøgelse af en midaldrende enkes kvælende rutiner af husarbejde og prostitution. Efter filmens premiere kaldte New York Times Jeanne Dielman for "det første hovedværk om det feminine i filmhistorien." Ivone Margulies, som har forsket i Chantal Akerman, har kaldt filmen et filmisk paradigme for dens evne til at forene feminisme og anti-illusionisme.[5] Filmen blev udnævnt til den nittendebedste film i det 20. århundrede af J. Hoberman fra Village Voice.[7]

Senere karriere[redigér | redigér wikikode]

I 1991 var Akerman jurymedlem på den 41. filmfestival i Berlin.[8] I 2001 blev hun en del af det videnskabelige personale på City College of New York's MFA Program i Media Arts Production.

Identititetspolitik i Akermans film[redigér | redigér wikikode]

Selv om Akerman var lesbisk filmskaber undgik hun bevidst dette prædikat og nægtede at få sine film vist på LGBT-filmfestivaler, idet hun udtalte, at hun fandt dem ghettoiserende.[9] Ifølge bogen Images in the Dark af Raymond Murray nægtede hun New York Gay Film Festival retten til at vise I, You, He, She og udtalte, at hun aldrig ville lade en af sine film blive vist ved en festival, hvis hovedtema var homoseksualitet. Ackerman sagde om sin film Je Tu Il Elle: Jeg skrev en historie jeg godt kunne lide. Alle mente, det var en politisk historie, men det var en normal kærlighedshistorie. Det er ikke en feministisk film. Jeg vil [heller] ikke sige, at det er en homoseksuel film. Hvis jeg gjorde, ville du gå til den med forudindfattede meninger.[10]

Udstillinger[redigér | redigér wikikode]

Akerman har haft betydningsfulde soloudstillinger på blandt andet Museum for Contemporary Art, Antwerp, Belgium (2012), MIT, Cambridge Massachusetts (2008), Tel Avivs Kunstmuseum, Israel (2006); Princeton University Art Museum, Princeton, NJ (2006) og Centre Georges Pompidou, Paris (2003). Akerman deltog i Documenta XI (2002) og Venedig biennalen (2001). I 2011 blev en retrospektiv film af Akermans arbejde vist på det Østrigs Filmmuseum.[11]

Død[redigér | redigér wikikode]

Akerman døde den 5. oktober 2015 i Paris. Avisen Le Monde skrev, at hun havde begået selvmord. Hun blev 65 år.[3][12][13][14]

Filmografi[redigér | redigér wikikode]

År Titel Længde Note(r) Engelsk titel
1968 Saute ma ville 13 minutter Blow up My Town
1971 L'enfant aimé ou Je joue à être une femme mariée 35 minutter The Beloved Child, or I Play at Being a Married Woman
1972 Hotel Monterey 65 minutter
1972 La Chambre 1 11 minutter The Room, 1
1972 La Chambre 2 11 minutter The Room, 2
1973 Le 15/8 42 minutter co-instrueret af Samy Szlingerbaum
1973 Hanging Out Yonkers 90 minutter ikke færdiggjort
1975 Jeanne Dielman, 23 Quai du Commerce, 1080 Bruxelles 201 minutter
1976 News from Home 85 minutter
1976 I, You, He, She 90 minutter
1978 Les Rendez-vous d'Anna 127 minutter Meetings with Anna
1980 Dis-moi 127 minutter Tell Me
1982 Toute une nuit 89 minutter All Night Long
1983 Les Années 80 82 minutter The Eighties
1983 Un jour Pina à demandé 57 minutter One Day Pina Asked Me
1983 L'homme à la valise 60 minutter The Man With the Suitcase
1984 J'ai faim, j'ai froid 12 minutter segment for Paris vu par, 20 ans après I'm Hungry, I'm Cold
1984 New York, New York bis 8 minutter lost
1984 Lettre d'un cinéaste 8 minutter Letter from a Filmmaker
1986 Golden Eighties 96 minutter Window Shopping
1986 La paresse 14 minutter segment for Seven Women, Seven Sins Sloth
1986 Le marteau 4 minutter The Hammer
1986 Letters Home 104 minutter
1986 Mallet-Stevens 7 minutter
1989 Histoires d'Amérique 92 minutter deltog i 39th Berlin International Film Festival[15] Food, Family, and Philosophy
1989 Les trois dernières sonates de Franz Schubert 49 minutter Franz Schubert's Last Three Sonatas
1989 Trois strophes sur le nom de Sacher 12 minutter Three Stanzas on the Name Sacher
1991 Nuit et jour 90 minutter Night and Day
1992 Le déménagement 42 minutter Moving In
1992 Contre l'oubli 110 minutter Akerman instruerede en lille del
Against Oblivion
1993 D'Est 107 minutter From the East
1993 Portrait d'une jeune fille de la fin des années 60 à Bruxelles 60 minutter Portrait of a Young Girl at the End of the 1960s in Brussels
1996 Un divan à New York 108 minutes A Couch in New York
1997 Chantal Akerman par Chantal Akerman 64 minutter
1999 Sud 71 minutter South
2000 La Captive 118 minutter Samarbejde med Eric de Kuyper The Captive
2002 De l'autre côté 103 minutter From the Other Side
2004 Demain on déménage 110 minutter Samarbejde med Eric de Kuyper Tomorrow We Move
2006 Là-bas 78 minutter
2007 Tombée de nuit sur Shanghaï 60 minutter segment for O Estado do Mundo
2011 La Folie Almayer 127 minutter Almayer's Folly
2015 No Home Movie 115 minutter

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Chantal Akerman". The City College of New York. 
  2. ^ Foster, Gwendolyn Audrey, red. (2003). Identity and Memory: The Films of Chantal Akerman. SIU Press. s. 204. ISBN 978-0809325139. 
  3. ^ a b Donadio, Rachel; Buckley, Clara (6. oktober 2015). Chantal Akerman, Pioneering Belgian Filmmaker, Dies at 65. "The New York Times". Hentet 6. oktober 2015. 
  4. ^ Romney, Jonathan. "Chantal Akerman obituary". the Guardian. Hentet 2015-10-10. 
  5. ^ a b Margulies, Ivone. "A Matter of Time: Jeanne Dielman, 23, quai du Commerce, 1080 Bruxelles". The Criterion Collection. Hentet 18. august 2009. 
  6. ^ Margulies, Ivone (1996). Nothing Happens: Chantal Akerman's hyperrealist everyday. Durham: Duke University Press. s. 2. ISBN 0-8223-1723-0. 
  7. ^ Hoberman, J. (2001) [4 January 2000]. "100 Best Films of the 20th Century: Village Voice Critics' Poll".
  8. ^ "Berlinale: 1991 Juries". berlinale.de. Hentet 2011-03-21. 
  9. ^ Lesbian filmmaker Chantal Akerman dies at 65 - AfterEllen
  10. ^ FILM - Chantal Akerman And the Point Of Point of View - NYTimes.com
  11. ^ Isabelle Regnier (6. oktober 2015). La cinéaste Chantal Akerman est morte. Le Monde. Hentet 6. oktober 2015. 
  12. ^ Julien Gester (6. oktober 2015). Mort de la cinéaste Chantal Akerman. Libération. Hentet 6. oktober 2015. 
  13. ^ Catherine Shoard (6. oktober 2015). Chantal Akerman, pioneering Belgian film director and theorist, dies aged 65. Guardian. Hentet 6. oktober 2015. 
  14. ^ "Berlinale: 1989 Programme". berlinale.de. Hentet 2011-03-11. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]