Brugerdiskussion:John.St

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

--Sir48 (Thyge) 14. nov 2008, 15:11 (CET)ΥVelkommen!

Hej og velkommen til Wikipedia. Vi takker dig for dine bidrag, og håber at du vil vende tilbage. Her er nogle gode links at starte med:

Hvis du er i tvivl om noget, så bare spørg. Mvh. --|EPO| 16. aug 2006 kl. 22:15 (CEST)

Kladder[redigér wikikode]

Når man ønsker at pusle og finpudse en artikel, så bør det ikke ske "ude i Wikipedia". Når man gemmer en artikel skal den som udgangspunkt være klar til brug. Derfor anbefales det meget kraftigt, at man enten eksperimenterer i Sandkassen eller på ens egen underside - f.eks. John.St/Kladde.

Men fortsat god fornøjelse med Wikipedia. --|EPO| 16. aug 2006 kl. 23:41 (CEST)

Hej John.St. Jeg har flyttet din kladde til Bruger:John.St/Kladde da den ellers ligger i det normale søgerum, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. --CarinaT 22. maj 2008, 22:43 (CEST)
Din kladde skal ligge under brugernavnet og ikke i det almindelige navnerum. --CarinaT 22. maj 2008, 22:49 (CEST)
Det var lidt uheldigt, eftersom jeg var i fuld gang med at redigere en kopi af "Spektralklasse" på Bruger:John.St/Kladde - heldigvis gemmer jeg altid en kopi af indlægget på min egen PC, så jeg var i stand til retablere det nye stof efter dit udslag af destruktive tendenser :-D . Næste gang må du gerne ringe i forvejen ::-)<- sagt under 4 øjne :-D John.St 22. maj 2008, 23:06 (CEST)
Okay. Helt i orden. Håber ikke jeg lavede alt for meget rav i den så. --CarinaT 22. maj 2008, 23:34 (CEST)
Nix, som nævnt går jeg altid med både seler og livrem, når jeg skriver foredrag og artikler - gemmer mindst én kopi lokalt, så det var nemt at regenerere. John.St 23. maj 2008, 00:03 (CEST)

Hej Carina, jeg kan ikke lade være med lige at stikke lidt til dig <he-he> - eller snarere til vandalen :-) EPO, som ovenfor skrev, at jeg skulle benytte John.St/Kladde som kladde, ikke en lyd om Bruger:John.St/Kladde. Der fik I den, og det gjorde lige så ondt som en e-mail-snebold i nakken, hva'? :-D John.St 24. maj 2008, 14:05 (CEST)

Spørgsmål (som sikkert skulle være stillet et helt andet sted): Når man skriver flere artikler med indbyrdes forbindelse, er det praktisk at have flere kladder udenfor det normale søgerum, fx Bruger:John.St/Kladde1 Bruger:John.St/Kladde2 -2, -... Kan man det? Eller kan mine Bruger:John.St/Kladde1 - n søges af andre? John.St 26. maj 2008, 01:15 (CEST)

Du må have lige så mange private sandkasser som du overhovedet orker -- jeg er selv lystig forbruger af sandkasser. De er listet her: [1]. Det bliver til en del gennem tiden :-) --Hockeyindustrien 26. maj 2008, 01:38 (CEST)
Feddo! John.St 26. maj 2008, 01:49 (CEST)

Tips[redigér wikikode]

Hej John.St. Det ville være rart hvis du ville kigge lidt i stilmanualen, for at finde den rette formatering. Desuden kan du med fordel benytte forhåndsvisningen noget oftere, hvilket også gælder for beskrivelsesfeltet. Desuden er interwikilinks vigtige at få tilføjet nye artikler og endnu vigtigere er kategorierne. Håber du vil sætte dig lidt ind i de ting. --CarinaT 24. maj 2008, 10:12 (CEST)

