Deutsche Kommunistische Partei

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Deutsche Kommunistische Partei
Deutsche Kommunistische Partei
 
Partileder Patrik Köbele
 
Grundlagt 1968
Antal medlemmer 3.500 (2013)
Ungdomsorganisation SDAJ
 
Politisk ideologi marxistisk-leninistisk
Politisk placering Venstreparti
Partifarve(r) Rød
 
Website http://www.dkp.de/

Deutsche Kommunistische Partei er et tysk marxistisk-leninistisk politisk parti.[1] Partiet havde i 2009 ca. 4.000 medlemmer[2] Partiet udgiver ugeavisen unsere Zeit.[3]

Partiet blev dannet i Vesttyskland i 1968 som erstatning for Kommunistische Partei Deutschlands,[4] der var blevet forbudt af Bundesverfassungsgericht i 1956.[5] Partiet har altid været parlamentarisk perifært og har aldrig opnået mere end 0,3% af stemmerne ved valg til Forbundsdagen.[6] Ved det seneste valg til Forbundsdagen i 2017 opnåede partiet 11.558 stemmer ud af 47 millioner afgivne stemmer, svarende til et resultat på 0,0%.[6]delstatsplan fik det lidt større succes i 1970'erne med 2,2% af stemmerne i Hamburg, 3,1% i Bremen og 2,7% i Saarland.

Under den kolde krig blev partiet overvejende finansieret af DDR's kommunistparti, Sozialistische Einheitspartei Deutschlands.[7][8] Efter genforeningen har partiet oplevet en stadig tilbagegang.[6] Efter genforenignen meldte mange medlemmer sig i stedet ind i afløseren for SED, Partei des Demokratischen Sozialismus (PDS),[kilde mangler] der senere har skiftet navn til Die Linke.

Partiet kom i mediernes bevågenhed, da Christel Wegner, medlem af delstatsparlamentet i Niedersachsen og valgt for Die Linke, men også medlem af DKP, i et interview tilkendegav sin støtte til Berlinmuren, Stasi og DDR i det hele i taget, ligesom hun gik ind for en voldelig revolution.[9] Senere benægtede hun sine udtalelser, men blev alligevel ekskluderet fra Die Linkes gruppe i parlamentet.[10]

Deutsche Kommunistische Partei er ikke medlem af internationale organisationer, men havde tidligere observatørstatus i Europæisk Venstreparti.Opbservatørposten blev dog opgivet i 2016 grundet utilfredshed med, at Europæiske Ventreparti ikke havde fremmet en sammenføring af venstekræfterne.[11]. Partiet støtter åbent organisationen Gesellschaft zur Rechtlichen und Humanitären Unterstützung,[12] en organisation stiftet af tidligere stasi-medarbejdere, der imødegår kritik af Stasi og arbejder for at få lukket Stasi-fængslet, der i dag fungerer som museum.[13][14][15][16]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Partiets partiprogram (engelsk)
  2. ^ Verfassungsschutzbericht 2009, 21. juni 2010 (tysk)
  3. ^ "Unzere Zeit på nettet". Arkiveret fra originalen 27. juni 2020. Hentet 26. juni 2020. 
  4. ^ Beskrivelse på partiets hjemmeside Arkiveret 7. august 2020 hos Wayback Machine (tysk)
  5. ^ Eric D. Weitz, Creating German Communism, 1890–1990: From Popular Protests to Socialist State. Princeton, NJ: Princeton University Press, 1997
  6. ^ a b c "Oversigt over valgresultater ved Forbundsdagsvalg" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 28. oktober 2020. Hentet 26. juni 2020. 
  7. ^ Björn Hengst, Philipp Wittrock (19. februar 2008). "Linke zeigt Kommunisten die Rote Karte" (tysk). Spiegel Online. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2009. Hentet 26. juni 2020. 
  8. ^ "Kalter Krieg und heisser Frieden: der Einfluss der SED und ihrer westdeutschen Verbündeten auf die Partei "Die Grünen", Udo Baron, LIT Verlag Münster, 2003, p. 7ff". Arkiveret fra originalen 28. juni 2020. Hentet 26. juni 2020. 
  9. ^ Erklæring fra NDR om interview med Christel Wegner
  10. ^ "Fraktionsausschluss von Christel Wegner:"Wer Unsinn redet, hat bei uns keinen Platz", sueddeutsche.de". Arkiveret fra originalen 28. juni 2020. Hentet 26. juni 2020. 
  11. ^ "ELP-Beobachterstatus beendet". Arkiveret fra originalen 28. juni 2020. Hentet 26. juni 2020. 
  12. ^ Grüße der Gesellschaft zur Rechtlichen und Humanitären Unterstützung (GRH) e.V. an die GenossInnen des 23. Parteitag
  13. ^ Hubertus Knabe: Die Täter sind unter uns. Über das Schönreden der SED-Diktatur. Berlin 2008
  14. ^ Die Schönfärber: Über Versuche, die DDR-Geschichte umzudeuten Arkiveret 30. juni 2020 hos Wayback Machine, Deutschlandfunk
  15. ^ Peter Wensierski: "STASI: Die Rache der Rentner Arkiveret 7. november 2020 hos Wayback Machine." In: Der Spiegel. 27 March 2006
  16. ^ "Deutsche Gerechtigkeit: Prozesse gegen DDR-Grenzschützen und ihre Befehlsgeber, Roman Grafe, Siedler Verlag 2009". Arkiveret fra originalen 29. juni 2020. Hentet 26. juni 2020. 

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]