Diskussion:Linje 5C

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Oprettelse[rediger kildetekst]

Linjen oprettes snart, og det bør artiklen også. Foreløbigt har jeg oprettet en omdirigering til Linje_5A#Linje_5C. Se i øvrigt Forslag til Trafikplan 2016, hvor der også er tanker om at forlænge ruten til Ballerup. Ping Bruger:Christian Giersing Bruger:Dannebrog Spy Bruger:TGCP --Madglad (diskussion) 7. okt 2016, 10:40 (CEST)

Movia omtaler linje 5C som en relancering af linje 5A i trafikplanen. Der er således ikke tale om, at man opretter en helt ny linje, men at en eksisterende får nyt nummer, ændrede farver og forbedret infrastruktur. Altså lidt ligesom da linje 173E og 330E blev til linje 15E og 30E, da man relancerede E-busserne. Så på den baggrund burde det ikke være nødvendigt med en ny artikel men bare en omdøbning og opdatering af den eksisterende når den tid kommer. Undtagen skulle være hvis der er ekstra meget at omtale, så en opdeling af artiklen kunne være ønskelig, men så stor er den trods alt ikke endnu.
Forlængelsen til Ballerup og de andre påtænkte ændringer ved åbningen af Cityringen bør selvfølgelig omtales i de relevante artikler, men det skal huskes, at det ligger tre år ude i fremtiden, så der kan nå at ske en del ændringer inden da. Derudover bør det bemærkes, at det foreslåede ændrede net ikke stemmer overens med det +Way-net, der omtales andetsteds i trafikplanen. --Dannebrog Spy (diskussion) 7. okt 2016, 13:56 (CEST)
Jeg synes at det er fornuftigt at oprette en ny artikel, når der nu skiftes til det såkaldte "+Way"-koncept (som Movia åbenbart synes lyder pænt på nudansk). 5A har allerede i sin levetid væsentligt skiftet linjeføring. I yderste konsekvens af, ikke at starte på en ny artikel en gang imellem, skulle vi så føre artiklerne helt tilbage til sporvognenes tid. Jeg tror at det er bedst at starte på en ny artikel nuværende tidspunkt.
Forlængelsen til Ballerup omtales i øvrigt også i "Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet". --Madglad (diskussion) 12. okt 2016, 12:02 (CEST)
Jeg kan se at Dannebrog Spy nu er godt i gang med at rette buslinjer, jf ovenstående. Det synes jeg understreger nødvendigheden af at vi får afklaret hvornår der er tale om en ny linje, og beslægtede spørgsmål. Gx mener jeg at Movias påstand om at 8A forlægges og erstatter 4A er helt hen i vejret, når der er tale om at 8A's rute forsvinder fra A-busnettet, og 4A's rute bevares med et nyt linjenummer. Måske bør vi finde et bedre sted at diskutere end denne lidt perifære side? Bør vi have et Wikiprojekt Kollektiv Trafik eller evt. Wikiprojekt Movia? --Madglad (diskussion) 17. okt 2016, 16:14 (CEST)
De skiftende trafikselskaber havde og har nogle gange ret selvmodsigende opfattelser af, hvornår der er tale om en ny linje, og hvornår det er en ændring af en eksisterende. Da A-busnettet blev indført, blev linje 10 og 13 for eksempel omlagt kraftigt men beholdt deres numre. Til gengæld blev linje 3A lanceret som en ny linje, til trods for at linjeføringen var identisk med den hidtidige linje 3. Ved de foreslåede ændringer i forbindelse med trafikplanen understreger Movia dog, at de benyttede linjenumre er arbejdstitler, så de kan blive ændret i praksis. Det bør dog nok fremgå mere tydeligt af artiklerne.
Hvad angår problematikken om linje 5A/5C, så kunne en ny artikel have sin berettigelse i de fysiske ændringer relanceringen medfører, og som naturligvis bør omtales. Her kunne det dog være rart med nogle kilder. Modsat bør det dog også bemærkes, at den eneste permanente ændring af linje 5A af betydning er forlængelsen til Lufthavnen. Resten er hovedsageligt midlertidige omlægninger, for eksempel ved renoveringen af Nørreport st. og fredeliggørelsen af Nørrebrogade.
Endelig angående projektet så kan jeg godt se ideen, men jeg føler mig noget skeptisk. Vi har allerede temmelig mange halv- og heldøde projekter, så hvis der skal oprettes et nyt, bør der være reelt grundlag for det. --Dannebrog Spy (diskussion) 17. okt 2016, 16:40 (CEST)