Hej Carina, mit problem er. at jeg har en omfattende viden om astrofysik, som jeg gerne giver videre, og derfor agter at skrive mange artikler om spændende emner; at jeg desuden i de seneste 30 år i min profession har været udsat for mindst 20 forskellige bøvede editorer (fx postscript dybt suk) - wikis er endnu en tumpet udgave af en sådan. Jeg kan tage fejl, men så vidt jeg forstår wiki, drejer det sig først og fremmest om at formidle viden - glasuren på lagkagen, i form af en stilren opsætning, er noget, man tager sig af, når man er pensioneret, eller overlade til sin sekretær :-D
John.St 24. maj 2008, 11:05 (CEST)
Jeg vil derfor foreslå, at jeg koncentrerer mig om at skrive viden ind i wiki, for så at smukkesere teksterne om 10 år eller efter min død (hvor jeg jo får rigelig tid) - hvis da ingen med rengøringsvanvid i mellemtiden har sat artiklerne pænt op, der findes faktisk mennesker, som elsker den slags John.St 24. maj 2008, 10:31 (CEST)
John.St 24. maj 2008, 11:05 (CEST)
PS Jeg benytter forhåndsvisning meget mens jeg skriver. Imidlertid fungerer jeg på den måde (som det også ses af denne tilføjelse :-D ), at efter nogle timer - eller til tider minutter - kommer jeg i tanker om en tilføjelse, som det ville være en god idé at foretage. John.St 24. maj 2008, 11:05 (CEST)
PPS En del af de meget korte artikler, jeg klaprer ned, finder jeg simpelthen nødvendige, eftersom jeg i min ufattelige naïvitet (prøver at) henvise til alle de fagudtryk o.l., som en læser, uden baggrundsviden i stoffet, simpelthen har behov for. Grundige undersøgelser af menneskers evne til at forstå et emne, viser at hvis man mangler at forstå så lidt som 1-2% af en text, glipper den samlede forståelse næsten komplet. John.St 24. maj 2008, 11:05 (CEST)
PPPS Men tro endelig ikke, at jeg ikke føler med dig <GRIN> John.St 24. maj 2008, 11:08 (CEST)
PPPPS Som eksempel på mit problem med den smukke formgivning, kan jeg nævne min påbegyndte artikel Galakserotation, som jeg startede på for snart 2 år siden. Splattet med at skulle bruge en masse tid - medens min følsomme kunstnersjæl var fuld af inspiration - på at læse tonsvis af stilmanualer for at nulre teksten ind i et smukt skema fik mig ganske enkelt til at droppe opgaven. John.St 24. maj 2008, 14:00 (CEST)
Hej John.St. Indsættelse af viden kommer absolut først, men det er ikke helt tilstrækkeligt, fordi den jo også skal formidles, som du selv er inde på omkring de korte artikler, du opretter. En del af formidlingen består i tre ret begrænsede opgaver:
  • at finde den tilsvarende artikel på et andet sprog (engelsk wiki, f.eks) og kopiere dens interwiki-henvisninger til artiklen. Det tager 30 sek.
  • at finde en kategori. Ved at kigge under Kategori:Astronomi finder du nok også en passende en på 30 sek.
  • at lave interne links til artikler om fagudtryk - svarende til de småartikler, du selv tilføjer.
Det er alt i alt meget små ekstraopgaver med stor virkning. Resten kommer efter min erfaring "af sig selv", efterhånden som man bidrager. Det håber jeg bestemt, at du vil fortsætte med. God fornøjelse :-). --Sir48 (Thyge) 25. maj 2008, 23:55 (CEST)
Hm, som tak for, at jeg har fulgt rådet om at indsætte kategorier, optræder foreløbig to af mine kladder (Bruger:John.St/Kladde1 og Bruger:John.St/Kladde2) nu på Kategori:Astronomi - hvordan undgår jeg dette - uden at fjerne kategorierne igen? John.St 27. maj 2008, 18:06 (CEST)
Det undgår du (ligesom jeg har gjort ovenfor) ved at sætte et kolon foran. Altså f.eks. [[:Kategori:Astronomi]]. Derved sættes denne side ikke i Astronomi-kategorien. Mvh --Sir48 (Thyge) 28. maj 2008, 12:01 (CEST)
Aha! - så skal jeg "bare" huske at fjerne det foranstillede kolon igen, før artiklerne sættes i "produktion" John.St 29. maj 2008, 22:26 (CEST)

Spørgsmål om oprydning[redigér wikikode]

Spørgsmål: Hvorledes rydder jeg op i (sletter) gamle versioner af mine Bruger:Kladder, som vokser ret meget, efterhånden som jeg udbygger artikler hhv. bruger kladden til noget helt nyt? (også stillet på Hjælp:Øvrige spørgsmål - hvor der ser ud til at være lidt lang tid mellem ? og !) John.St 27. maj 2008, 17:52 (CEST)

