Diskussion:Carl Salomonsen

Semibeskyttet

Så må der gerne diskuteres her inden større ændringer. mvh Knud Winckelmann (diskussion) 29. dec 2013, 20:20 (CET)

Jeg har som bl.a. historiker gennemgået Carl Salomonsens sag på rigsarkivet og har kunne konstateret, at han aldrig blev tiltalt og der blev aldrig rejst et anklageskrift mod ham, så derfor foreligger der evidens for, at beskrivelsen af, at han skulle være tiltalt for svig er løgn. Man kan også læse i arkivmaterialet, at der var mange nazistiske sympatisører, som beskyldte ham for alle mulige forhold, som de dog ikke kunne bevise. Der er noget der tyder på, at der stadig i dag, er visse udemokratiske personer, som fortsat søger at fastholde disse antisemitiske, men helt udokumenterede påstande.

Opfinderen til artiklen har ikke selv undersøgt sagen, men henviser blot til en artikel af Kjersgaard, skrevet få år efter 2. verdenskrig, uden at Kjersgaard dog har kunne henvise til dokumentation eller kilder. Jeg opfordrer opfinderen til artiklen her på Wikipedia til selv at tage ind og gennemgå sagens akter og henvise til bare et sted i politiets og anklagemyndighedens materiale, hvor der er angivet, at der blev rejst formel tiltale mod Salomonsen. Opfinderen til artiklen her på Wikipedia tillader sig at skrive, , at "Salomonsen begik skattesvig", som var det fakta, men dette er udokumenteret og løgn!

(Politiets materiale er for længst frigivet og ikke længere undergivet hemmeligholdelse.)

Mvh CandTeol

Hvis du vil indlede en seriøs diskussion, er det nok en god idé ikke at beskylde andre brugere for at være involveret i suspekte sammensværgelser. Ud over Kjersgaards omtale skriver cand.mag., fhv. arkivar ved Erhvervsarkivet Ib Gejl i Dansk Biografisk Leksikon følgende:

"1942 anmodede rigsadvokaten krisepolitiet om at indlede undersøgelser over hvorvidt A/S C. F. Rich & Sønner havde overtrådt prisloven. Det forlød at selskabet fra 1940 til 1942 havde haft en ulovlig fortjeneste på over tre mio. kroner efter at have meddelt falske oplysninger til prisdirektoratet. Umiddelbart efter oplysningernes fremkomst begik S. selvmord i sin villa."

Gejls formulering er mere nuanceret end Kjersgaards og er klart at foretrække. Om firmaet afgav falske oplysninger til Prisdirektoratet må kunne efterprøves. Det kan i øvrigt næppe være mig, som skal "gennemgå sagens akter", hvis der er tale om helt nye oplysninger. Du kan selv sætte henvisningerne ind. --Urbandweller (diskussion) 30. dec 2013, 02:08 (CET)

Nu indikere opfinderen af artiklen om Salomonsen, Urbandweller, at det nok ville være mere rigtigt, hvis han havde skrevet, at det var Aktieselskabet C. F. Rich & Sønner, som blev undersøgt af politiet for overtærdelse af prisloven og ikke Salomonsen.

Når Urbandweller i artiklen meget bestand og kategorisk anfører, at "Salomonsen begik skattesvig, og da han under besættelsen fornemmede, at han var ved at blive afsløret, begik han selvmord i sin villa i 1942.", så gør Urbandweller sig skyldig i uredelig historieforvanskning.

Urbandweller gør sig til anklager og dommer over en for længst afdød person.

Et aktieselskab er en juridisk person, med en bestyrelse på minimum tre personer, en direktion og en aktionærkreds. Selskabets virke er således undergivet en større personkreds og ikke en enkelt fysiksk person.

I øvrigt er det væsentligt at understrege, at ingen juridisk eller fysisk person blev tiltalt eller dømt. Aktieselskabet C. F. Rich & Sønner består den dag i dag og er i følge almindelige offentlig kendte oplysninger aldrig blevet dømt i nogen kriminalsag, og ingen i personkredsen blev i følge akterne tiltalt og derfor heller ikke dømt.

At beskylde et menneske, som er død for mere end 70 år siden, og som ikke kan forsvarer sig, for at have begået svig uden nogen form for dokumentation, er uredeligt. Det indikeres i øvrigt i akterne, at Salomonsen led af depression og krigens rædsler gjorde det ikke nemmere, og dette er formenlig nok nærmere årsagen til, at Salomonsen ikke længerede ønskede at leve under Nazitysklands besættelse af Danmark.

Urbandweller anfører i sit svar, at jeg skal undersøge sagen. Som tidligere anført, har jeg læst de afklaficerede sagsakter, og heraf fremgår, at ingen, hverken selskab eller fysisk person, blev tiltalt i sagen.

Urbandweller bør fjerne sin urigtige artikel.

