Circle line

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Circle line
Circle line
Farve på kort Gul
Åbningsår 1884
Linjetype Under overfladen
Rullende materiel C-materiel
6 vogne pr. togsæt
Stationer betjent 36
Længde 27 km
Depoter Hammersmith[1]
Passagertal 114,609 mio. (2011/12)[2][3] (per år)

London Undergrounds Circle line er farvet gul på netværkskortet. Før december 2009 havde den en cirkulær rute rundt om Londons centrum på nordsiden af Themsen, forbindende fjerntogsterminalerne. I december 2009 blev den forlænget til Hammersmith på sin nordvestlige side. Tog fra Hammersmith standser på Edgware Road, før de rejser rundt i loopet og ender på Edgware Road. Det er den syvende travleste bane i systemet med over 114.000.000 passagerer om året.

I 1863 åbnede Metropolitan Railway verdens første undergrundsbane mellem Paddington og Farringdon Street med trævogne og damplokomotiver. Samme år anbefalede en rapport fra en undersøgelseskomité en "indre cirkel" af jernbaner, forbindende Londons jernbaneterminaler, og Metropolitan District Railway blev dannet det næste år for at bygge den sydlige del af banen. Grundet en konflikt mellem de to selskaber, krævede det en parlamentarisk lov før den indre cirkel var fuldendt i oktober 1884. Yderligere konflikt forsinkede elektrificering, men fuld elektrisk cirkelbanebetjening begyndte den 24. september 1905. I juli 1933 blev de to selskabet sammenlagt, da London Passenger Transport Board blev dannet. I 1949 blev Circle line vist på et London Underground-kort for første gang. Indtil da havde kun Metropolitan og District lines været vist.

Der er 36 stationer på 27 km. Størstedelen af ruten og alle stationerne deles med District, Hammersmith & City og/eller Metropolitan lines.

I øjeblikket ydes betjeningen af 6-vogns C-materiel. Disse er udset til erstatning i 2012-14 med 7-vogns S7-materiel.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Oprindelse[redigér | redigér wikikode]

I 1863 åbnede Metropolitan Railway, verdens første undergrundsjernbane, i London mellem Paddington og Farringdon Street, forbindende Great Western Railways relativt fjerne endestation på Paddington med Euston og King's Cross Stationer og City. Samme år anbefalede en rapport fra en undersøgelseskomité en "indre cirkel" af jernbaner, som skulle forbinde London-terminalerne, som var blevet bygget eller var under anlæg. Det næste år blev Metropolitan District Railway (almindeligvis benævnt District railway) dannet for at bygge og operere en jernbane fra South Kensington til Tower Hill. Metropolitans vestlige forlængelse åbnede i 1868 fra en ny station ved Paddington til South Kensington. I maj 1870 havde District railway åbnet sin bane fra West Brompton til Blackfriars via Gloucester Road og South Kensington, oprindeligt med driften varetaget af Metropolitan.[4] I 1871 havde The District bygget en endestation på Mansion House, den 18. november 1876 havde The Met åbnet sin endestation på Aldgate[5] og grundet konflikt mellem de to selskaber krævede det en parlamentarisk lov før yderligere arbejde blev udført på den indre cirkel.[6] I 1882 forlængede The Met sin bane fra Aldgate til en midlertidig station ved Tower Hill, The District fuldendte sin bane til Whitechapel og den 6. oktober 1884 blev den midlertidige station erstattet med en fælles station og den indre cirkel var fuldendt.[7][8] The Metropolitan leverede togene i urets retning eller de "ydre" tog, og The District de "indre" eller togene mod uret.[9]

Elektrificering[redigér | redigér wikikode]

