Diplodocoidea er en overfamilie af dinosaurer blandt sauropoderne, som inkluderer nogle af de længste dyr, der nogensinde har levet, inklusive slanke giganter som Supersaurus, Diplodocus, Apatosaurus og Amphicoelias. De fleste havde lange halse og en lang, piskelignende hale. En familie (dicraeosauriderne) er dog de eneste kendte sauropoder der har udviklet sig tilbage til at have en kort hals, hvilket sandsynligvis er sket for at tilpasse sig føde fra lavtvoksende planter. Denne form for tilpasning blev taget til det ekstreme af den højt specialiserede sauropod Brachytrachelopan. Et studie af snudens form og mikroskopiske slidmærker på tænderne på diplodocoider viste, at den firkantede snude og fine, næsten parallelle mærker hos Apatosaurus, Diplodocus, Nigersaurus og Rebbachisaurus indikerer ikke selektiv søgen af føde i jordhøjde; den smalle snude hos Dicraeosaurus, Suuwassea og Tornieria og andre grove ridser og mærker på tænderne hos Dicraeosaurus indikerer selektiv søgen efter føde i mellemhøjde.[1] Arterne i overfamilien Diplodocoidea er desuden bemærkelsesværdige, fordi disse sauropoder tilsyneladende udskiftede deres tænder med den højeste rate af alle hvirveldyr, hvilket eksemplificeres af Nigersaurus, der fik nye tænder hver 30. dag.[2]
.jpg)
.jpg){kind=small}