Ja, du kan bare slette indholdet og genbruge dem. Hvis du gerne vil helt af med en side, så indsætter du bare {{slet}} øverst på siden, så sletter en administrator den. --Sir48 (Thyge) 28. maj 2008, 11:53 (CEST)
Jeg ønsker at fjerne de mange gamle versioner af mine kladder (synlige i versionshistorik) - de må fylde op et eller andet sted i en database. Hvis dette ikker er et problem ,er der ingen grund til at slette dem. John.St 29. maj 2008, 01:59 (CEST)


[ redigeringskonflikt ]
Bruger:Kladder er en endnu ikke-eksisterende bruger som du kan se her. (nyttig præfiks). Med samme facilitet kan man se dine forskellige kladder. De skader jo ingen, men hvis du vil have dem slettet, kan de vist markeres med {{slet}}. Hvis du alligevel senere vil oprette nye kladder, hvorfor så slette disse?
En anden ting: blander du ikke artikel og kategori sammen? Kategori:Astrofysik og Astrofysik? Alle links til "andre sprog" går jo til deres artikler og ikke til deres kategorier. I artiklen Astrofysik kan du bruge: [[Kategori:Astrofysik|*]] så den sorteres i top. -- Mvh PHansen 28. maj 2008, 12:06 (CEST)
Du har ganske ret PH - er (vistnok) fixet nu. Tak for tippet om sortering. John.St 29. maj 2008, 01:59 (CEST)

Metallicitet[redigér wikikode]

Hej John. St - jeg savner en artikel om metallicitet - mon det var et emne for dig. Jeg har selv været lidt i gang på et tidspunkt, men den engelske en:metallicity er en del rodet, især når det gælder fordelingen af stjerner efter metallicitet i en galakse. --Sir48 (Thyge) 28. maj 2008, 11:58 (CEST)

Hej Thyge, jo metallicitet er med i min plan og kommer på et tidspunkt, men ikke i denne uge :-D - listen over de artikler, jeg har planlagt at skrive indenfor astrofysik er pt. på 43 stk. (heri heldigvis medregnet de ca. 25 røde links til 10-20 liniers artikel(stubbe), som er nødvendige for læseren uden de store forkundskaber, men ikke revision af de 3, jeg har skrevet lidt på) - der er langt til horisonten.
I planen er ikke taget højde for, at jeg på et tidspunkt skal nogle måneder til Chile, når Astronómica del Sur en dag har nørklet deres nye observatorium færdigt.
Jeg trøster mig med det kinesiske ordsprog: "Den korteste økse kan nå foden af det højeste træ". John.St 29. maj 2008, 22:12 (CEST)
Så lykkedes det endelig :) John.St 24. sep 2011, 23:14 (CEST)

Licens til billede[redigér wikikode]

Jeg har et knaldgodt foto af en galakse, som meget præcist illustrerer en væsentlig ting i forbindelse med en spiralgalakses struktur. Fotoet er optaget med ESO/Danish 1.5 meter teleskop af Jan-Erik Ovaldsen. Jeg har skriftlig tilladelse fra Jan-Erik, fra ESO, fra billedbehandleren Robert Gendler, og fra Niels Bohr Telescope Group til at benytte det, men det må ikke uden afgift bruges kommercielt - det koster nu engang ca. 300.000 kr. at optage og efterbehandle et sådant foto. Er der en licens, som passer? John.St 30. maj 2008, 10:31 (CEST)

Bruger:EPO er manden til billedlicenser. -- Mvh PHansen 30. maj 2008, 10:43 (CEST)
Tak for oplysningen, PH.
Nu til noget helt andet: Findes en særlig side til den slags spørgsmål "somewhere over the ocean"?
I bekræftende fald: Hvor?
Du kunne se på de forskellige muligheder her Kategori:Hjælp på Wikipedia - eller måske denne Hjælp:Nybegynderforum som mange har på deres overvågningsliste. -- Mvh PHansen 30. maj 2008, 11:49 (CEST)
* ← takker. John.St 30. maj 2008, 11:51 (CEST)

Ordbogsopslag[redigér wikikode]

