Diskussion:Massefylde

Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Fysik, et forsøg på at koordinere oprettelsen af fysik-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret, kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Denne artikel er blandt dem, som har været vist flest gange på den danske Wikipedia. Du kan derfor være med til at højne Wikipedias brugervenlighed ved at forbedre denne artikel. Har du en kortfattet evaluering af denne artikel, så skriv den på: Wikipedia:QA/Mest viste artikler Har du specifikke kommentarer til artiklens indhold eller detaljerede forslag til ændringer og tilføjelser, bedes du skrive dem her på denne diskussionside.

Aluminium: 2700 kg/m³
Atmosfærisk luft: 1.225 kg/m³

Skal det ikke snarere skrives:

Aluminium: 2.700 kg/m³
Atmosfærisk luft: 1,225 kg/m³?

Sebastjan

Rettet

Hvorfor er der en masse tilfældige "stoffer" som stentøj, bildæk og cykelslange listet med ? i massefyldefeltet? Burde de ikke slettes da de ligger et sted mellem ubrugelige, omskiftelige og ekstremt svære at måle...?

Svar:

Grunden til disse "tilfældige" stoffer er at give nysgerrige folk muligheden for at sammenligne sådanne stoffers massefylde med andre typiske lærebogseksempler som f.eks. gasser og grundstoffer. Jeg synes det er synd, at man ikke prøver at nævne alment kendte stoffers lidet kendte massefylde, som er porøse, vandholdige, naturlige og syntetiske organiske stoffer.

Spørgsmåltegnet er en opfordring til at udfylde det, hvis kender det og meget gerne med kilde. Senere vil jeg f.eks. forsøge at finde massefyldegrænserne og en typisk massefylde for det givne stof.

--Glenn 5. okt 2005 kl. 22:32 (CEST)

Sort hul

Om Schwarzschild-radius for et sort hul med massen m gælder jo

$r_{\mathrm {Schwarzschild} }\propto m$

Så derfor gælder om et sort hul at

$\mathrm {densitet} \propto {\frac {m}{r^{3}}}\propto {\frac {m}{m^{3}}}\propto {\frac {1}{m^{2}}}$

Det er derfor lidet overraskende at man ved at vælge en ekstremt stor værdi af massen kan få en lille densitet. Havde man sat m til 10⁸ solmasser i stedet for 10⁹, ville man således have fået en densitet der var 100 gange større. På den baggrund finder jeg det misvisende at medtage densiteten for et sort hul i tabellen. --JeppeSN 6. okt 2005 kl. 17:57 (CEST)

Hej Jeppe. Netop derfor blev massen angivet. Jeg har tilføjet et sort hul på 100 millioner solmasser. Der er 2 interessante argumenter for at medtage sorte huller; 1) Massefylden varierer med massen og dermed Schwarzschild radius (rumfang). 2) Massefylden af en meget "stort" sort hul har mindre massefylde end vand. --Glenn 6. okt 2005 kl. 19:21 (CEST)

Jeg har nu ændret til et sort hul på 1 mia. solmasser (måske realistisk i centrum af galakse), et sort hul på 10 solmasser (realistisk for sort hul der stammer fra én død stjerne) og et sort hul på 1 kg (nok urealistisk, men giver et festligt tal). --JeppeSN 10. okt 2005 kl. 18:09 (CEST)

Masse contra vægt

Jeg mener at masse og vægt klart fysisk er to helt forskellige begreber. Derfor vil jeg foreslå, at beregningseksemplet ændres.

Venligst Kim Boje

Masse contra vægt 2

Jeg mener også, at det måske er snedigt at give en historisk beskrivelse af massefyldebegrebet, og dermed henviser ordet vægtfylde til en parentetisk bemærkning, fordi det faktisk er ukorrekt.

