Diskussion:Big Bang

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
LA	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse LA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Fysik, et forsøg på at koordinere oprettelsen af fysik-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret, kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
LA	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse LA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

	Artiklen Big Bang er blevet udpeget som lovende artikel. Det vil sige at den vurderes klar til at blive forbedret til en god artikel. Hvis du kan opdatere eller forbedre den, så gør det gerne, men diskuter gerne større ændringer her først.
	Artiklen Big Bang har været vist på Wikipedias forside som ugens artikel i uge 8, 2007.
Milepæle Tidsmarkering Milepæl Resultat 4. december 2007 Evaluering Arkiveret 13. juni 2007 Nomineret til lovende artikel Vedtaget 18. januar 2007 Nomineret til ugens artikel Vedtaget

Huskeliste for Big Bang:

rediger · historik · overvåg · opdater

Den allerførste sætning virker unødigt tung og lidt svært tilgængelig Indledningen er længdemæssigt lidt i overkanten Grafisk tidslinje for Big Bang kunne godt bruge en tydligere markering af tidsaksen - dels en overskrift (10^n sekunder?) og dels nogle letforståelige holdepunkter (fx 1ms, 1s, 1 time, 1år). Gjort Tidslinjens grafik og tekst er nu helt ændret. --Sir48 (Thyge) 5. dec 2007, 10:48 (CET) Man kunne for eksempel lave røde til blå links i indledning og i uddybende artikelfelterne.

---

Kommentar om eksterne henvisning

http://www.big-bang-theory.com/ kan ikke bruges til noget videnskabligt. Den er skrevet af fundamentaliske kristne, som mener at Biblen kan forklare.

På http://www.big-bang-theory.com/common/aboutus.asp kan man læse: " Our Mission

Our mission is to lead people to Jesus and help them grow in their relationship with Him. We strive to deliver compelling evidence for the Christian faith to seekers, believers, and a skeptical world. We seek to be non-threatening, practical and informative, using the technology of the Internet to answer tough questions about God, Jesus Christ, the Bible and Christianity. " (Skrev 62.107.5.101 (diskussion • bidrag) 7. jul 2003, 18:39. Husk at signere dine indlæg.)

Nu er fundamentaliske kristne en del af Big Bang-teorien uanset om man kan lide dem eller ej.

Big Bang Teoriens svagheder:

• Man kan godt beskrive matematisk noget, som har uendelig masse, uendelig udstrækning og ingen udstrækning i en 4 dimension. Men har modellen nogen rimelig sandsynlighed for sig?! Er den andet end en matematisk model?!
• At den ikke uden videre forklarer den meget tidlige stjerne dannelse.
• At den ikke forklarer mælkevejens egen bevægelse i forhold til baggrundsstrålingen.
• At den ikke forklarer hvorfor universet tilsyneladende udvider sig med tiltagende hastighed.
• At baggrundstrålingen er for svag og for jævn, til at stemme med teorien.
• At den ikke forklare hvorfor, at man kan se rødforskydningen. i de tre almindelige geometriske dimensioner; selvom den sker i en fjerde geometrisk dimension.

(Skrev haabet (diskussion • bidrag) 14. jul 2003, 19:36. Husk at signere dine indlæg.)

Danske henvisninger kontra danske links.

Den korrekte stavemåde for link i flertal er enten links eller link: [[1]]

Hvis der skal være plads til kilder, der ikke findes på nettet, ville det vel være mest hensigtsmæssigt med ordet "henvisninger" eller evt. "kilder". Eftersom der kun findes links i listen kan det dog også gå som det er nu, men ordet skal staves rigtigt :ø) Jeg retter det lige.

Malene 16. jul 2003 kl.17:56 (CEST)

Hvorfor overhovedet bruge det mærkelige ord links istedet for det udmærket ord henvisning ?