Trævogne blev oprindeligt trukket af damplokomotiver, og ved begyndelsen af det 20. århundrede havde District og Metropolitan forøget konkurrence i det centrale London fra det nye Underground Electric Railways Company of London (UERL)'s "tube"-baner og brugen af busser. Brugen af damp under jorden medførte røgfyldte stationer og vogne, der var upopulære hos passagererne, og omdannelse til elektrisk drivkraft blev set som vejen frem.[10]. Eksperimenter blev udført på strækningen fra Earl's Court til High Street Kensington, og et fælles eget tog med seks vogne begyndte passagerdrift i 1900. Herefter blev et vekselstrømsystem foreslået, og dette blev accepteret af begge parter indtil det amerikansk ledede UERL overtog kontrollen med The District. Gruppen blev ledet af Charles Yerkes, hvis erfaring i USA fik ham til at favorisere jævnstrøm med tredjeskinne-forsyning, magen det det i brug på City & South London Railway og Central London Railway. Efter voldgift fra Board of Trade blev jævnstrømssystemet vedtaget og jernbanerne begyndte elektrificeringen af ruterne, ved brug af togsætsmateriel.[11]

The District og Metropolitan Railways købte forskellige elektriske togsæt. De havde dog begge åbne saloner, men Metropolitans havde døre i enderne og Districts B-materiel havde skydedøre i midten af hver vogn.[12] Da indsættelse blev forsøgt den 1. juli 1905 væltede et Metropolitan-tog tredjeskinnen på District Railway. Efterfølgende blev Metropolitan-togene modificeret før de kørte igen på District-banerne og fuldstændig elektrisk betjening begyndte den 24. september. Oprindeligt var driften med 6-vogns tog, men dette blev reduceret til 4 vogne.[13]

Metropolitan-vognene blev kort efter modificeret til at indeslutte enderne[14] og i sidste ende til at tilføje skydedøre i midten.[15] Driften blev forøget til 5 vogne i 1918, og The Metropolitan indsatte nyt materiel i 1921.[16] I 1926 overtog Metropolitan al inner circle-drift bortset fra 3 tog på søndage.[17]

Circle line[redigér | redigér wikikode]

Den 1. juli 1933 blev Metropolitan og Metropolitan District Railways sammenlagt med andre Underground-jernbaner, sporvejsselskaber og busoperatører for at danne London Passenger Transport Board. Becks London Underground-kort fra 1933 viste en Metropolitan line nord for High Street Kensington og Mark Lane Stationer og en District line syd for disse punkter.[18] På 1947-kortet blev Metropolitan og District lines vist sammen i den samme farve.[19] To år senere i 1949 blev Circle line betegnet separat på kortet.[20]

Terrorangrebene 7. juli 2005[redigér | redigér wikikode]

Den 7. juli 2005 blev to Circle line-tog bombet. Eksplosionerne skete nærmest samtidigt kl. 08:50 BST, den ene mellem Liverpool Street og Aldgate og den anden ved Edgware Road.

Efter angrebene var dele af Circle line lukket. Mens de fleste andre baner genåbnede den 8. juli, forblev Circle lukket i flere uger, og genåbnede en lille måned efter angrebene, den 4. august. Tretten personer blev dræbt af eksplosionerne på Circle line-togene. Et tredje angreb ramte Piccadilly line mellem King's Cross St. Pancras og Russell Square.

Forlængelse[redigér | redigér wikikode]

I december 2009 blev Circle line-ruten forlænget fra Edgware Road til Hammersmith.[21]

Tidligere tog en komplet tur rundt på banen omtrent 55 minutter, men bindinger i køreplanen medførte, at hvert tog havde planlagt to-minutters stop på High Street Kensington og Aldgate, hvilket forøgede den nødvendige tid til omtrent 59 minutter. Dette betød at driften foregik med syv tog i hver retning med et interval på 8,5 minutter (men et lavere interval i kombination med andre baner i drift på de samme spor).

