Dhammakaya-meditation

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Dhammakaya meditation)
Oversættelse
Oversættelse
Denne artikel eller en tidligere version er helt eller delvist oversat fra den engelsksprogede Wikipedia, der er tilgængelig under Creative Commons Kreditering-Deling på samme vilkår 3.0. Se versionshistorik for oplysninger om oprindelig(e) bidragyder(e).
Dhammakaya meditation
I Dhammakaya meditation er der flere teknikker, der kan bruges til at fokusere opmærksomheden i midten af kroppen

Dhammakaya meditation er en buddhistisk meditationsteknik udviklet og undervist af den thailandske meditationslærer Luang Pu Sodh Candasaro (1885-1959).

I Thailand er det kendt som vijjā dhammakāya, der kan oversættes som 'videnskaben om sandhedens legeme'. Det er en meditationsmetode, der er central i Dhammakaya-bevægelsen. Dhammakaya-meditationsmetoden er blevet meget populær i Thailand og andre dele af Sydøstasien, og er blevet beskrevet som en genopdagelsen af samatha (ro) meditation i Thailand.

Metoden blev opdaget af Luang Pu Sodh i 1910'erne. Følgere af Dhammakaya mener, at metoden er den samme som den oprindelige metode, Buddha brugte til at opnå oplysning. Ifølge Luang Pu Sodh kan Dhammakāya, kernekonceptet for traditionen, findes i hvert menneske. Det vigtigste aspekt af meditationsmetoden er fokus på kroppens centrum. Fra og med 2008 var der stadig videnskabelig debat om oprindelsen af Dhammakaya meditation. Forskere henviser til Yogavacara-traditionen som en mulig kilde, eller at metoden kan være ny eller delvis ny. Dhammakaya meditation undervises i alle dhammakaya-templer, og består af et stadium af samatha (ro) og vipassana (indsigt), der følger strukturen af Visuddhimagga, en standard indenfor Theravada-traditionens vejledning om meditation. I metoden beskrives der stadier med fokus på den indre krop (Pali: kāya), men også med fokus på meditative absorptioner (Pali: jhānas).

Dhammakaya-meditation har været genstand for en betydelig diskussion blandt buddhister med hensyn til dens ægthed og effektivitet, og har også været genstand for flere videnskabelige undersøgelser.