TraxPlayer 19. jul 2004 kl.14:28 (CEST)

Ordvalg og fysik

Den er noget gal med ordvalg og fysik i denne artikel. Big Bang teorien siger ikke noget om, at universet blev "skabt", fordi teorien starter på et tidspunkt, da det eksisterede. Det kan udmærket have eksisteret altid uden at det er i modstrid med teorien. Det begyndte imidlertid at udvide sig for ca. 13,7 (+- 200 mill. år) siden. Ordet "eksplosion" er også forkert, fordi det beskriver en engangsbegivenhed med en central kilde. Realiteten er, at "eksplosionen" sker i hvert eneste punkt i rumtiden, og at den stadig foregår. Så er der beregningen af universets radius. Den er noget omtvistet, fordi den oprindelige teori om Big Bang ikke var tilstrækkelig til at forklare de observerede fænomener. Så en hovedretning i modifikationen af teorien er en "inflationær" fase, hvor universet i løbet af et uhyre lille tidsrum voksede helt enormt i størrelse (dvs. med langt over lyshastigheden). Hvilket altså ikke er i modstrid med generel relativitet, som vedrører fysiske fænomeners udbredelse "inden i" universet. --Sir48 (Thyge) 25. maj 2005 kl. 11:49 (CEST)

Afsnit vedr. kosmogoni

Jeg har fjernet følgende (QA-markerede) afsnit om tiden før Big Bang. De teorier hører under artiklen kosmogoni.

== Hvad var der før? ==

Menneskets største skepsis i forhold til Big Bang er hvad der kom før, for ifølge eksperter var der ingenting, absolut 
ingenting. Så skepsisen blandt kommer fra "hvordan kan der blive skabt noget, ud af ingenting?" som videnskaben endtil
videre, ikke har fået svar på.

En anden teori er ''[[Big Crunch]]-teorien'' der baseres på at Big Bang, altså begyndelsen på vores liv, var i virkeligheden
en ende på et andet. Det vil sige at vores univers var skabt oven på et andet universes ødelæggelse, og dens univers
fra et andet osv. 
Så det vil sige at når denne planet vil gå under, vil vores ende, være en andens begyndelse.  

Der findes jo adskillige andre teorier i forhold til det der var før Big Bang, end disse.

--Sir48 (Thyge) 7. apr 2006 kl. 23:57 (CEST)

»Før Big Bang?« Et meningsløst eller -fuldt spørgsmål

Den ekstremt almindelige indvending "Jamen, hvad var der så før Big Bang" er muligvis meningsløs. Den tager udgangspunkt i en meget naiv forestilling om tidens "geometri", nemlig at tiden er en nedad (og opad) ubegrænset linje der kan betragtes uafhængigt af universet. Sådan forholder det sig næppe.

Spørgsmålet "Hvad var der før Big Bang?" kan vel sammenlignes med spørgsmålet "Hvad ligger der syd for Sydpolen?". Forestil jer et menneske der dybt og inderligt tror at Jorden er flad. For ham er retningerne nord og syd nogle der kan fortsættes i det uendelige (som y-aksen i et koordinatsystem på hans flade Jord). For ham vil begrebet om en sydpol være ufatteligt, for "man kan vel altid gå et skridt længere mod syd?". Problemet er at geometrien ikke er så flad som han tror. Tilsvarende er rum-tidens geometri ikke (nødvendigvis) så simpel som mange lægfolk går rundt og tror.

Står man en halv meter fra Sydpolen og tager et skridt på én meter mod syd, ender man stadig en halv meter nord for Sydpolen. Kan I forestille jer at man befinder sig et halvt sekund efter Big Bang og rejser ét sekund baglæns i tiden for blot at dukke op et halvt sekund efter Big Bang (blot et andet sted i rummet)? Jeg siger ikke at det er sådan, kun at der ikke er nogen grund til at fastholde en naiv tro på at udtrykket "før Big Bang" er meningsfuldt.

