Chełmno udryddelseslejr

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Chelmno)
Spring til navigation Spring til søgning
Lastbil benyttet til gasning i Chełmno.
Jøder fra Łódź-ghettoen tvinges ind i en gasvogn. Chełmno, 1942.
Mordechaï Podchlebnik var en anden af få, som overlevede Chełmno. Han interviewes af Claude Lanzmann i Shoah. [1]
Simon Srebrnik overlevede nakkeskuddet.
Mindesten med indskriften Pamiętamy (polsk for "vi mindes") 2005.
Nazistiske udryddelseslejre i Tyskland og Polen (markeret med sort og hvid kranier).

Chełmno (tysk: Kulmhof) var en udryddelseslejr, der åbnede i den polske landsby Chełmno nad Nerem omkring 70 km nord for Łódź 8. december 1941, altså før Wannsee-konferencen i januar 1942. Frem til lukningen 14. juli 1944 blev mere end 150.000 mennesker gasset i hjel med kulos i mobile gaskamre. Ved sine massemord begået i lastbiler praktiserede lejren metoder, der blev videreudviklet og systematiseret i Auschwitz, Sobibor, Treblinka og Majdanek. [2]

Arkæologer har fundet rester af skrædder- og skomagerværktøj i slottets kælderrum. I dag står kun bygningens fundament tilbage. I kælderrummene blev jødiske skræddere og skomagere holdt fanget for at fremstille uniformer og sko. På ejendommen er også fundet affaldsgruber, hvor ofrenes personlige ejendele som tøj, sko, fotografier, smykker m.m., var nedgravet. [3]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Lejrens første kommandant var Herbert Lange, direkte overflyttet fra eutanasiprogrammet T4, [4] hvor han havde dræbt psykiatriske patienter i Poznan. Hans enhed bestod af 15-20 SIPO-mænd og 80-100 fra Schutzpolizei. Han fik sig overladt det forfaldne slot i Chełmno nad Nerem, og omdannede den til base, kaldt "slotslejren", for sig og sine mænd, med barakker og en modtagelse for ofrene. Lejren bestod af to dele: Schlosslager (= slotslejren) med administration, barakker og lager for det stjålne gods; og Waldlager (= skovlejren), hvor de døde blev begravet og brændt. [5] Tre gasvogne blev benyttet til drabene. De var allerede udprøvet i eutanasiprogrammet, og pumpede udstødningsgas fra motoren ind i det lufttætte lastrum, hvor ofrene var indespærret. Ved ankomst til Chełmno blev de samlet på slotspladsen, opdelt i grupper på 50, og bedt om klæde sig af. De blev tvunget til at levere alt af værdi fra sig, og fik fortalt, at de skulle til en arbejdslejr, men først have et brusebad. Så blev de drevet ned i slottets kælder til et "badeværelse", der i virkeligheden førte ind i en ventende lastbil. Voldsomme slag sikrede, at ingen nølede eller nægtede at gå ind. Når 50-70 personer var klemt ind i bilens lastrum, blev røret med bilos fæstet til en åbning i lastrummet, og motoren startet. Efter omkring ti minutter var alle døde. Chaufføren kørte så til den nærliggende Rzuchow-skov, til "skovlejren", hvor jødiske slavearbejdere havde gravet massegrave og senere anlagt ligbål. 40-50 jøder, med benlænker for at forhindre dem i at flygte, halede de døde ud af vognen, og smed dem i gravene. En anden gruppe sorterede de dødes tøj og ejendele, som blev sendt til genbrug i Tyskland. Bornislaw Falborski fortæller i Claude Lanzmanns dokumentarfilm Shoah, hvordan fyldte gasvogne kørte ud fra Chełmno-slottet, samtidig som tomme biler vendte tilbage. Som regel sad to personer foran i lastbilerne. Ifølge Falborski kørte de i roligt tempo, beregnet sådan, at ofrene ville være kvalt ved ankomst i skoven. En gang fortalte skovvogteren Sendjak, at en lastbil var væltet. De jødiske fanger faldt ud, stadig levende, og begyndte at kravle omkring på jorden. En af Gestapo-chaufførerne skød dem med sin revolver. Jøderne i Sonderkommando blev så sat til at slæbe ligene ind i vognen igen. Selv om Falborski aldrig gik hen til massegravene, kunne han mærke lugten af forrådnelse. [6]

Ofrene[redigér | redigér wikikode]

SS og politimyndigheder foretog drabsaktioner i Chełmno fra 8. december 1941 frem til marts 1943, for så at genoptage disse i juni/juli 1944 i skovlejren. Fra december 1941 til januar 1942 blev jøder hentet med lastbil fra nærliggende byer og landsbyer. Fra januar 1942 blev jøderne deporteret i overfyldte godsvogne fra Łódź-ghettoen; det sidste stykke på en smalsporbane. [7] Det drejede sig om jøder hentet til Łódź fra Tyskland, Østrig, Bøhmen Mähren og Luxemburg. Jøder fra hele regionen Wartheland blev sendt til Chełmno og dræbt der. Dertil kom drab på adskillige hundrede polske fanger, sovjetiske krigsfanger, og tusindvis af østrigske romaer. [8]

Overlevende[redigér | redigér wikikode]