Forlængelsen blev offentliggjort i marts 2009 og trådte i kraft den 13. december 2009, hvor Circle line blev forlænget fra Edgware Road til Hammersmith, og deler spor med Hammersmith & City line. Med uret kører den nye betjening fra Hammersmith til Edgware Road, hvorefter den lavet et fuldt loop i cirklen for at ankomme på Edgware Road endnu en gang, hvor togen ender. Mod uret kører tog fra Edgware Road, rundt i cirklen og passerer gennem Edgware Road endnu en gang, og fortsætter til Hammersmith. Dette betyder at det ikke længere er muligt at rejse mellem bestemte stationer på banen (så som fra Baker Street til Bayswater) via Edgware Road uden at skifte tog der eller tage den lange vej rundt. London Underground har dog fastslået, at give banen faste endestationer forbedrer pålideligheden. Samtidig blev frekvensen i dagtimerne på både Circle og Hammersmith & City lines forøget fra 8,5 til 10 minutter, hvorved der er et tog hvert femte minut mellem Hammersmith og Liverpool Street. Dette øger frekvensen på Hammersmith-grenen med 70 procent, men sænker den en smule på loopet. På trods af den nye spiralform har Circle line bevaret sit navn.[22]

Ændringen krævede ingen nye spor, da det udelukkende var en ændring i rutemønstret på de eksisterende baner. Nu deles sporene, der tidligere kun blev benyttet af Hammersmith & City line, selvom der ofte kørte tomme tog på denne sektion til og fra Hammersmith-depotet, da de to baner allerede delte en fælles flåde.

Forlængelsen skulle reducere overbelægning på Hammersmith & City line-tog mellem Hammersmith og Edgware Road ved at øge frekvensen på denne sektion. Den skal også forbedre pålideligheden, ikke kun for selve Circle line, men også for District, Hammersmith & City og Metropolitan lines ved at reducere antallet af togbevægelser i loopet.

Kort[redigér | redigér wikikode]

Før 13. december 2009 dannede Circle line et simpelt loop med 27 stationer og 23,3 km spor som vist nedenfor:

Circle Line (old).svg
Circle line før forlængelsen til Hammersmith

Efter forlængelsen indebærer banen grenen til Hammersmith

Circle Line.svg
Circle line siden 13. december 2009

Andre cirkelruter[redigér | redigér wikikode]

Inner Circle og andre cirkulære ruter.

Succesen fra Inner Circle førte til drift af tre andre "cirkulære" rutes i hovedstaden på eksisterende fjerntogsruter og dele af Inner Circle. Ligesom Inner Circle ved etableringen var ingen af disse faktisk en fuld cirkel:

Disse ruter kunne dog ikke tiltrække de ønskede passagertal. Super Outer Circle kørte i kun to år. De andre to ruter varede længere, men blev til sidst skåret ned og til sidst ophørt (se kortet for detaljer). Andre tog på banerne fortsatte. I dag er dele af Outer Circle- og Super Outer Circle-ruterne opereret af London Overground-tog på North London Line. Planer om at fuldende et ydre baneloop er blevet relanceret under navnet Orbirail.[23]

Orbitalruter[redigér | redigér wikikode]

Orbitalruter har et reelt problem med hensyn til køreplanens robusthed. Togene er konstant i drift og der er meget små rammer til "genopretningstid", hvis de er forsinket. En enkelt forsinkelse kan have langvarige følgeeffekter og være mere svære at genoprette end på en ikke-orbital-jernbane. Genopretningstid kan skabes ved at planlægge længere stop på nogle stationer, men dette forøger rejsetiden. Den nuværende spiralrute fjernede angiveligt dette problem grundet genopretningstiden i begge rutens ender.[24][25]

Teknisk information[redigér | redigér wikikode]

Tog[redigér | redigér wikikode]

6-vogns C-materiel, som benyttes på Circle line, er i det karakteristiske London Underground-design i rød, hvid og blå. De blev indsat i 1969-70 og i 1978.

