Den legendariske saga om Olav den Hellige

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Titelbladet på til Olav den helliges saga i Heimskringla, tegnet af Gerhard Munthe fra 1899.

Den legendariske saga om Olav den hellige, norrønt Helgisaga Óláfs konungs Haraldssonar er en af kongesagaerne, en helgenbiografi fra 1200-tallet om Olav den Hellige fra 1000-tallet. Helgenbiografien om Olav adskiller sig fra den traditionelle kirkelige legenden ved at den fremhæver religionshistoriske og kongeideologiske aspekter ved Olavs hellighed.

Værket er i hør grad baseret baseret på den i dag stort set tabte Den ældste saga om Olav den Hellige. Kompositionen eller sammensætningen af teksten er meget primitiv og klodset, og sagaen består i princippet af en række adskilte anekdoter som er afledet fra skjaldekvad.

Centralt i sagaen står Olavs kristuslignende martyrdød. Sagaens skildringer af Olavs kamp og død under slaget ved Stiklestad i 1030 ses på som en parallel til Kristi offerdød på korset på Golgata. Både Den legendariske saga og Flateyjarbóks Olavs saga understreger Olavs Kristus-likhet i den grad at han næsten fremstår som en norrøn kristusfigur.

Religionshistorikeren Gunnhild Røthe har i doktorafhandlingen Helt, konge og helgen peget på den dommedagsstemning som præger fortællingen om slaget ved Stiklestad. Kongens død bliver beskrevet som en kosmisk katastrofe. Fortællingen peger dels bagud mod før-kristne tanker om verdens undergang, og dels mod kristne apokalyptiske forestillinger. Sagaens afbidling af Olav som kriger kan ses både i lys af det før-kristne norrøne krigerideal og middelalderens korsfarerideal.

Den anonyme forfatter kan have været norsk, og sagaen har trønderske måltræk. Den er bevaret i et enkelt norsk manuskript fra midten af 1200-tallet. Antagelig blev det forfattet tidligt i 1200-tallet, muligvis på Island. Snorre Sturlason kendte antageligvis til dette værket eller et tilsvarende, da han skrev sin første saga om Olav den hellige, og derefter hovedværket som dominerer i Heimskringla. For Snorre var det derimod vigtig at skille det legendariske stof fra det historiske.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Legendarisk Olavssaga, etter Uppsala universitetsbiblioteks Delagardieska samlingen nr 8 II. Med en innledning af Anne Holtsmark. Dreyer forlag, 1956
  • Den Legendariske Olavssaga, oversat til nynorsk af Kåre Flokenes, Erling Skjalgssonselskapet, 2000. ISBN 82-91640-10-6
  • Røthe, Gunnhild (2000): «Fortellingen om Olav den helliges fødsel og dåp i sagalitteraturen». I: Olavslegenden og den latinske historieskriving i 1100-tallets Norge, red. Inger Ekrem, Lars Boye Mortensen og Karen Skovgaard-Petersen, Museum Tusculanum Forlag, København, 170–185. ISBN 87-7289-616-7
  • Røthe, Gunnhild (1999): «Odinskriger, kristuskriger, hellig konge og helgen. Religionshistoriske perspektiv på Olav Haraldssons død og helgenkåring». I: Kongemøtet på Stiklestad. Rapport fra seminar om kongedømmet i vikingtid og tidlig middelalder, red. Olav Skevik, Verdal: Stiklestad Nasjonale Kultursenter, 49–78. ISBN 82-91350-03-5 (ebok)
  • Røthe, Gunnhild (1997): «Fra Olav Geirstadalv til Olav den hellige» i Gokstadhøvdingen og hans tid, red. Tore Frost, Sandefjord, 25–42. ISBN 82-993797-1-7
  • Lidén, Anne (1999:) Olav den helige i medeltida bildkonst. Legendmotiv och attribut, Stockholm: Kungl. Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien. ISBN 91-7402-298-9
  • Steinsland, Gro (2000): Den hellige kongen: om religion og herskermakt fra vikingtid til middelalder. Pax Forlag. ISBN 82-530-2227-1
  • Seip, Didrik Arup (1929): Den legendariske Olavssaga og Fagrskinna. Afhandlinger utg. af det Norske videnskaps-akademi i Oslo (ebok)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]