Buddhisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Stående Buddha-statue ved Tokyo Nationalmuseum. En af de tidligste kendte repræsentationer af Buddha, fra 1.-2. århundrede e.v.t.

Buddhisme er en ikke-teistisk religion, som er baseret på læren fra Siddharta Gautama (sanskrit; på pāli: Siddhāttha Gotama), som antages at have levet mellem ca. 563 f.Kr. og ca. 483 f.Kr. i Indien. Buddhismen spredte sig gradvis fra Indien til Mellemøsten, Centralasien, Sydøstasien, og de nordøstlige asiatiske lande Tibet, Mongoliet, Kina, Korea, Japan, Vietnam og Taiwan.

Grundlæggelse[redigér | redigér wikikode]

Buddhismen blev grundlagt af prinsen Siddhartha Gautama,[kilde mangler] der blev til filosoffen Buddha[1]. Han tilhørte krigerkasten Khattiyas, og den japanske traditionen kalder ham Buddha Shakyamuni (563 f.Kr. – 485 f.Kr.).

Antal buddhister[redigér | redigér wikikode]

Buddhisme regnes ofte til de store verdensreligioner. I Asien er der nogle som praktiserer buddhisme med shamanisme, animisme, taoisme, konfucianisme, shintoisme og andre traditionelle religioner eller filosofier. Antallet af buddhister er usikkert, da der ikke findes nogen samlet opgørelse, og de forskellige skøn varierer derfor afhængig af, hvordan buddhistisk efterlevelse er defineret. Medregnes Kinas voksende buddhistiske befolkning kan antallet være til mellem 1.2 og 1.6 milliarder[2], men andre kilder regner i størrelsesordnen 0.35-1.5 milliarder [3].

Buddhismens mål[redigér | redigér wikikode]

Dāna eller velgørende over for munke er en dyd i buddhismen, hvilket fører til en bedre genfødsler.

Målet med buddhistisk praksis er at vågne op til en tilstand af stabil og varig sindsligevægt, klarhed, og vilkårsløs medfølelse. I buddhistisk tænkning er det ikke noget, man henter uden for sig selv, men er det, som er til stede helt af sig selv i sig selv, når man har fjernet årsagerne til lidelse i sit eget sind. Metoden går derfor ud på at frigøre sig fra årsagerne til lidelsen, de såkaldte "sindsgifte" (indbildninger og forudindtagethed og indgroede vanemønstre af grådighed, had, arrogance og misundelse - så vidt det er muligt - skal det enkelte menneske nå frem til en indre tilstand af neutralitet). På den måde kan man optimalt set "vågne op" og nå nirvana, som er en særlig tilstand.

Buddhismens psykologi[redigér | redigér wikikode]

Buddhismen omfatter i den forbindelse en psykologisk model af menneskesindet, som søger at kortlægge de mekanismer, der gør, at vi tænker, føler og handler, som vi gør[4]. Buddhistisk praksis går i stor grad ud på at genkende og forstå sig selv i henhold til denne model, så ens tanker og handlinger kommer over i et frugtbart, konstruktivt og etisk gavnlig spor. Det er muligt at betragte visse dele af buddhistisk praksis som en form for kognitiv terapi[5].

De fire ædle sandheder og den ædle ottefoldige vej[redigér | redigér wikikode]

Grundlaget for buddhismen er læren om De Fire Ædle Sandheder[6]. Disse fire sandheder udtrykker:

  1. Livet er fuld af lidelse
  2. Lidelsen skyldes uvidenhed
  3. Der findes en helbredelse for lidelsen
  4. Helbredelsen går gennem den ottefoldige vej

I den forbindelse er alle former af buddhisme fokuseret på den ædle ottefoldige vej[7] (atthangika-magga), der altså er den sidste af de fire ædle sandheder (ariya-sacca).