London Underground fastslår, at disse 40 år gamle tog, der er en del af den samme flåde, som kører på Hammersmith & City line, er "i en stigende ringe tilstand",[26] og den skal erstattes med nye 7-vogns S-materiel med air-condition fra Bombardier Transportation,[27] med levering planlagt at begynde i 2012 og fuldendt ved slutningen af 2014. I kombination med nye signaler (se nedenfor), forventes dette at øge rutens kapacitet på op til 65 %.[28]

For at kunne håndtere disse længere tog – 117 m i forhold til C-materiellets 93 m – bliver stationernes perroner i øjeblikket forlænget.[27]

Depoter[redigér | redigér wikikode]

Hoveddepotet for Circle line er på Hammersmith,[1]kort 36 men der er også sidespor ved Barking, Triangle Sidings (i Kensington) og Farringdon. Sidesporene ved Edgware Road er blevet nedlagt.

Signaler[redigér | redigér wikikode]

London Underground forventes at indgå kontrakt i 2012 om anlæg af et enkelt signalkontrolcenter for hele netværket under overfladen (Circle, District, Metropolitan og Hammersmith & City lines). Nogle af de eksisterende signaler daterer fra før 2. verdenskrig og er blevet upålidelige, og det er svært at få reservedele eller har været specialfremstillet, hvilket fører til høje driftsomkostninger. Et nyt system installeres med Automatic Train Operation (ATO), som forventes at være i fuldstændig drift i 2018,[28] hvilket øger frekvensen i den centrale del fra 27 til 32 tog pr. time.[26]

Stationer[redigér | redigér wikikode]