Mvh CandTeol

Du undgår konsekvent at kommentere de henvisninger, som jeg har anført. Biografien i Dansk Biografisk Leksikon nævner, at Salomonsen to gange var involveret i urent trav - første gang som spekulant under Første Verdenskrig, anden gang i 1923 ved en manipulation af aktiekursen, som gav Salomonsen aktiemajoriteten i virksomheden. Din uredelighedssnak kan du fortsætte med en anden afdød person, museumsdirektør Erik Kjersgaard. Det er dig, som anfægter den eksisterende historiske forskning, og derfor påhviler det også dig at tilføje de kilder, som kan ændre billedet. Artiklen er nu udvidet og omskrevet baseret på tilgængelige kilder. --Urbandweller (diskussion) 5. jan 2014, 19:55 (CET)

Du fortsætter med dit vrøvl om, at jeg skal undersøge, hvad jeg har undersøgt. Læs akterne i stedet for at sværte en afdød person til.

Mvh Cand Teol

Og du fortsætter barnligt med at slette løs, indtil du får din vilje. Du har ingen kilder fremsat, som vi andre med rimelighed kan tjekke, og derfor forbliver det et postulat.

Jeg vil ønske dig held og lykke med at få Gyldendal til at slette biografien fra Dansk Biografisk Leksikon, når den også er så kontroversiel. Husk også at rive siden ud af det trykte leksikon på samtlige folkebiblioteker. --Urbandweller (diskussion) 9. jan 2014, 00:43 (CET)

Jeg gentager: Læs de frigivne sagsakter på rigsarkivet, som jeg har gjort, istedet for at blive ved med at ændre i teksten og fylde den med en masse vrøvl, blot i forsøget på at ville legitimere din tilsværtning af en afdød, som ikke længere kan forsvare sig.

Mvh CandTeol

Vi skal ikke drive førstehåndsforskning på Wikipedia. Foreligger der en troværdig kilde for et bestemt udsagn, kan udsagnet indgå i artiklen med behørig kildehenvisning. Det synes at være tilfældet i denne artikel.

CandTeols argumenter er for så vidt fornuftige nok, men det er i artiklen præciseret, at der er tale om udsagn, som konkret angivne kilder har anført. Der står således ikke, at manden var krimiel/skattebedrager, men at konkret angivne forfattere mere eller mindre har beskrevet ham som sådan. Indtil andre historikere beskriver sagen mere nuanceret, kan vi ikke gøre andet. Pugilist (diskussion) 9. jan 2014, 08:32 (CET)

I et retssamfund vil ingen anstændig person beskylde et andet menneske, og slet ikke en afdød, for at være skyldig i et forhold, som der ikke er ført bevis for. Jeg er teolog og historiker, og studere bl.a. retssystemet under 2. verdensskrig, og det var i den forbindelse, at jeg for nogen tid siden bla. stødte på (pris-)politiets nu afklacificerede sagsakter på rigsarkivet. De originale sagsakter var ikke tilgængelige, da for længst afdøde Kjersgaard skrev sine bemærkninger og Kjersgaard har formentlig været i god tro.

Af de originale sagsakter fremgår, at der i begyndelsen af 2. verdenskrig blev indledt en undersøgelse mod F. C. Richs & Sønner A/S for overtrædelse af prislovgivningen, men jeg gentager nu for 3. gang, så blev der ikke rejst nogen tiltale hverken mod selskabet eller personkredsen knyttet til selskabet. Den bedste kildehenvisning er de originale akter og ikke rygter.

Det fremgår af straffelovens § 274, at det er strafbart at fremsætte eller udbrede ærefornærmende udtalelser mod en afdød. Af straffelovens § 271 fremgår, at man ikke behøver at føre bevis for, at en udtalelse er usand, hvis man er blevet frifundet, og mere relevant i den forbindelse, så fremgår det af en højesteretsafgørelse (U1993/356), at når politiet har opgivet påtale som følge af bevisets stilling, kan man ikke få tilladelse til at søge at føre sandhedsbevis for, at den person, som påtale er opgivet overfor, alligevel angivelig er skyldig. Med andre ord. Er man frifundet, eller har politiet opgivet påtale, som følge af, at bevisets stilling ikke kan antages at føre til domfældelse, bør man anses som frifundet. At gemme sig bag Kjersgaard gør det ikke kønnere for forfatteren til det omtvistede debatindlæg.

At fastholde en usandhed om en forsvarsløs afdød, som der hverken blev rejst tiltale mod eller fremsat noget krav overfor ifølge offentlig kendte oplysninger, er sølle. Havde A/S F. C. Rich & Sønner eller den afdøde medejer været skyldig, ville det offentlige have rejst et krav mod selskabet eller afdødes bo, men sagen blev opgivet, og ingen blev tiltalt.

Kjersgaard har som anført sikkert været i god tro, men det kan andre ikke længere være.

Nu er det ærekrænkende indlæg åbenbart blevet låst og sandheden krænket. De originale akter findes som åbne kilder på rigsarkivet.

Jeg må videre, og kan ikke bruge mere tid på dette, men Wikipedia er for mig ikke længere noget troværdigt sted at søge information hos.

CandTeol

Fuldt beskyttet

Igen henviser jeg til at der bliver enighed om denne artikel. Indtil da er den skrivebeskyttet.

Åbne kilder lader til at underbygge den nuværende version. Er der fundet andre kilder, bør der refereres til disse på anden måde end "læs i rigsarkivet". Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 9. jan 2014, 07:48 (CET)