Check

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 5. jan. 2015, 11:57 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Bot: Datomærk skabeloner)
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

En check er i streng retslig forstand ikke et gældsbrev, men nærmest en fuldmagt, hvorved udstederen bemyndiger en anden til på sine vegne at betale et beløb til indehaveren. Som oftest vil den, til hvem en check udstedes, være den bank eller bankier, hos hvem udstederen har sine penge stående, og det almindelige sprogbrug benytter derfor ordet check som ensbetydende med bankanvisning, hvilket også er i overensstemmelse med nogle – men ikke alle – landes lovgivningers definition af ordet.

Brugen af check fremkom navnlig, hvor det var skik, at de handlende ikke opbevarede deres kassebeholdninger, men deponerede dem hos banker, bankierer eller andre, der særlig gav sig af med pengeforretninger, for at disponere over dem, efterhånden som de skulle yde betalinger. Som ældre former kan således fremhæves de hollandske kassierbriefjes, anvisninger, som hollandske købmænd allerede i det 16. århundrede udstedte på de såkaldte kassiers, hos hvilke de deponerede deres penge, og dernæst også anvisninger udstedte på de gamle girobanker i Italien og andre lande. I nyere tid var brugen af check almindelig overalt indtil for bare nogle få årtier siden, ikke blot inden for handelsstanden, men også i stort omfang af private. Brugen deraf var særlig blevet fremhjulpet ved udviklingen af clearinghouses, i hvilke de forskellige bankhuse gensidig udvekslede de fordringer, som de i dagens løb fik på hverandre, fordringer, som i særlig grad opstod derved, at checks, udstedte på én bank, indleveredes i en anden.

Kilder


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.
ØkonomiSpire
Denne artikel om økonomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.