v · d · rCircle line
District line
Unknown route-map component "uCONTg"
Hammersmith District roundel1.PNG Piccadilly roundel1.PNG
Unknown route-map component "uACC" + Transport hub
Unknown route-map component "uKACCl" + Transport hub
Unknown route-map component "uABZq+r" Unknown route-map component "uHSTq" Urban track from right
Goldhawk Road
Hammersmith depot
Unknown route-map component "uLSTR" Urban non-passenger end station Unknown route-map component "uHST"
Shepherd's Bush Market
Unknown route-map component "uHST"
Wood Lane
Fælles rutesektion med
Unknown route-map component "POINTERr" Unknown route-map component "uHST"
Latimer Road
Hammersmith & City line
Unknown route-map component "uHST"
Ladbroke Grove
Unknown route-map component "uHST"
Westbourne Park
District line
Unknown route-map component "utLSTR" Unknown route-map component "uHST"
Royal Oak
High Street Kensington District roundel1.PNG
Unknown route-map component "utABZgl+l" Unknown route-map component "uBHFCCq" Unknown route-map component "utSTRq" Urban tunnel from right Urban straight track Unknown route-map component "exCONTg"
Crossrail
Piccadilly roundel1.PNG Gloucester Road
Unknown route-map component "utINT" Unknown route-map component "utINT" Urban straight track Unknown route-map component "exTUNNELa"
Notting Hill Gate Central roundel1.PNG
Urban tunnel straight track Urban tunnel stop Urban straight track Unknown route-map component "extSTR"
Bayswater
District roundel1.PNGPiccadilly roundel1.PNG South Kensington
Unknown route-map component "uBHFCC"
Urban tunnel stop + Transport hub
Unknown route-map component "uHSTCCe" + Transport hub
Unknown route-map component "extBHF" + Transport hub
Paddington Bakerloo roundel1.PNGNational Rail
Urban tunnel straight track Unknown route-map component "utBS2l" Unknown route-map component "utBS2r" Unknown route-map component "extLSTR"
Praed Street Junction
Sloane Square
Unknown route-map component "uHSTCC" Unknown route-map component "d" Unknown route-map component "utSPLa" Unknown route-map component "d"
Urban tunnel straight track Unknown route-map component "d"
Unknown route-map component "utvKBHFe-BHF" + Unknown route-map component "PORTALS"
Unknown route-map component "d"
Edgware Road District roundel1.PNG H&c roundel.PNG
Victoria roundel1.PNGNational Rail Victoria
Unknown route-map component "utINT" Unknown route-map component "utSHI1+r" Unknown route-map component "utSTRrg" Unknown route-map component "utCONTfq"
Metropolitan line
Urban tunnel straight track Unknown route-map component "utCPICl" Unknown route-map component "uCPICCCr"
Baker Street Bakerloo roundel1.PNG Jubilee roundel1.PNG Metropolitan roundel1.PNG
St James's Park
Urban tunnel stop Unknown route-map component "utKRWg+l" Unknown route-map component "utKRWr"
Urban tunnel straight track Urban tunnel stop
Great Portland Street
Jubilee roundel1.PNG London River Services Westminster
Unknown route-map component "utACC" Urban tunnel stop
Euston Square (National RailEuston)
Bakerloo roundel1.PNGNorthern roundel1.PNG London River Services Embankment
Unknown route-map component "utINT" Unknown route-map component "tSTRrg"
Urban tunnel straight track + Unknown route-map component "BRIDGEq" + Unknown route-map component "tSTRq"
Unknown route-map component "tBHFq" + Transport hub
Unknown route-map component "tCONTfq"
Thameslink
(National RailCharing Cross)
Urban tunnel straight track Unknown route-map component "tSTR"
Unknown route-map component "utACC" + Transport hub
Unknown route-map component "HUB76"
King's Cross St. Pancras
Temple
Urban tunnel stop Exit tunnel Urban exit from tunnel Unknown route-map component "extLSTR"
Northern roundel1.PNG Piccadilly roundel1.PNG Victoria roundel1.PNG National Rail
Urban tunnel straight track
Left side of cross-platform interchange + Transport hub
Right side of urban cross-platform interchange + Transport hub
Unknown route-map component "extSTR" + Unknown route-map component "HUB79"
Farringdon National Rail
National Rail London River Services Blackfriars
Unknown route-map component "CONTgq"
Unknown route-map component "utINT" + Transverse interchange + Unknown route-map component "PORTALl"
Unknown route-map component "tHSTq" Unknown route-map component "tSTReq" Unknown route-map component "xABZrf" Urban straight track
Unknown route-map component "extSTR" + Unknown route-map component "HUB26"
City Thameslink
(Underground-station lukket indtil 2012)
Urban tunnel straight track Unknown route-map component "exTUNNEL1" Unknown route-map component "uTUNNEL1"
Unknown route-map component "extBHF" + Unknown route-map component "HUB26"
Mansion House
Urban tunnel stop Unknown route-map component "exCPICl"
