Codex Gigas

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 7. sep. 2014, 20:01 af Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) (Bot: Fjerner {{Link GA}} og {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.)
Codex Gigas - billede af Djævelen

Codex Gigas, Djævlebibelen (også enkelt kaldt Djævelens Bibel), også kendt som Codex Gigantum (Kæmpebogen) og Gigas Librorum (Bøgernes jætte), er et bibelhåndskrift i stort format, (89x49cm), og en vægt på 75kg. Den siges ifølge legenden at være skrevet på en enkelt nat af en celledømt munk med djævelens hjælp.

I bogen er der et stort og grotesk billede at djævelen, hvilket har givet næring til navnet Djævlebibelen. Bogen findes i dag på Kungliga Biblioteket i Stockholm.

Bogen er skrevet i benediktinerklosteret Podlažice i Böhmen på 160 æselhuder i begyndelsen af det 13. århundrede som afskrift af betydeligt ældre tekster. Allerede i slutningen af det 13. århundrede sidestilles bogen med verdens syv underværker.

Den indeholder Bibelen i en latinsk udgave, der er ældre end Vulgata. Endvidere finder man bl.a. Flavius Josefus' jødiske historie og Cosmas af Prags böhmiske krønike. Bogen kom til Rudolf 2.s samlinger i 1594 som et lån fra det böhmiske kloster Broumov.

I lighed med Codex Argenteus, Sølvbibelen, blev den en del af svenskernes krigsbytte, da de stormede Prag i 1648, og har tilhørt Kungliga Biblioteket siden 1649. Bogen er i dag en del af den svenske kulturarv.

Eksterne link og kildehenvisninger

ReligionSpire
Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.