Venligst --kiboto 27. aug 2006 kl. 12:52 (CEST)

Forkortelser

Hvor stammer de mærkelige forkortelser i materialeafsnittene fra? (GL for glas, CO, for cotton osv.)? --Palnatoke 27. apr 2007 kl. 14:04 (CEST)

Astronomiske massefylder

Bemærk: Der er åbenbare fejl i dette afsnit da sort huls densitet optræder 3 gange med forskellige værdier og den ene med den kommentaren "lettere end vand"...! (Skrev Moly (diskussion • bidrag) 7. jul 2010, 22:45. Husk at signere dine indlæg.) (kommentar kopieret fra artiklen)

Parkering

Jeg sætter lige disse tabeller her , og fjerner eftersyn fra artiklen. Der er lidt rigeligt med tabeller og en del links der ikke virker derfor oprydning. Zilotte 12. dec 2010, 21:00 (CET)

Kunststoffer

Stof	fase ved 101,325 kPa (=1 atm), 20 °C	massefylde (x1.000kg/m³ eller g/cm³)
Kunstfibre og blandingsmaterialer (tørt)
Styren	kunstfiber	?
Elastik	kunstfiber	?
Cykelslange	kunstfiber	?
Bildæk	kunstfiber	?
Balongummi	kunstfiber	?
Kevlar	kunstfiber	?
Dacron	kunstfiber	?
Lycra	kunstfiber	?
Viskose DIN 60001: CV	kunstfiber	?
Glasfiber DIN 60001: GL	kunstfiber	2,4–2,8
Teflon PTFE	kunstfiber	2,1; anden kilde 2,15
Hård polyvinylklorid DIN 60001: PVC, CLF	kunstfiber	1,38–1,55
Polyester DIN 60001: PES	kunstfiber	1,38
Blød polyvinylklorid DIN 60001: PVC, CLF	kunstfiber	1,16–1,35
Akryl DIN 60001: PAN	kunstfiber	1,15–1,17
Polyamid Nylon DIN 60001: PA	kunstfiber	1,04–1,14
Polystyren, PS	fast	1,05
ABS-plast	kunstfiber	1,05
Polyethylen HDPE = PEH?	kunstfiber	0,95–0,97
Polyethylen DIN 60001: PE = PEL?	kunstfiber	0,91–0,94
Polypropylen DIN 60001: PP	kunstfiber	0,91; 0,9

Naturfibre

Stof	massefylde (x1.000kg/m³ eller g/cm³)
Naturfibre: Papirtyper og naturstoffer Nyfældet har ca. 50% vand.
Bomuld DIN 60001: CO	?
Uld DIN 60001: WO	?
Alpaka DIN 60001: WP	?
Kokos DIN 60001: CC	?
Angorauld DIN 60001: WA	?
Kamel DIN 60001: WK	?
Kanin DIN 60001: WN	?
Kashmir-uld DIN 60001: WS	?
Lama DIN 60001: WL	?
Yak DIN 60001: WY	?
Alm. spånplade	?
Alm. kopipapir	?
Alm. pap	?
Alm. rispapir	?

Træ

Stof	massefylde (x1.000kg/m³ eller g/cm³)
Træ: Papirtyper, træsorter og barksorter Nyfældet træ har ca. 50% vand.	vandmættet 30% vand	tørt 12% vand (MC)	ovntørt
Ibenholt (Diospyros)	?	ca. 1,18	?
Bambus	?	?	?
Cyprestræ	?	?	?
Rosentræ	?	?	?
Jerntræ synker i vand	?	1,11–1,33	?
Teaktræ afrikansk	?	0,98	?
Bøgetræ (Fagus sylvatica)	?	ca. 0,8	?
Alm. MDF (medium-density fiberboard)	?	0,68–0,76	?
Egetræ	?	typisk 0,72	?
Mahogni	?	0,705	?
Egetræ fra centraleuropa	?	typisk 0,69	?
Asketræ (Fraxinus excelsior)	?	typisk 0,69	?
Teaktræ indisk	?	0,66–0,88	?
Birketræ (Betula spp.)	?	typisk 0,672	?
Valnøddetræ (Juglans regia)	?	typisk 0,64	?
Skovfyr (Pinus sylvestris)	?	0,5-0,55	?
Kirsebærtræ (Prunus avium)	?	typisk 0,6	?
Glansbladet Hæg (Prunus serotina)	?	typisk 0,5	?
Lærketræ (Larix decidua) (Larix europea)	?	typisk 0,59	?
Lærketræ, sibirisk (Larix siberica)	?	0,7–0,8	?
Libanon-Ceder (Cedrus libani)	?	0,49–0,57 typisk 0,56	?
Cedertræ (Toona australis)	?	0,18–0,455	?
Cedertræ (Cedrela mexicana)	?	0,293	?
Kork	?	0,12–0,3	?
Balsatræ (Ochroma lagopus)	?	0,1–0,2 (typisk 0,14)	?