Hvis man betragter den tegning der er øverst i den nuværende artikel, og forestiller sig spidsen af pyramiden afrundet lidt, kan man måske se denne spids som "sydpolen" af en kugle eller paraboloide. You get the idea. /JeppeSN 8. apr 2006 kl. 23:24 (CEST)

En meget pædagoiske forklaring du der sætter op til at illustrere tænkningen bag Big Bang som absolut begyndelse. Det er dog vigtigt at klargøre en række antagelser der gøres og trick der benyttes: Det er grundlæggende en metafor du benytter, når du taler om "tidens geometri". Dens rigtighed forudsætter, at tiden uproblematisk kan reduceres til den 4. dimension, hvilket så vidt jeg ved ikke engang gøres indenfor relativitetsteorien eller anden moderne fysik. En anden antagelse er at The Big Bang faktisk er det eneste Bing Bang, og dermed garanteret alle fysiske tings ophav. Dette kan man sagtens sætte spørgsmålstegn ved udfra den erfaring at astronomien indtil nu altid med jævne mellemrum har udvidet deres vurderinger af hvor omfattende kosmos er – aldrig indskrænket. Derudover bygger dit senere billede ligeledes på forstillingen om at det er muligt at rejse tilbage i tiden, hvilket højst sandsynlig igen bygger på den ovennævnte rummetafor, der som sagt muligvis er en misforståelse for sig selv. Dette ikke for at ødelægge din flotte forklaring, men jeg kunne ikke lade være med at påpge et par ting i farten (og der er selvfølgelig flere, hvis vi skal trænge dybere ned i problemet). Mvh. --Anjoe (Anders) 9. apr 2006 kl. 14:56 (CEST)

Jeg er enig i dine indvendinger. Min "model" herover er sådan set lige så naiv som den tankegang jeg forsøger at opstille et alternativ til. Virkeligheden er selvsagt mere "langhåret" end hvad jeg kan beskrive og redegøre for. Meningen var også alene at få læseren til at indse at der ikke apriori er nogen grund til at bigbangmodellen skulle være ufuldstændig blot fordi den ikke beskriver en tid før t=0. /JeppeSN 10. apr 2006 kl. 20:55 (CEST)

Nu postulerer du, at der findes en virkelighed. Det er virkelig ret omdiskuteret... :) --Sir48 (Thyge) 10. apr 2006 kl. 21:28 (CEST)

Det er nu ikke omdiskuteret, at der findes en virkelighed, Sir48 - det er bare omdiskuteret, hvad man skal vælge at lægge i begrebet :-) --Anjoe (Anders) 10. apr 2006 kl. 21:38 (CEST)

Et lille problem

I artiklen omtales "det copernicanske princip" - problemet består i Nicolaus Kopernikus - K ikke C. Har ændret det. John.St 16. sep 2011, 05:01 (CEST)

Mængden af stof / partikler i universet

Mængden af stof / partikler i universet burde det ikke nænves jeg selv har to oplysninger: Mængden af elektroner har jeg hørt skulle være af størrelsesorden 10⁷² og i Simon Singhs bog om Fermats store sætning står der at antallet af partikler er 10⁸⁹. --Villy Fink Isaksen 10. okt 2006 kl. 08:32 (CEST)

Fakta tjek

Så vidt jeg husker fra mine fysik-forelæsninger på Københavns Universitet, så er værdien for universets alder baseret på radioaktive isotopbestemmelser og ikke på Hubbles rødforskydning som der inddirekte står i indledningen. Desuden har en IP-bruger finjusteret alderen uden at angive nogen kilde inde i teksten, men kun i opsummér redigeringsfeltet – og denne avisartikel omhandler ESA Planck-satellittens målinger af baggrundsstrålingen. Altså en tredie faktor. Måske nogen skulle lave lidt faktatjek generelt i denne artikel, den har jo trods alt fået kvalitetsmærket: Lovende Artikel.--Hofkas (diskussion) 21. mar 2013, 17:44 (CET)

Kilde med begrundelse for alder indsat. John.St (diskussion) 22. mar 2013, 04:55 (CET)

Videnskabelig teori

Folk ved ikke at en teori ikke er et gæt.. Behøver vi nævne ordet teori, folk bliver bare forvirret..ParanoidLemmings (diskussion) 7. dec 2014, 03:13 (CET)