Her spiller begrebet karma en afgørende rolle[8]. Alle handlinger har en virkning. Det drejer sig om at blive sig bevidst, at vi som mennesker er ansvarlige for vores handlinger. Karma er ikke skæbne, karma er indsigten i, at vores handlinger skaber glæde eller lidelse, og at de skaber noget ud over vores nuværende liv: karma er årsagen til alt, hvad der vil ske for os i fremtiden, og til alt hvad der sker med os lige nu.

Buddhismen omfatter her også en etik, der bygger på principperne om respekt for alt liv, samt en mådeholden livsførelse[9]. Den mentale praksis fokuserer på etisk-moralsk selvdisciplin (sila), meditativ koncentration (samadhi), uforbeholden kærlighed (mettā) og visdom (prajñā).

Buddhismen som religion[redigér | redigér wikikode]

Buddhismen har gennem århundrederne udviklet sig i en mangfoldighed af retninger eller skoler. Nogle af disse retninger og skoler tillægger buddhismen en klar religiøs betydning[10].

Buddhismen forholder sig almindeligvis ikke til overnaturlige skabninger (som Gud eller guder). Nogle mener derfor, at buddhismen skal betragtes som en ikke-teistisk religion. Nogle former for buddhisme er ligefrem ateistisk,[kilde mangler] mens andre er mere religiøse. Der findes således nogle retninger og skoler, der tilbeder og giver offer til forskellige guder lavet af guld eller lignende. En række steder har buddhismen indoptaget lokale skikke og folketro, uden at den af den grund har mistet eller fjernet sig fra det, som er kernen og essensen i læren (Buddhadharma). I visse lokale former for buddhisme har man således en mytologi, hvor der indgår guder. Men også disse guder er ansvarlige for deres handlinger, skaber deres egen karma, bliver født og dør, og ingen gud kan tilintetgøre vores egen karma (som det jo er lidt i kristendommen, med forestillingen om at en præst kan give os absolution). Guderne lever i deres himmel og føler ingen smerte og ser derfor ingen mening i at befri sig fra eksistensen.

Hvordan man udfører Buddhismen i praksis afhænger af retning og individ og er altid påvirket af de kulturelle omgivelser. Buddhismen har i sit historiske forløb tilpasset sig mere end andre religioner til de forskellige ritualer og kulturelle forhold. Zen Buddhisme er ikke den Buddhisme vi finder på Sri Lanka, eller i Ladahk (Tibet). Det kan siges, at den oprindelige form af Buddhisme Theravada er fokuseret mere på en intern psykologisk praksis, nedskrevet i Pali Kanonen, på det første koncil efter Buddhas Nirvana. Her finder vi de oprindelige tekster af Buddhismen.

Buddhismen som filosofi[redigér | redigér wikikode]

Andre opfatter hovedsagelig buddhismen som en filosofi eller som en filosofisk livsanskuelse[11]: Som filosofi er buddhismen først og fremmest en søgen efter højere bevidsthed. Nogle fremhæver de filosofiske træk ved buddhismen, mens andre mener, at buddhismen helt generelt bør forstås som en filosofi og ikke som en religion i gængs forstand[12]. Desuden har buddhismen siden sin begyndelse indeholdt en lang række filosofiske skoler og tænkere.[kilde mangler] Disse har enten systematiseret eller uddybet buddhismens lære.

Buddhismens tre hovedretninger[redigér | redigér wikikode]

Buddhismen dyrkes i hele verden, dog mest i Asien, i forskellige variationer, hvoraf de tre store hovedretninger er:

Mahayana er en gren af Theravada.

Inden for disse to grene, findes der mange forskellige skoler, som hver lægger vægt på forskellige dele af Buddhas belæringer.

Omkring 200 år efter Buddhas død, opstod Mahayana-grenen.