Hej John.St

De "artikler" du har lavet såsom Systematisere hører til på Wikiordbogen, som er en ordbog i modsætning til Wikipedia, der smaler på artikler. Hvis du kunne oprette dine udmærkede opslag derovre ville det være at foretrække. --Broadbeer, Thomas 1. jun 2008, 13:26 (CEST)

Jeg skal prøve at få dem flyttet hen ad vejen men det kræver at jeg bruger tid, som ellers ville kunne udnyttes til noget produktivt og fornuftigt på at sætte mig ind i, hvorledes man fylder på den og hvorledes man linker til den. John.St 1. jun 2008, 15:40 (CEST)

Lys[redigér wikikode]

Jo, men lysets vakuumhastighed er jo angivet med alle betydende cifre længere oppe i brødteksten. Synes du ikke det ville være mere overskueligt at nøjes med at anføre denne defintion én gang? Tabellen handler jo om noget helt andet, nemlig lysets hastighed i forskellige medier. Venligst Mth 14. aug 2008, 11:32 (CEST)

Jeg forstår præcis, hvad du mener Mth, og jeg overvejede sagen grundigt. Problemet, som jeg ser det, er at lysets hastighed i vakuum er en international standard med en præcis angivelse i meter uden fejlmargin. Jeg anser det derfor for meget betænkeligt at afkorte til hele km/s hvis artiklen skal være af høj kvalitet. Hastigheder i andre medier afhænger selvfølgelig af præcis hvilken tilstand (temperatur, fugtighedsgrad, osv.) dette medium er i, dertil kvalitet (glas: fx. BK7 eller BAK eller vinduesglas; vand: salt, destilleret, drikkevand, etc.). Mvh, John.St 20. aug 2008, 17:26 (CEST)
Jeg synes det er fint at gøre sig klart at lysets hastighed ikke længere måles, men er givet ved en definition (hvorved lysets hastighed så i samspil med definitionen på et sekund fastlægger hvad en meter er), men artiklens overskrift er jo lys, og ikke lysets hastighed. Tabellen skal give læseren en fornemmelse af hvor hurtigt lys bevæger sig under forskellige omstændigheder, og til det formål er det da en fordel at spare på antallet af betydende cifre. Der findes jo stadig mennesker som måler lysets hastighed, f.eks. i uddannelsessammenhænge. Mit forslag ville derfor være at vi angiver lysets vakuumhastighed med 5 betydende cifre i tabellen. Alternativt kunne man helt udelade vakuumhastigheden. I øvrigt er der også knas med de andre værdier. I luft, vand og glas afhænger hastigheden jo af lysets bølgelængde, og så kan man ikke anføre hastigheden med 5 betydende cifre uden at angive bølgelængden. I det hele taget synes jeg at omtalen af brydningindeks fylder for meget i en artikel, der som sagt skal omhandle lys i al almindelighed, og ikke brydningsindeks. Det bedste ville derfor efter min mening være at henvise til artiklen om brydningsindeks og sløjfe tabellen i artiklen om lys, som til gengæld bør udbygges med beskrivelser at et bredt spektrum (!) af lysfænomener, historiske opfattelser af lysets natur etcetera etcetera, og dette arbejde vil jeg indlede i en ledig stund. Venligst, Mth 26. aug 2008, 16:52 (CEST)
Det lyder som en fornuftig idé, specielt hvis du flytter tabellen til lysets hastighed hvor jeg synes, at den er bedre placeret end i brydningsindeks - den fortæller, at lyshastigheden varierer med mediet - og så indsætter en reference til lysets hastighed i brydningsindeks. Mvh, John.St 2. sep 2008, 06:30 (CEST)

Sætningsfejl[redigér wikikode]

Hej JohnSt, indledningsteksten til sidste afsnit af spektralklasse er ufuldstændig, og jeg tror, du har skrevet den. Vil du ikke se på den og rette den til? Mvh

Du har ret, midlertidigt fix indført - resten må vente til næste år, når jeg kommer hjem til DK (hjælper pt. med at indrette et nyt obs. i Chile, har kun 72 Kb/s internet).
BTW hvis du indsætterfire rejer(tilder) efter din kommentar, erstatter wiki dem med underskrift og dato John.St 8. dec 2008, 19:58 (CET)

Eruptive variable stars[redigér wikikode]

