Diskussion:HK HANDEL

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Mit umiddelbare indtryk af artiklen er, at den er MEGET positivt vinklet. Hvilket der i og for sig ikke er noget galt i. Det virker bare som om den lige så godt kunne have været skrevet af HK Handels marketingafdeling (hvis den da ikke også er det). Jeg tænker bl.a. på afsnittet omkring OK 2012, der tangerer vildledning. Afsnittet virker ihvertfald bemærkelsesværdigt positivt, når man holder det op mod andre kilder som f.eks. denne artikel: http://www.avisen.dk/kassedamen-er-den-store-ok-taber_160653.aspx

Derfor ville jeg stikke en finger i jorden, mht. stemningen omkring en omskrivning af artiklen?

Det skal naturligvis ikke handle om at "slagte" HK. Men når man kigger på de seneste års offentlige debat og mediedækning omkring HK Handel og deres overenskomster er det påfaldende, at det stort set kun er HK Handel selv, der fremstiller emnet i et ubetinget positivt lys. Politikere og eksperter er ofte langt mere kritiske og som sådan synes jeg artiklen er problematisk fordi den tilsyneladende hverken fremstiller emnet objektivt eller i tråd med virkeligheden.

Opdatering: The plot thickens

Jeg har lige kigget på redigeringshistorikken og det viser sig, at artiklen er oprettet og det meste af indholdet er forfattet af en bruger ved navn "Katraahauge". Efter en hurtig tur på Google viser det sig så, at en vis Katrine Raahauge har været ansat som kommunikationsmedarbejder i HK Handel siden februar 2012. Artiklen er oprettet i juni 2012. (Skrev 83.89.40.155 (diskussion • bidrag) 27. feb 2015. Husk at signere dine indlæg.)

Tak for påmindelsen. Det skal jeg naturligvis forsøge at huske fremover. Jeg bør vel også få oprettet en bruger, for en god ordens skyld. Men bortset fra det, har du så nogle input til selve diskussionen? 83.89.40.155 27. feb 2015, 02:13 (CET)

Selv tak - ikke lige pt. ud over at der kan være noget om det du skriver. TherasTaneel (diskussion) 27. feb 2015, 02:36 (CET)

Well, kan vel også lige så godt bare kaste mig ud i en redigering/omskrivning ved lejlighed. Indtil da må folk meget gerne veje ind med deres input Det eneste ledige brugernavn tilbage (diskussion) 27. feb 2015, 02:40 (CET)