Theravada kaldes også for Hinayana (det lille fartøj). Hinyana og Mahayana (det store fartøj) er gamle begreber, man kan også kalde Mahayana for Boddhisattva-jana (fartøjet af Boddhisattvaen). Ifølge Damien Keown kan man sammenligne en Boddhisattva med Jesus Kristus, fordi medlidenhed har fået en central rolle i Mahayanaen. Det drejer sig ikke mere om at nå Nirvana for sig selv; alt levende, som vi er ens med, skal opnå befrielsen. Skismaet mellem de to hovedretninger opstod omkring år 100 f.Kr. til 100 e.Kr. Nogen skelner også mellem den sydlige og den nordlige form af buddhisme. I løbet af århundrederne har Siddhartha fået den guddommelige status, som dog ikke er oprindelig i læren (dharmaen).

Ifølge Tibetansk buddhistisk mytologi, er Buddha den fjerde ud af de 1.000 buddhaer, som indleder en periode med buddhisme, mens der er liv i dette univers.

Buddhisme i Østen og i Vesten[redigér | redigér wikikode]

Udbredelsen af de forskellige buddistiske retninger

Der findes mange beskrivelser af, hvad buddhismen er. Det er her vigtigt at vide, at der er stor forskel på den buddhisme som praktiseres i Østen og den, der praktiseres i Vesten. Buddhisme i Østen er præget af mange ritualer og traditioner, som oftest kulturelt betingede. Buddhisme i Vesten er mere praktisk orienteret og handler først og fremmest om meditation og om at bruge buddhismen i dagligdagen.

Lægfolk og munke/nonner[redigér | redigér wikikode]

En gruppe munke i Cambodja.

Buddhisme kan praktiseres af både lægmand og munk/nonne.

Lægfolk lever et almindeligt liv med civil uddannelse, arbejde, familie osv. Samtidig mediterer de og arbejder med at integrere buddhismen i deres dagligdag.

Munke og nonner lever oftest i klostre i cølibat og arbejder inden for klostrets virke i buddhistisk øjemed.

Theravada, den Mongolske Vajrayana, og flere Mahayanaretningers munke og nonner er aktive i deres lokalsamfund og stiller ofte arbejdskraf til rådighed i forbindelse med opførelsen af bygninger eller andet arbejde. De arbejder gratis, hvilket er en del af deres praksis.

Særligt om den japanske forståelse af Buddha Shakyamuni[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Siddharta Gautama

NOTE: Følgende skildring af Buddha Shakyamuni (også kendt som Siddhartha Gautama) er blot en af mange versioner af Buddhas historie.[13]

Siddhartha Gautama er stifteren af buddhisme. Buddhismen begyndte med Siddhartha Gautamas lære. Han levede i (Nord)Indien for omkring 2.500 år siden. Gautama var søn af en konge. Han voksede op i et stort og rigt palads. Da Gautama skulle fødes, forudsagde en vismand, at Gautama enten ville blive en stor hersker eller en stor hellig mand. Det ville afhænge af, hvilket liv han kom til at leve. Da Gautamas far havde besluttet, at han skulle følge ham som konge, isolerede han ham fra omverdenen og gjorde alt for at gøre ham lykkelig. Gautama giftede sig med sin kusine, og de fik en søn, Rahula.

De fire tegn[redigér | redigér wikikode]

Selv om Gautama levede et liv i luksus, følte han sig fanget og ulykkelig. En dag kørte han – trods sin fars ønske - en tur i karet uden for paladsets område. Først så han en gammel mand, så en syg mand med mange smerter og så en død mand. Gautama blev chokeret over al denne lidelse. Han spurgte sin kusk, hvad det betød, og fik at vide, at alderdom, sygdom og død rammer alle mennesker. Til sidst så han en asket, der var klædt i enkelt tøj. Han virkede glad og tilfreds. Gautama besluttede, at han ville være ligesom ham og søge efter forklaringen på al den ulykke, han så i verden.