Right side of urban cross-platform interchange + Transport hub
Unknown route-map component "extSTR" + Unknown route-map component "HUB76"
Barbican
National Rail Cannon Street
Unknown route-map component "utINT" Unknown route-map component "exTUNNELa" Urban entrance to tunnel Unknown route-map component "extSTR"
Central roundel1.PNGNorthern roundel1.PNGW&c roundel.PNGDocklands Light Railway Monument
Unknown route-map component "utINT" Unknown route-map component "extSTR" Unknown route-map component "utSPLa" Unknown route-map component "extSTR"
District roundel1.PNGDocklands Light Railway London River Services Tower Hill
Urban tunnel stop Unknown route-map component "extCPICle"
Unknown route-map component "utvKBHFe-BHF" + Transport hub
Unknown route-map component "extSTR" + Unknown route-map component "HUB79"
Moorgate Northern roundel1.PNG National Rail
National Rail (Fenchurch Street)
Urban tunnel straight track Unknown route-map component "utSHI1+l"
Unknown route-map component "extBHF" + Unknown route-map component "HUB26"
Urban tunnel straight track
Unknown route-map component "utINT" + Transport hub
Unknown route-map component "extSTR" + Unknown route-map component "HUB76"
Liverpool Street Central roundel1.PNG H&c roundel.PNG National Rail
Metropolitan roundel1.PNG Aldgate
Unknown route-map component "utSTRlf" + Unknown route-map component "utkSTRgl"
Unknown route-map component "utSTRq" Unknown route-map component "uBHFCCq" Unknown route-map component "utSTRq"
Unknown route-map component "utSTRrf" + Unknown route-map component "utkSTRgr"
Unknown route-map component "extSTR"
Unknown route-map component "utkABZc1" Unknown route-map component "utkSTRql" Unknown route-map component "utABZ+lr" Unknown route-map component "utkSTRqr" Unknown route-map component "utkABZc4" Unknown route-map component "extCONTf"
Crossrail
District line
Unknown route-map component "utCONTf"
Hammersmith & City line
Station Billede Åbnet Yderligere infomation
Hammersmith Handicapped/disabled access Hammersmith 1. december 1868 Hammersmith and City Line.kort 1 Dette er endestation for tog mod uret rundt.
Goldhawk Road Goldhawk Road 13. juni 1864 kort 2
Shepherd's Bush Market Shepherd's Bush Market 13. juni 1864 kort 3
Wood Lane Handicapped/disabled access Wood Lane 12. oktober 2008 kort 4
Latimer Road Latimer Road 16. december 1868 kort 5
Ladbroke Grove Ladbroke Grove 13. juni 1864 kort 6
Westbourne Park Westbourne Park 30. oktober 1871 kort 7
Royal Oak Royal Oak 30. oktober 1871 kort 8
Paddington Paddington 10. januar 1863 Bakerloo, District, Hammersmith & City, Great Western Main Linekort 9
Edgware Road Edgware Road 1. oktober 1863 District, Hammersmith & City, Bakerloo (150 m).kort 10 Dette er endestation for tog med uret rundt.
Baker Street Baker Street 10. januar 1863 Bakerloo, Jubilee, Metropolitankort 11
Great Portland Street Great Portland Street 10. januar 1863 kort 12
Euston Square Euston Square 10. januar 1863 Euston and West Coast Main Linekort 13
King's Cross St Pancras Handicapped/disabled access King's Cross St. Pancras 10. januar 1863 Northern, Piccadilly, Victoria. Fjerntogsstationer:
Farringdon Farringdon 10. januar 1863 First Capital Connect (Thameslink)kort 15
Barbican Barbican 23. december 1865 kort 16
Moorgate Moorgate 23. december 1865 Northern, First Capital Connect (Northern City Line)kort 17
Liverpool Street Liverpool Street 12. juli 1874 Central, Greater Anglia, c2ckort 18
Aldgate Aldgate 18. november 1876 Metropolitankort 19
Tower Hill Tower Hill 25. september 1882 Districtkort 20
Monument Monument 6. oktober 1884 Central, Northern, Waterloo & City, DLR (alle via rulletrappeforbindelse til Bank Station)kort 21
Cannon Street Cannon Street 6. oktober 1884 Southeasternkort 22
Mansion House Mansion House 3. juli 1871 kort 23
Blackfriars Blackfriars 30. maj 1870 First Capital Connect / Southeastern (Thameslink)kort 24
Temple Temple 30. maj 1870 kort 25
Embankment Embankment 30. maj 1870 Bakerloo, Northernkort 26
Westminster Handicapped/disabled access Westminster 24. december 1868 Jubileekort 27
St James's Park St. James's Park 24. december 1868 kort 28
Victoria Victoria 24. december 1868 Victoria, Southeastern, Southernkort 29
Sloane Square Sloane Square 24. december 1868 kort 30
South Kensington South Kensington 24. december 1868 Piccadillykort 31
Gloucester Road Gloucester Road 1. oktober 1868 Piccadillykort 32
High Street Kensington High Street Kensington 1. oktober 1868 Districtkort 33
Notting Hill Gate Notting Hill Gate 1. oktober 1868 Centralkort 34
Bayswater Bayswater 1. oktober 1868 kort 35
Paddington Paddington subsurface station building.jpg 1. oktober 1868 Bakerloo, District, Hammersmith & City, Great Western Main Linekort 9