Hej John.St. Hvad ville man omtale eruptive variable stars på dansk. På http://www.astro.ku.dk/astro211/viewgraphs/5/index30.html bruger de "Eruptive"-variable. --Med venlig hilsen Necessary Evil 2. mar 2011, 01:22 (CET)

Hej nødvendigt onde :)
Svaret står på denne side http://www.astro.ku.dk/astro211/viewgraphs/5/index12.html
Et eksempel er GJ 3685A http://www.nasa.gov/vision/universe/starsgalaxies/galex-053105.html
Jeg har aldrig set et andet dansk udtryk end udbrudsstjerner; vi kalder dem normalt flare-stjerner, de er enten M-dværge, som har et udbrud på selve stjernens overflade i lighed med, hvad vi ser i Solens korona eller protostjerner, som blusser op inden i gasskyen, de dannes af.
Nogle af dem har udbrud, som er op til 1 mio. gange, hvad vi observerer på Solen - GJ 3685A fik kortvarigt øget sin samlede lysstyrke til ca. 10.000 gange det normale. Med venlig hilsen, John.St 3. mar 2011, 07:52 (CET)
Wiki-artiklen Gamma Orionis (Bellatrix) skriver at stjernen er en eruptiv-variabel, skal det så hedde udbrudsstjerne eller hvad? Og nu vi er i gang, kender du Bellatrix' variation i absolut størrelsesklasse? --Med venlig hilsen Necessary Evil 3. mar 2011, 14:03 (CET)
Bellatrix har spektrum B2III og den er ikke en udbrudsvariabel, men en pulserende stjerne af Beta Cephei (variabel-)typen.
Bet Cep variable er alle underkæmper eller kæmpestjerner eller (måske) massive hovedseriestjerner sent i deres livsløb (de er utroligt svære at skille fra hinanden, for lige omkring B0-B2 løber de tre typer sammen med små forskelle i spektra).
Bellatrix er altså ikke en form for egentlig eruptiv-variabel. Dens variation har stort set samme årsag som for delta cephei variable - den klassiske cepheide - men med meget mindre varians og typisk med flere overlappende perioder i størrelsesorden timer - disse stj. er tæt på slutningen af brintfusion og får hedeture, når de skiller sig af med den varme, som ophobes dybt inde i stjernerne. For Bet Cep variable skyldes dette ioniseret jern i en af de mellemste skaller (dette har ikke forbindelse til opbygning af en jernkerne).
Variationen i absolut størrelsesklasse er præcis den samme som i apparent størrelse, hvilket kan ses af formlen for afstandmodulet M = m + 5 - 5 * log(D) - de sidste to led på højre side er konstanter, og m varierer 1:1 med variationen i M.
Bellatrix parallaxe er 13.42 +/- 0.98 milibuesekunder og dens afstand er derfor 75 +/- 5 parsec eller 240 ± 20 lysår.
Det er IMO uklogt at angive absolut min. og max., eftersom usikkerheden i parallaxe er på 7-8% og ethvert tal for Mabs. kan være forkert, derimod er der jo ingen tvivl om den apparente variation.
Med venlig hilsen, John.St 8. mar 2011, 00:36 (CET)
Tak for hjælpen, du kan jo se på Bellatrix-artiklen om det var det du mente. --Med venlig hilsen Necessary Evil 8. mar 2011, 02:53 (CET)
Du er velkommen. Jeg har lavet et par smårettelser i artiklen - og derfor blev jeg nødt til at skrive en ny artikel om stjerneassociation. Med venlig hilsen, John.St 8. mar 2011, 21:13 (CET)

Supernova-navne.[redigér wikikode]

Hej John.St. Ved du om supernovaen SN1987A hed 'Sanduleak' før den eksploderede? Og hvad mener du i Bellatrix/Gamma Orionis-sagen? --Med venlig hilsen Necessary Evil 2. apr 2011, 00:31 (CEST)

