Diskussion:Graham Hancock

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Folketro Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Folketro, et forsøg på at koordinere oprettelsen af folketro-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.


Defacement[rediger kildetekst]

En vis Hr. Madglad, har - i ly af nattens mulm og mørke - tiltaget sig ret til, at deface denne side, i skjul bag sin 'diplomatiske immunitet' som 'Administrator'. Hele toppen af artiklen er nu flaget med alt hvad man har kunnet finde på af påståede 'tvivlsomheder', her under, at der skulle være tale om en maskinoversat side, med dårligt 'dåsedansk' og indhold af tvivlsom faglig kvalitet.

Jeg ved ikke hvem denne Mr. Madglad er, men jeg ved, at artiklen er skrevet med allerstørste nidkærhed for det danske sprog og af en person (undertegnede), som nok er een af landets førende kendere af Graham Hancocks forfatterskab. Artiklen kan muligvis tåle lidt mere Wiki-korrekt formatering, omend, at den synes ganske pænt sat op. Det kunne denne Hr. Madglad jo have bidraget med, i stedet for, at flage hele artiklen som 'ubrugelig' og suspekt !

Hele den nederste halvdel af artiklen udgøres af interne- og eksterne henvisninger, så påstanden om manglende kildehenvisninger synes heller ikke at bero på faktiske forhold. Personen der skrives om (Graham Hancock), er jo netop selv en stor kilde til forskningsmæssig information, som citeres af andre, over hele verden. Han er - så at sige - een stor kildeanvisning i sig selv.

Undertegnede har, på nænsom vis - med respekt for den oprindelige artikel (hvis indhold netop ikke var særlig godt formuleret og dokumenteret), udbygget denne med leksikalt indhold. Nu står den til SLETNING !!

Hvad er meningen ?

MVH..Elwood

For at tage skabelonerne i rækkefølge:
  1. ) Kilder: Der er tale om henvisninger på de to sidste sætninger af en ret lang artikel om et noget kontroversielt emne. Det er derfor vigtigt med henvisninger. En biografi og links til forfatterens websteder er efter min mening ikke nok til sådan en artikel, der bør være kilder til de væsentligste påstande.
  2. ) Dåsedansk: Skabelonen kunne måske være {{sprog}} i stedet, men det blev så ikke. Mange sætninger er unødigt lange og knudrede, der spares ikke på kommaerne og der bruges STORE BOGSTAVER til at fremhæve ord. Jeg fik den indtryk at visse formuleringer muligvis stammede fra engelsk. Uanset hvad, er sproget efter min mening ikke optimalt. Citat fra skabelonteksten: "dårligt og uklart formuleret (også kaldet "dåsedansk"). Det vurderes at sproget er så dårligt og eventuelt forkert eller til at misforstå, at det bør omskrives".
  3. ) Formatering: Der står beskrevet i skabelonen hvad der er galt. Hertil kan nævnes at halvdelen af artiklen står uformateret som indledning. At der nævnes interne links skyldes at skabelonen viser en generel standardtekst.
  4. ) {{Eftersyn}} skulle måske have været {{spekulativt}}. Under alle omstændigheder er påstande som:
En logisk forklaring på, at man anvendte disse, for os at se, helt utrolige og teknologisk set 'umulige' byggemetoder (med forarbejdning af ENORME stenblokke), kunne være, at det har været nemt og derfor rationelt, med datidens teknologi. I så fald må vi erkende, at det er en teknologi der er gået tabt, for det er afgjort ikke nemt i vores tidsalder, med vores maskinelle teknologi, at håndtere den slags emner.

en spekulation, der ikke hører hjemme på Wikipedia, med mindre den fremstår som et citat, hvilket det måske også er.

I øvrigt er sætninger som

En vis Hr. Madglad, har - i ly af nattens mulm og mørke - tiltaget sig ret til, at deface denne side, i skjul bag sin 'diplomatiske immunitet' som 'Administrator'.

ikke særligt comme-il-faut på Wikipedia. Derudover er jeg ikke administrator.

Påstanden:

at flage hele artiklen som 'ubrugelig' og suspekt

er ikke mit ordvalg. Og følgende er også grebet ud af den blå luft:

Nu står den til SLETNING

Ikke mig bekendt. --Madglad (diskussion) 9. mar 2016, 18:44 (CET)