Kostume

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Medvirkende i Skønheden og udyret iført kostumer.

Et kostume er en dragt til brug for optræden eller udklædning. Et kostume giver indtryk af, at bæreren er en anden person end normalt, og kan bruges ved sociale lejligheder som fastelavn og karneval og ved optræden i teater, film og tv.

Forskellige slags kostumer[redigér | redigér wikikode]

Professionelt[redigér | redigér wikikode]

Nogle af de mere prominente steder, man kan se folk i kostumer, er i teater, film og tv. Sammen med andre effekter kan kostumer hjælpe skuespillere med at gengive figurers alder, kønsrolle, erhverv, sociale klasse, etnicitet og endda give informationer om det historiske tidspunkt, geografiske sted, tiden på dagen så vel som årstiden og vejret i handlingen. Ofte bliver kostumerne overdrevet for at fremhæve bestemte aspekter af en figur som ved klassiske figurer som Harlekin og Pjerrot i Commedia dell'arte.

En anden populær brug af kostumer er ved sportsbegivenheder, hvor folk er klædt ud som deres holds maskot for at støtte det. Også firmaer og foreninger kan have folk klædt ud som deres respektive maskotter til underholdning for børn.

Endnu en brug af kostumer er til sceneshows for børn i forlystelsesparker, indkøbscentre og lignende. Det kan være kostumer, der giver mulighed for forskellige former for artisteri. Men det kan også være heldækkende kostumer, så de optrædende fuldstændig ser ud som forskellige fiktive figurer. Dette kendes også under det japanske begreb kigurumi og benyttes også af privatpersoner.

Helligdage og festivaller[redigér | redigér wikikode]

Ved Julemændenes verdenskongres kan man opleve mange julemands- og nissekostumer.

Det at have kostumer på er en vigtig del af en række helligdage og festivaller så som Mardi Gras og halloween, ligesom det også kan forekomme i mindre omfang i forbindelse med religiøse helligdage så som jul og påske. Mardi Gras-kostumer tager som regel form af narrer og andre fantasifigurer, mens halloween-kostumer traditionelt tager udgangspunkt i overnaturlige væsener som spøgelser, vampyrer og engle. Ved jul og påske benyttes typisk mytiske figurer som Julemanden eller Påskeharen. Kostumer kan også bruges til at gengive andre figurer ved forskellige lejligheder så som Uncle Sam på den amerikanske uafhængighedsdag.

Børn[redigér | redigér wikikode]

Kostumer kan også bruges af børn til udforskning og rollespil. Børn kan klæde sig ud på forskellig vis, for eksempel som historiske eller fiktive personer som pirater, cowboys eller prinsesser, almindelige job som sygeplejeske eller brandmand, eller som de dyr man ser i zoologiske have og på bondegårde. Generelt gælder at de mindre drenge foretrækker kostumer, der understøtter stereotype ideer om det at være mandlig, mens mindre piger tilsvarende foretrækker kostumer, der understøtter stereotype ideer om det at være kvindelig.[1]

Cosplay[redigér | redigér wikikode]

Cosplay af mangaserien K-On!

Cosplay, et ord af japansk oprindelse der betyder "costume play", dækker over det at have kostumer på for at gengive fiktive figurer, ikke mindst fra manga og anime. Det har til en vis grad karakter af subkultur, og de ses typisk ved anime conventions og lignende. Mange af disse kostumer er originale designs eller hjemmelavede og unikke, afhængig af hvem eller hvad cosplayeren søger at gengive. Kostumerne vurderes ofte ud fra, hvor godt de gengiver det ønskede.

I familie med cosplay finder man også ovennævnte kigurumi samt fursuits. Sidstnævnte minder meget om maskotkostumer og bruges til at gengive dyr eller dyreagtige personligheder.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Jackson, Kathy Merlock, ed (2005). Rituals and Patterns in Children's Lives. Popular Press. s. 225. ISBN 9780299208301.