Rejsetiden reduceret med syv minutter[rediger kildetekst]

Citat fra artiklen "I forhold til linje 5A er rejsetiden mellem Husum og Sundbyvester Plads reduceret med syv minutter". Er det noget, der er kilder på? Og her taler jeg ikke om køreplanen, men uafhængige kilder. Enhver kan jo konstatere ved selvsyn at bussen kører som vinden blæser, så køreplanen må siges ikke at være en troværdig kilde. --Madglad (diskussion) 10. maj 2018, 06:53 (CEST)Svar[svar]

Tja, ifølge Movia pressemeddelelse ved 1 års jubilæet er passagererne rejsetid blevet 5-7 % kortere og overholdelse af køreplanen blevet bedre. Rejsetidens varighed varierer dog i sagens natur efter ugedag og tidspunktet på dagen, så oplysninger om den slags skal under alle omstændigheder tages med forbehold. Uafhængige kilder kommer det derimod nok til at knibe med, i hvert fald hvis det skal være lidt mere seriøst end eventuelle læserbrevsskribenter og journalister, der har taget en enkelt tur med bussen. --Dannebrog Spy (diskussion) 10. maj 2018, 12:52 (CEST)Svar[svar]
Ja og i det hele taget mangler der oplysninger om hvordan tallet er gjort op. Der er efter mine mening ikke tvivl om at de kommer hurtigere frem på strækningen, og passagerudvekslingen er også blevet kortere efterhånden som folk har vænnet sig til den nye indstigning. Men ventetiden er uden tvivl blevet længere, her betyder den lavere frekvens ikke så meget som 5C's øgede tendens til at køre i konvojkørsel. At der hyppigt ses tre busser hver tolvte minut giver en højere gennemsnitsventetid. Nå, men der er nok ingen der har interesse i at lave en seriøs undersøgelse af vidunderprojektet. --Madglad (diskussion) 10. maj 2018, 16:20 (CEST)Svar[svar]

Antal ståpladser[rediger kildetekst]

Jeg citerer lige fra afsnittet 'Materiel og drift':

"Der er anskaffet 41 ledbusser af typen MAN Lion’s City GL CNG til linje 5C, hvoraf op til 37 bruges i den daglige drift, mens de sidste fire er i reserve.<ref>[https://www.moviatrafik.dk/kommuneregion/busprodukter/cityline/tekniske-fakta ''Tekniske fakta''], Movia. Besøgt 28. februar 2020.</ref> Busserne er 18,75 meter lange med plads til 147 passagerer.<ref name="Mere plads">[https://www.moviatrafik.dk/kommuneregion/busprodukter/cityline/mere-plads ''Mere plads''], Movia. Besøgt 28. februar 2020.</ref>"

Jeg kan ved "førstehåndsforskning" konstatere at der er indrettet 37 siddepladser, man regner altså med 110 ståpladser i en 18,75 meter lang bus (det er ydre længde, derfra skal trækkes frirum ved chaufføren), dvs 6. stående per meter mellem sæderne. Haves der nogen kilder på, hvordan man er kommet frem til det tal? --Madglad (diskussion) 2. maj 2020, 23:57 (CEST)Svar[svar]

Det kommer vel an på, hvor mange personer man regner med, at der kan være pr. kvadratmeter gulvplads. Et gæt kunne være seks personer, hvor det nok er mere realistisk med fire eller fem i virkeligheden. Det er i øvrigt det samme problem ved 13,7 m-busserne, hvor antallet af tilladte stående også er påfaldende højt sammenlignet med gulvarealet. --Dannebrog Spy (diskussion) 3. maj 2020, 00:07 (CEST)Svar[svar]
Ja. Der var også derfor jeg specifikt spurgte til "Haves der nogen kilder på, hvordan man er kommet frem til det tal?" Det kunne i øvrigt være interessant at se det eftervist eksperimentelt. --Madglad (diskussion) 3. maj 2020, 10:28 (CEST)Svar[svar]
De overordnede regler for ståpladser i busser fremgår af Bekendtgørelse om særlige krav til busser § 1, stk. 2. Derudover har Movia givetvis fastsat mere konkrete krav i deres udbusmateriale, men det har jeg ingen anelse om, hvor man får fat på. --Dannebrog Spy (diskussion) 3. maj 2020, 20:18 (CEST)Svar[svar]