Syv jøder vides at have overlevet Chełmno; alle var beskæftiget i begravelsesafdelingen. Mordechai Podchlebnik, Milnak Meyer, Abraham Tauber, Abram Roj, samt "Szlamek" (egentlig Szlama Ber Winer) flygtede vinteren 1942, mens Mordechai Zurawski og Simon Srebrnik overlevede i den gruppe, der rev drabscenteret ned i januar 1945. Srebrnik (1930-2006) var kun 14 år, da lejrens sidste jøder blev dræbt med nakkeskud af "mester Lenz". I Srebrniks tilfælde gik kuglen gennem hals og mund og ud gennem næsen. Drengen skjulte sig i en lade, hvor han senere blev fundet og fik hjælp. Zurawski overlevede natten ved at trænge sig forbi politimændene og flygte. [9]

Podchebnik, Zurawski, Srebrnik og Roj overlevede krigen. Det gjorde "Szlamek" ikke, men han skjulte sig i Warszawa-ghettoen og nedskrev sine oplevelser. Den jødiske undergrundsbevægelse fik smuglet hans beretning ud, så afsløringen om, hvordan tyskerne systematisk gassede jøder i hjel i Chełmno, nåede til Vesten, og blev trykt i New York Times 2. juli 1942. [10] "Szlamek" Bajler kom fra landsbyen Izbica Kujawska, nord for Chełmno. Han blev arresteret på gaden i Izbica i januar 1942, og sat til tvangsarbejde i "skovlejren", hvor han den følgende uge var vidne til drabene på de 1.600 jøder fra hans landsby, indbefattet hans egen familie. Fem dage efter massemordet undslap han fra lastbilen på vej ud til lejren i Rzuchow-skoven. I Warszawa fortalte han sin historie til Emanuel Ringelblum, [11] som fik ham til at skrive den. Bajler benyttede pseudonymet Yakov Grojanowski. [12] En tysk oversættelse var ment at skulle vække tyskernes medlidenhed med jødernes skæbne. [13]

Simon Srebrnik og Mordechai Podchlebnik (19071985) er med i Lanzmanns dokumentarfilm Shoah. [14] Srebrnik kom til lejren som 13-årig. Han var sat til at trække guldtænder ud af munden på de døde i skovlejren, hvor de blev brændt på store bål. [15] En morgen blev han beordret til at hente et vaskefad til Willy Lenz. En af arbejdsjøderne var for afkræftet til at være til nytte. Lenz sagde, at han ville vide, wieviel Gehirn (= hvor megen hjerne), en jøde har, og skød arbejdsjøden i hovedet, så blod og hjerne sprøjtede ud i vaskehovedet, drengen holdt. [16] Efter krigen flyttede han til Israel, hvor han tilbragte resten af sit liv; men han besøgte i 1978 Chełmno nad Nerem sammen med Lanzmann under optagelsen af Shoah. Bonden, der havde holdt ham i skjul, gav ham benlænkerne tilbage. De er senere givet til Yad Vashem.[17]

Efter krigen[redigér | redigér wikikode]

Efter den Røde Hærs ankomst iværksatte den polske regering sin officielle undersøgelse af krigsforbrydelser i Chełmno 24. maj 1945.[18]

Der er rejst et mindesmærke i skoven. [19]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ https://collections.ushmm.org/search/catalog/irn1004200
  2. ^ https://snl.no/Chelmno_-_Kulmhof
  3. ^ Therkel Stræde: Chełmno i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=56233
  4. ^ https://www.historylearningsite.co.uk/world-war-two/holocaust-index/herbert-lange/
  5. ^ https://www.researchgate.net/figure/Plan-of-the-Rzuchow-forest-the-area-of-the-Chelmno-mass-graves-courtesy-of-L_fig4_250397297
  6. ^ https://collections.ushmm.org/search/catalog/irn1004816
  7. ^ https://encyclopedia.ushmm.org/content/en/photo/deportation-from-lodz-to-chelmno
  8. ^ https://encyclopedia.ushmm.org/content/en/article/chelmno
  9. ^ http://www.holocaustresearchproject.org/survivor/srebrnik.html
  10. ^ https://encyclopedia.ushmm.org/content/en/article/chelmno
  11. ^ http://www.unesco.org/new/en/communication-and-information/memory-of-the-world/register/full-list-of-registered-heritage/registered-heritage-page-9/warsaw-ghetto-archives-emanuel-ringelblum-archives
  12. ^ http://www.deathcamps.org/occupation/bajler.html
  13. ^ https://www.yadvashem.org/odot_pdf/microsoft%20word%20-%206317.pdf
  14. ^ https://www.nybooks.com/daily/2010/12/15/holocaust-we-dont-see-lanzmanns-shoah-revisited/
  15. ^ https://www.youtube.com/watch?v=72EHKDgL2Rc
  16. ^ Shoah, guidehæfte, s. 151
  17. ^ https://www.jpost.com/Features/The-last-survivor
  18. ^ Patrick Montague. "Epilog (dommer Władysław Bednarz)". Chelmno and the Holocaust: The History of Hitler's First Death Camp (Univ of North Carolina Press): s. 177. Hentet 2013-05-14. 
  19. ^ https://www.scrapbookpages.com/Poland/Chelmno/Tour01A.html

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 52°8′39″N 18°42′59″Ø / 52.14417°N 18.71639°Ø / 52.14417; 18.71639