De hvide strømper

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 15. maj 2015, 09:43 af Villy Fink Isaksen (diskussion | bidrag) Villy Fink Isaksen (diskussion | bidrag) ({{DISPLAYTITLE:''De hvide strømper''}})
De hvide strømper
fransk: Les Bas Blancs
Gustave Courbet c.1861
Oliemaleri
65 × 84 cm
Barnes Foundation, Philadelphia

De hvide strømper (fransk: Les Bas Blancs) er et oliemaleri fra c. 1861 af den franske maler Gustave Courbet. Billede forestiller en ung siddende kvinde der er i færd med at trække (eller fjerne) en hvid strømpe over sin højre fod. Foden er balanceret på det andet ben som allerede har strømpen på. Sammen danner benene et ”X” som fortsættes med noget skov i baggrunden af billedet. Udover denne strømpe er hun nøgen.

På samme vis som Verdens oprindelse og De sovende var også De hvide strømper oprindeligt et bestillingsarbejde af den ægyptiske-tyrkisk diplomat og kunstsamler Khalil Bey. Han blev senere tvunget til at sælge det sammen med sin betydelige kunstsamling for at betale sin endnu mere betydelige spillegæld. I 1922 blev billedet opkøbt til inklusion i den amerikanske Barnes Foundation.

I 1968 producerede Marcel Duchamp en radering baseret på De hvide strømper som han kaldte for Morceaux Choisis d'Après Courbet. Om end på Duchamps billede vender pigen blikket væk fra beskueren og ikke mod beskueren som på Courbets. Duchaps billede indeholder derudover også en papegøje. Muligvis en reference til Kvinde med papegøje.