Diskussion:Danmarks historie (1901-1945)

	Artiklen Danmarks historie (1901-1945) var tidligere kandidat til gode artikler, men blev afvist ved afstemningen. Hvis du kan forbedre artiklen til GA-niveau så gør det gerne, og nominer den eventuelt på ny.
	Artiklen Danmarks historie (1901-1945) har været vist på Wikipedias forside som ugens artikel i uge 16, 2009.
Milepæle Tidsmarkering Milepæl Resultat 15. marts 2009 Nomineret til ugens artikel Vedtaget 9. marts 2009 Nomineret til god artikel Afslået 10. februar 2009 Nomineret til lovende artikel Vedtaget

WikiProjekt Denne artikel er en del af AA-TaskForce Danmarks historie, et forsøg på at koordinere udbyggelsen af artikler om Danmarks historie på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Folketinget, som alle voksne og mandlige, danske borgere havde stemme- og valgret til

Hvad er forskellen mellem stemmeret og valgret? Er meningen ikke den, at de havde stemmeret (= valgret) og valgbarhed? -- Sebastjan 08. dec. 2005 kl. 09:25 (CET)

Til Sebastjan

Pointen var netop, at mens man havde stemmeret fra det fyldte 25. år, så opnåede man først valgbarhed fra 35-årsalderen. Dengang var det uønsket at lade unge komme til. Men du har selvfølgeliog ret i den sproglige skelnen. Jeg retter straks - med tak. Mvh.--Sten Porse 8. dec 2005 kl. 09:58 (CET)

Å kalle unionen mellom Danmark og Norge for en personalunion er direkte feilaktig. Unionen mellom Norge og Sverige kan kanskje kalles en personalunion, men unionen mellom Norge og Danmark hadde en mye mer langvarig karakter, og Norge hadde ikke et eget norsk statsapparat. Jeg har føyd til flere detaljer i artiklene Danmarks historie og Danmark-Norge. Men alle liker ikke at det blir skrevet norsk på dansk w. Hva synes du?Krg 2. jun 2006 kl. 23:43 (CEST)

Personligt har jeg ikke noget problem med at der bliver skrevet på norsk, det kan jo hurtigt skrives om til dansk, men jeg ved ikke hvad andre mener. --Ktp72 30. jun 2006 kl. 11:39 (CEST)

Systemskiftet

Denne artikel bruger tidspunktet for Systemskiftet som tidsmæssig afgrænsning, men når man ser bort fra indledningen og et meget generelt første afsnit, handler hele artiklen om perioden fra og med 1. verdenskrig og til og med 2. verdenskrig. Derfor er tiden mellem 1901 og 1914 ikke beskrevet, og Systemskiftet nævnes ikke med ét ord. Det bør vist rettes? Mvh.--Sten Porse 9. jan 2009, 11:24 (CET)

Alt godt kommer til den der venter ;) --Broadbeer, Thomas 9. jan 2009, 13:36 (CET)

Så sandt, så sandt! (Jeg tager det som en opfordring til at skrive afsnittet?) Mvh.--Sten Porse 9. jan 2009, 15:08 (CET)

Jeg har indsat et afsnit om perioden 1901-14. Desuden har jeg omskrevet indledningen fuldstændig. Den var vist sakset fra en tidligere indledning, som handlede om hele det 20. århundrede, - og det holder jo ikke.--Sten Porse 10. jan 2009, 23:15 (CET)

Vejen til en god artikel

Jeg er enig i, at dette er en lovende artikel, men der mangler en del inden den kan kaldes god. Ca. halvdelen af artiklen handler om perioden 1939-1945, og alene det tyder på at der er noget galt.

1. Jeg formoder, at det indledende afsnit inden indholdsfortegnelsen som normalt skal give en oversigt over resten af artiklen. I dette tilfælde er der imidlertid ganske mange emner, som omtales her, uden at blive behandlet yderligere nedenfor.

2. Jeg savner et afsnit i begyndelsen af artiklen om den demografiske udvikling i perioden - Befolkningstallet voksede fra 2½ til 4 mio. i perioden og levealderen voksede. Det havde en grundlæggende betydning for hele udviklingen i samfundet, og dermed på historien.

3. I perioden før 1901 havde militæret og forsvaret af København haft afgørende politisk betydning, og der blev brugt store summer. I 1940 kunne landet løbes over på få timer. Hvad var det for en udvikling, der havde ført til dette nationale selvmordsforsøg?

4. Afsnittet om regeringer 1910-1945(sic) har karakter af en liste, og hører vel egentlig ikke hjemme i en oversigtsartikel. Til gengæld ville det måske være interessant at lidt nærmere på ændringerne i grundlovet, herunder grundlovsforslaget fra 1939, som blev forkastet. Det ville måske også være relevant at se på hvorledes lovgivningsmagten i stigende grad greb ind i samfundsudviklingen, og indførelsen af indkomstskatten kan man vel heller ikke helt forbigå (det er lidt flot i afsnittet om folkestyret at påstå at systemskiftet var den vigtigste enkeltbegivenhed mellem 1901-1914). Afsnittet om påskekrisen hører vel strengt taget ind under afsnittet om regeringer, selv om det i denne artikel har fået en temmelig omfattende - og vel lidt ufortjent - behandling.

5. Det ville nok også være relevant at se nærmere på Danmarks udenrigspolitik i perioden, og her tænkes der ikke kun på alliancerne før 1. Verdenskrig. Hvilken rolle spillede Danmark i Folkeforbundet? Hvilke muligheder og begrænsninger fulgte der af neutraliteten? Hvad var det for noget med Østgrønland? Hvad var baggrunden og indholdet af ikke-angrebs traktaten med Tyskland? og hvordan var forholdet i øvrigt til Tyskland?

6. I forbindelse med industrialiseringen ville det nok være relevant at se på hvilke produkter der fremstilledes i Danmark og hvortil de blev eksporteret, samt hvorledes importen så ud.

7. Afsnittet om genforeningen er udmærket, men stopper den dag Sønderjylland formelt kom under Danmark. Hvad med tiden derefter? Landsdelen var udslidt og manglede infrastruktur. Hvordan blev den opgave løst? Hvordan håndterede man problemet med mindretallene i nord og syd?

8. Hvad med hele kulturkampen? Modernismen. De kulturradikale. Kampen mellem konservative og kommunister. De nationale bevægelser. De religiøse strømninger. Alt dette fortjener vel også at blive behandlet.

9. I afsnittet om infrastruktur omtales kort broer og viadukter og senere hovedlandeveje (afbrudt af lidt om roer, havre og byg). Hvis man læser nogle af artiklerne om privatbanerne vil man se, at i perioden frem til 1918 byggede man jernbaner mens man efter 1. Verdenskrig fik stigende konkurrence fra lastbiler, rutebiler og personbiler. Det fortjener omtale og måske en uddybende artikel. Hvad med flyvningen?

10. I lighed med et afsnit om regeringen, er det vel også rimeligt med et (kort) afsnit om regenterne.

11. Det kunne også være interessant at høre lidt mere om uddannelsessystemet og om udviklingen i befolkningens uddannelsesniveau.

Og så til sidst et lille hulk. I afsnittet om systemskiftet står der, at Højre blev frarøvet regeringsmagten. Det lyder, som om Højre var den retmæssige indehaver af regeringsmagten - selv om de kun udgjorde et lille mindretal i Folketinget. Det skal man vist være svoren anti-parlamentarisk for at mene ;-) --Nis Hoff 20. feb 2009, 08:23 (CET)