Et nøjsomt liv[redigér | redigér wikikode]

Om aftenen efter køreturen forlod Gautama paladset. Han klædte sig i munkeklæder, og i seks år levede han i skovene sammen med fem hellige læremestre. Det var et meget hårdt liv. Gautama sultede sig, indtil han var så tynd som et skelet. Legenden siger, at han levede af ét riskorn om dagen. Han fandt imidlertid ikke de svar, han søgte efter.

Han bliver Buddha[redigér | redigér wikikode]

I sin fortvivlelse forlod Gautama skovene og sine rejsevenner og begav sig til byen Bodh Gaya. Mens han sad under et stort bodhitræ, blev han oplyst. Han tilbragte de næste 49 dage og 49 nætter med at meditere. Han opdagede, at mennesker led, fordi de ikke var tilfredse med det, de havde. De ønskede altid mere. Han så også en vej ud af denne elendighed. Derefter blev Gautama kendt som Buddha, ”den fuldt oplyste.”

Liv og død[redigér | redigér wikikode]

I de følgende 45 år rejste Buddha rundt i Indien sammen med sine tilhængere. Han levede som munk, og fortalte mennesker hvordan de kunne blive lykkelige. Han døde 80 år gammel i byen Kushinagara. Buddha døde liggende på siden i en afslappet stilling. Buddhister kalder hans død for parinirvana. Det betyder, at hans arbejde som Buddha var veludført, og at han nu for sidste gang kunne indtræde i Nirvana. Legenden fortæller, at jordskælv rystede jorden både da han opnåede oplysning, og da han døde.

Buddha vidste af erfaring, at glæde hverken kommer af stor rigdom eller af stor lidelse. Han lærte folk at følge den Ottefoldige vej mellem de to yderpunkter. Ved at følge denne vej kunne mennesker overvinde grådighed og begær og den elendighed, som fulgte med, og lære at leve et mere omsorgsfuldt liv i deres søgen efter at nå oplysning. Buddha lærte dem også, at det var op til den enkelte at virkeliggøre sandheden for sig selv. Hans lære var kun ment som en rettesnor, som kunne være til hjælp.

Se også[redigér | redigér wikikode]


Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ https://www.religion.dk/leksikon/buddha-siddhartha-gautama
  2. ^ thedhamma.com
  3. ^ The religion of Buddhism
  4. ^ Se Beth Jacobs (2017). The Original Buddhist Psychology. Northatlantic Press
  5. ^ Se Dennis Tirsch (2015). Buddhist psychology and Cognitive Behavioural Therapy. Guilford Press
  6. ^ https://www.religion.dk/leksikon/fire-%C3%A6dle-sandheder-de
  7. ^ https://www.religion.dk/leksikon/otteleddede-vej-den
  8. ^ https://www.religion.dk/leksikon/karma
  9. ^ https://www.religion.dk/buddhisme/anvendt-etik-i-buddhismen
  10. ^ Denne opfattelse findes i Anders Nielsen (2018). Buddhisme. Systime
  11. ^ Denne opfattelse præsenteres i kapitel 2 i Anders Dræby: Livskunsten - filosofien om at vågne op til livet. Akademisk Forlag, 2018
  12. ^ Se http://www.phendeling.dk/dokumenter/introduktion%20til%20buddhismen.pdf
  13. ^ For mere information, se f.x Hermann Hesses roman "Siddharta".

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Bertelsen, Jens Thodberg et. al. (2003). Religion – en grundbog i livsanskuelser. København: Gyldendal ISBN 87-00-11922-9
  • Borup, Jørn (2005). Dansk dharma: buddhisme og buddhister i Danmark. Århus: Univers ISBN 87-91668-01-8
  • Højholt, Lene (2002). Buddhas lære – og den tibetanske buddhisme. København: Gyldendal Uddannelse ISBN 87-00-40484-5
  • Penney, Sue (2002). Buddhisme. Indgår i serien Religion og Kultur. Forlaget Flachs ISBN 87-627-0068-5
  • Tirsch, Dennis (2015). Buddhist Psychology and CBT. Gulford Press

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]