Hej N.Evil, Sanduleak er navnet på en nu afdød astronom (Nicholas Sanduleak) og her specielt hans katalog over stjerner i de to Magellanske skyer. Katalognavnet forkortes normalt til 'Sk'. SN1987A hed "Sanduleak -69 202a" = "Sk -69 202a", den mest massive (og nu forsvundne) af de to stjerner i dobbeltstjernesystemet med katalognummer 202 i deklination 69-70° syd.
Jeg læste Bellatrix/gam ori diskussionen for nogle dage siden. For stjerner med egennavn, som fx Altair, Vega og Bellatrix er det bedst at navngive stjerneartikler med deres egennavn (det gør man i fagkredse, bl.a. i IAU) og dertil oprette #REDIRECT fra alternative navne, såvel de ældre og stadig benyttede kataloger: '24 Orionis', 'HD 35468', 'Gamma Orionis' (BD kan undlades, benyttes kun sjældent i faglitteraturen), som fra de nye(re):'HIP 25336', 'SAO 112740' - men det er et stort, rent lirekasse-arbejde at slå dem op, desuden ubetinget gam ori som er det mest benyttede i fagkredse. (Har kopieret dette afsnit til gam ori).

Astronomisk navngivning[redigér wikikode]

Det er bedst at navngive astronomiske artikler med objekternes egennavn (det gør man i fagkredse, bl.a. i IAU) og dertil oprette #REDIRECT fra alternative navne, såvel de ældre og stadig benyttede kataloger som de nyeste.

Præcis det samme foreslår jeg brugt ved "stjernetåger", hvor både Messiers 1800'tals katalog og New General Catalogue er almindeligt anvendt (M31 = Messier 31= NGC 224), selvom der findes et utal af langt nyere kataloger. John.St 2. apr 2011, 01:49 (CEST)