Linjen fortsætter til Edgware Road, hvor togene ender, før de kører tilbage i retning mod uret til Hammersmith.

Circle line-fester[redigér | redigér wikikode]

Circle line suspenderet i maj 2008, grundet en fest.

Circle line-fester var populære i det 21. århundrede, ligesom subway-fester i USA. Disse involverer store menneskegrupper, der stiger ombord på et tog og holder en spontan fest i vognene, ofte udklædte.

En højprofileret Circle line-fest foregik den 31. maj 2008, for at fejre den sidste nat med legal alkoholindtagelse i kollektiv transport i London. Tusinder af mennesker deltog og 17 blev arresteret af politiet, grundet ureglementeret opførsel, hvilket sidenhen førte til en lukning af banen resten af aftenen.

Kort[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Key Facts, Transport for London.
  2. "LU Performance Data Almanac". Transport for London. 2011/12. http://www.tfl.gov.uk/assets/downloads/Performance_Data_Store_P2_2012-13_Issued(1).xlsm. Hentet 1 August 2012. 
  3. combined figures for Circle and Hammersmith & City lines
  4. Green 1987, pp. 7–9.
  5. Green 1987, pp. 10-11.
  6. Green 1987, p. 12.
  7. Simpson 2003, pp. 23-4.
  8. Rose 2007.
  9. Bruce 1983, p. 11.
  10. Horne 2003, p. 28.
  11. Green 1987, p. 25.
  12. Bruce 1983, pp. 33,37.
  13. Bruce 1983, p. 40.
  14. Bruce 1983, p. 37.
  15. Bruce 1983, p. 39.
  16. Bruce 1983, p. 71.
  17. Bruce 1983, pp. 40-41.
  18. Green 1987, p. 33.
  19. Green 1987, p. 54.
  20. "1949 tube map". http://homepage.ntlworld.com/clivebillson/tube/tube.html#1949. Hentet 5 March 2012. 
  21. Mayorwatch – Circle Line Extension.
  22. "Circle Line extended to the west". BBC News. 5 March 2009.
  23. "London Overground & Orbirail". Always Touch Out. 12 February 2008. http://www.alwaystouchout.com/project/43. Hentet 12 July 2009. 
  24. "Subsurface network (SSL) upgrade". Always Touch Out. 12 February 2008. http://www.alwaystouchout.com/project/39. Hentet 12 July 2008. 
  25. "District Dave". "Proposals for the Upgrade of the Sub-surface lines". http://www.trainweb.org/districtdave/html/upgrade_plans.html. Hentet 12 July 2008. 
  26. 26,0 26,1 Waboso, David (December 2010). "Transforming the tube". Modern Railways (London): s. 42–45. 
  27. 27,0 27,1 "'S' stock making its mark". Modern Railways (London): s. 46. December 2010. 
  28. 28,0 28,1 "Tube upgrade plan timeline". Transport for London. February 2011. http://www.tfl.gov.uk/assets/downloads/corporate/tube_upgrade_plan_timeline.pdf. 

Bibliography[redigér | redigér wikikode]

  • Bruce, J Graeme (1983). Steam to Silver. Capital Transport. 
  • Day, John R. (1979) [1963]. The Story of London's Underground (6th udg.). Westminster: London Transport. 1178/211RP/5M(A). ISBN 0-85329-094-6. 
  • Green, Oliver (1987). The London Underground — An illustrated history. Ian Allan. 
  • Halliday, Stephen (2001). Underground to Everywhere. Stroud: Sutton Publishing. 
  • Horne, Mike (2003). The Metropolitan Line. Capital Transport. 
  • Rose, Douglas (December 2007) [1980]. The London Underground: A Diagrammatic History (8th udg.). Harrow Weald: Capital Transport. ISBN 978-1-85414-315-0. 
  • Simpson, Bill (2003). A History of the Metropolitan Railway. 1. Witney: Lamplight Publications. ISBN 1-899246-07-X. 
  • Wolmar, Christian (2004). The Subterranean Railway : how the London Underground was built and how it changed the city forever. Atlantic. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]