Charged Coupled Device

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En Charged Coupled Device (dansk: Ladningskoblet enhed) i daglig tale kaldet en CCD, er en elektronisk komponent der benyttes til at optage billeder digitalt.

CCDen er opbygget af et gitterværk af elektriske brønde/celler. Som navnet antyder er enhedens primære funktion at den er i stand til at flytte elektrisk ladning fra brønd til brønd. Cellerne oplades ved lys-/strålings-påvirkning som beskrevet i den fotoelektriske effekt. Ladningerne aflæses herefter ved at læse den første celle, hvorefter alle andre ladninger flyttes én plads. Dette gentages række for række indtil alle celler er aflæst.

CCDer benyttes i dag i stort set alle sammenhæng hvor der skal optages billeder, fra teleskoper og tv-kameraer til mobiltelefon-kameraer.

Historie[redigér | redigér wikikode]

CCDen blev opfundet i 1969 i USAAT&T Bell Labs af Willard Boyle and George E. Smith.[1][2] De to fysikere modtog Nobelprisen i 2009 for deres ideer der førte til skabelsen af CCDen.[3]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Buried channel charge coupled devices US 3792322 A (patent), 12. feb. 1974. Hentet 22. sept. 2017
  2. ^ Three dimensional charge coupled devices US 3796927 A (patent), 12. marts 1974. Hentet 22. sept. 2017
  3. ^ The Nobel Prize in Physics 2009, Nobelprize.org. Nobel Media AB 2014. Hentet 22. sept. 2017
Artikelstump Stub
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.