Devon (geologi)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne tidsperiode er en del af
jordens historie.
Æon: Phanerozoikum
Æra: Kænozoikum
Neogen (nutid)
Palæogen
Æra: Mesozoikum
Kridt
Jura
Trias
Æra: Palæozoikum
Perm
Karbon
Devon
Sen Devon
Mellem Devon
Tidlig Devon
Silur
Ordovicium
Kambrium
Superæon: Prækambrium
Æon: Proterozoikum
Æon: Arkæikum
Æon: Hadal
Denne bemærkelseværdige nulevende ferskvandskrebs har 3 øjne og 140 fødder som den også ånder gennem og har navnet Triops longicaudatus og den er en damrokke. Besynderligt nok elsker den gulerødder. Den har slægtninge tilbage i Devon, hvor de af ydre så omtrent ud på samme måde. Embryoerne kan klare 20 år uden vand.

Devon er en geologisk tidsalder som strakte sig fra 416,0 til 359,2 millioner år siden[1] og Devon blev afløst af Karbon. Starten på Devon defineres ved første optræden af graptolitten Monograptus uniformis[2]

Devon hører inde under den overordnede geologiske tid Palæozoikum.

Devon er opkaldt efter grevskabet Devon i Sydengland.

Planteliv og dyreliv

I starten af Devon var livet på land fast etableret. Silurs vegetation af mos- og algemåtter, var udvidet med egentlige planter med primitive rødder. Dette ændrede jordoverfladen der nu fik en fast tilgang af døde organiske stoffer, og skabte levesteder for mider, skolopendre, tusindben og andre "nedbrydere" samt "rovdyr" som skorpioner og edderkopper. De første fossile insekter kendes også fra denne periode. I mellemste Devon ser man de tidligste primitive padder, der havde udviklet sig fra kvastfinnede fisk.

Eftersom der endnu ikke var udviklet nogen større planteædere, kunne de spinkle og primitive planter brede sig uhindret. Planterne havde endnu ikke udviklet rødder eller karvæv som de fleste planter har i dag, og spredte sig formentlig vegetativt. I mellemste Devon fremkommer mere avancerede planter: Ulvefodsplanter, Padderokplanter, Bregner og primitive Nøgenfrøede. Disse havde alle karvæv, blade, stængler og egentlige rødder og kunne blive ret høje. I sen Devon fremkom de første egentlige træer af slægten Wattieza.

Dyreliv

I Devon dukker de første mider, tusindben, hajer, insekter (sølvkræ-agtige), benfisk og frøer frem.

Man har fundet 9 meter lange panserhajer af arten Dunkleosteus terrelli, som har haft et kraftigt bid på 5.000 newton. Tænderne kunne bide med trykket 150 millioner pascal. [3] Biddet var kraftigere end hajers og Dobermannen. (Tyrannosaurus rex fra sene kridttid havde til sammenligning en bidstyrke på 13.000 newton.)

Panserfisken Rolfosteus canningensis.
Fisk fra Devon.
Forstenet trilobit Ductina vietnamica.

Kilder/referencer

  • Evans, D. et al: The Millennium Atlas of the North Sea, 2003, Millennium Atlas Co., ISBN 1-86239-119-X
  1. ^ Geologisk Nyt nr. 3/2010, Geologisk Institut, Aarhus Universitet: side 19 (Geologisk tidsskala)
  2. ^ Global Boundary Stratotype Sections and Points, 2004 (ICS)
  3. ^ 29 November 2006, BBC News: Ancient 'Jaws' had monster bite Citat: "...The extinct creature, Dunkleosteus terrelli, could bring its jaws together with a remarkable force of 5,000 Newtons..."
Wikimedia Commons har medier relateret til: