Diegetisk og ekstradiegetisk lyd

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Diegetisk og ekstradiegetisk lyd er to former for lyd i film og tv. Diegetisk lyd er lyd, der både kan høres af publikum og personerne i filmen, mens ekstradiegetisk lyd er det, som kun seeren kan høre. Udtrykket kommer af begrebet diegese, der henviser til den ”verden” eller univers, som filmen skaber.[1] Diegetisk lyd kaldes også reallyd.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Diegese". Arkiveret fra originalen 11. september 2016. Hentet 31. august 2016.