Hej igen. Tak for svarene. Kan jeg forstå det som at det nuværende artikelnavn Andromedagalaksen er bedre end M31 og NGC 224? Er der iøvrigt noget dansk organ der godkender evt. danske navne, fx kunne nogen finde på at kalde Eskimotågen (NGC 2392) for 'Klovneansigtstågen' (frit efter Clownface Nebula). Eller smarte forretningsfolk kunne sælge "retten" til at navngive stjerner til godtroende personer, der med sælgernes webside som kilde kunne oprette wikiartiklen Knud-Børge (ε Cygni). Folk køber jo jordlodder på Månen og Mars, så hvorfor ikke? --Med venlig hilsen Necessary Evil 4. apr 2011, 16:15 (CEST)
Helt rigtigt, "Andromedagalaksen" bør være artikelnavnet, der som sådan ikke er "bedre" end andre betegnelser, men der findes et formidabelt antal kataloger (Messier, NGC, UGC, Arp og Markarian over særprægede galaxer, osv. - se listen her: http://www.seds.org/messier/xtra/supp/cats.html).
Pudsigt nok benytter man i nogle få tilfælde stadig IC-kataloget, som er forgængeren til NGC; for de mere kendte objekter anvendes normalt Messier og NGC, eftersom næsten alle objekter i fx UGC (galaxer) samt fx Tycho-2 og Hip(parcos) (stjerner) nok er for lyssvage og talrige til at være interessante for wiki (3 mio. artikler? :-).
Det er IMO absolut at foretrække at navngive med det anerkendte egennavn, som benyttes i fagkredse, medmindre man decideret taler om indholdet af et katalog. Dette gælder fx Oriontågen, Nordamerikatågen, Store Magellanske Sky o.lign., mens man skal være forsigtig med fx planetariske tåger - en del af deres egennavne er tilfældige påfund (som man forresten kan foreslå og måske få anerkendt af SEDS (privat studenterorganisation, ikke IAU). Ellers får vi et fantastisk rod af navne, som kun de færreste kender - men det kan være hensigtsmæssigt at oprette pladsbesparende #REDIRECT fra de bedst kendte katalognavne (M31, Messier 31, NGC 224, UGC 454), som folk støder på i fx videnskab.dk eller i andre populærvidenskabelige artikler.
Egennavne skal helst tages herfra: "Naming Objects outside the Solar System" http://www.iau.org/public/naming/#outter især fra de officielt anerkendte links, som findes nederst på siden. Navne kan angives på dansk i den udstrækning, de benyttes i dansk fagsprog eller som velkendt populærnavn - Oriontågen, Hestehovedtågen, Nordamerikatågen, Andromedagalaksen, Ringtågen i Lyren, osv., hvorimod det IMO vil være direkte vildledende at oversætte 'Dumbbell Nebula' til 'Håndvægttågen' - næsten ingen vil kende navnet, medmindre de oversætter det til engelsk.
Kun IAU kan give officiel godkendelse af et nyt egennavn, der findes ingen nationale organer eller andre organisationer med samme internationalt anerkendte rettighed. Enhver, som føler trang til at kalde Sirius for Alfreds Olsens Stjerne eller opfinde sine egne stjernebilleder (fx Klaphatten eller Tante Magdas Fede Bagdel - Cassiopeia kunne være god kandidat) kan gøre det, men navnene bliver ikke anerkendt af andre end navngiveren og hans eller hendes mor ( i sidstnævnte tilfælde nok slet ikke af Tante Magda). Læs generelt http://www.iau.org/public/naming/ og specielt om platnavngivning af stjerner http://www.iau.org/public/buying_star_names/ IAU er pga. den artikel blevet truet med sagsanlæg fra et par af plattenslagerne, men IAU svarede blot: Kom an! - og det var så det.
Der findes - hovedsagelig i USA - en række platfirmaer, som sælger stjernenavn til naive mennesker.
De skriver forskelligt vrøvl i deres reklamer for at vildlede uvidende kunder, fx at navnet er registreret i "Library of Congress" eller "The National Library", men dette er en parallel til den danske pligt til at indlevere tryksager til Det Kongelige Bibliotek (og tidligere også til Århus Universitetsbibliotek).
At folk køber jordlodder på Månen og Mars, fortæller mere om købernes åndelige kapacitet end om ejerskab. Ingen kan med juridisk gyldighed sælge grunde på et andet himmellegeme, intet skøde vil være gyldigt, eftersom man ikke retteligt kan sælge noget, man ikke ejer. Med venlig hilsen, John.St 4. apr 2011, 19:06 (CEST)
Mange tak for morsomme og seriøse svar og links. Mht. M27 bruger Rundetårn og Tycho Brahe Planetariet 'Håndvægttågen'. Det står også i "Astronomi - Vort verdensbillede op mod år 2000" af Richard M. West, 1998, Rhodos. Er der et andet dansk navn for M27? --Med venlig hilsen Necessary Evil 7. apr 2011, 02:25 (CEST)
Jeg må tilstå, at jeg ikke kan erindre at have set navnet Håndvægttågen (eller en anden specielt dansk betegnelse) benyttet. Det normale er at kalde den Messier 27 eller Dumbbell og jeg har visse tvivl om, at ret mange kender den danske oversættelse. Der findes også folk, som kalder en computer for en datamat - et "dansk" ord, som er sammensat af et latinsk og anden halvdel af et græsk ord, sådan! Måske skulle vi gå over til at kalde Deneb (alp cyg) for "(Hønens) hale", Procyon for "Foran hunden", Mekab (alp cet) "Næseboret", Aldebaran "Følgeren" og Fomalhaut "Fiskens mund". It takes all kinds to make a world. Med venlig hilsen, John.St 7. apr 2011, 10:56 (CEST)
Ja du har ret i, at nogen navne har bedst af ikke at blive oversat til dansk. --Med venlig hilsen Necessary Evil 7. apr 2011, 14:58 (CEST)
Men du må indrømme, at det kunne være skægt at gøre det - vild forvirring og talløse klager :-D Med venlig hilsen, John.St 9. apr 2011, 07:04 (CEST)

Hertzsprung-Russell-diagrammet[redigér wikikode]

Hej John.St ! Beklager sent svar på din henvendelse, men jeg har været bortrejst. Med hensyn til Hertzsprung-Russell-diagrammet og "Svært stof", kan jeg desværre ikke forklare hvorfor den er klassificeret som "Svært stof", da det er anden skribent/ bruger som har indsat dette. Med hensyn til diskussioner af denne art bør de nok føres på relevante artikels diskussionsside. Med venlig hilsen --Ultraman 25. jun 2011, 18:19 (CEST)

Astronomi-Barnstar[redigér wikikode]

Hej John.St - Jeg har givet dig en Astronomi-Barnstar nederst på din brugerside. Jeg synes det er bedre dér end på brugerdiskussionssiden. Du kan evt. læse om Wikipedia Barnstars her. --Glenn 9. okt 2011, 12:25 (CEST)

Tak for den smukke tanke, Glenn, omend jeg først troede det var en barnstorming :D http://en.wikipedia.org/wiki/Barnstorming John.St 9. okt 2011, 12:58 (CEST)