Christopher Jacob Boström

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Christopher Jacob Boström
Vestlig filosofi
Romantikken

Christofer Jacob Boström.jpg

Personlig information
Født 1. januar 1797Rediger på Wikidata
Piteå stadsförsamlingRediger på Wikidata
Død 22. marts 1866 (69 år)Rediger på Wikidata
Uppsala domkyrkoförsamlingRediger på Wikidata
Gravsted Uppsala gamle kirkegårdRediger på Wikidata
Nationalitet Sverige
Søskende Erik Gustaf BoströmRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Uppsala UniversitetRediger på Wikidata
Beskæftigelse FilosofRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Christopher Jacob Boström (født 1. januar 1797 i Piteå, død 22. marts 1866 i Uppsala) var en svensk filosof, farbror til Erik Gustaf Boström.

Boström blev student 1815, drog til Uppsala og måtte flere år ernære sig som huslærerlandet, hvorfor han først 1824 fik sin magisterkonferens. I 1827 blev han docent i filosofi, og 1842 opnåede han et ordinært professorat, fra hvilket han 1863 tog sin afsked.

Boströms filosofi kaldes "rationel idealisme"; han er påvirket af Platon, af den mystiske side ved Spinozas filosofi, af Leibniz og navnlig af den tyske romantik. Hans mål er det samme som Hegels: at give en fortolkning af tilværelsen ud fra "det Absolutte" (Gud) og ordne de forskellige filosofisk (og flere andre) videnskaber i et bestemt system sammen med teologien.

Men Boström er mere hegelsk end Hegel selv. Det var Hegels storhed, at han egentlig kom til at betragte "det Absolutte" som identisk med selve verdensudviklingen; Boström vil se det som en evig og uforanderlig personlighed uden for tid og rum, hvis tanker er de endelige ånder, der set under "evighedens synspunkt" befinder sig i en absolut (præstabileret) harmoni.

Boström har ikke skrevet mange filosofiske værker, men har dog øvet en meget stor indflydelse i Sverige.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • De pantheismi ad religionem habitu dissertatio (1824)
  • De nexu rerum cum deo ex ratione pantheismi positiones (1827)
  • Dissertatio academica triplicem amphiboliam legislationis practicæ in philosophia morum observandum adumbrans (1827)
  • De mente ac perceptione aphorismi (1839)
  • Dissertatio de notionibus religionis, sapientiæ et virtutis ærumque inter se nexu (1841)
  • Grundlinier till philosophiska statsläran, Allmännare delen (1859)
  • Grundlinier til den filosofiska civilrätten (1872)

Kilder[redigér | redigér wikikode]