Uld

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gnome globe current event.svg Denne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.
Clockimportant.svg
Uld fra australske merinofår.

Uld er hår fra pelsen på forskellige pattedyr, som oftest får. Uld er en tekstilråvare, som spindes til garn eller tråd og til fremstilling af filt. Uldhår er bl.a. kendetegnet ved at være tynde, bøjelige og krusede.[1]

Da uldfiberen er "træksvag" anvendes den ikke til tovværk; den har tilbøjelighed til at briste i længderetningen og adskiller sig fra andre tekstilmaterialer. Det har givet grundlag for en særlig uldindustri, adskilt fra tekstilindustriens øvrige udvikling.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Vilde får har i forhold til tamfåret kortere pels med en mindre andel af uldhår. Selv om får blev husdyr for mindst 9.000 år siden, tyder arkæologiske fund fra Iran på, at man først begyndte at fremavle uldne får omkring 6000 f.Kr.[2][3] Det ældste kendte, vævede uldtøj dateres 2.000 - 3.000 år senere.[4]

Skrydstruppigen, gravlagt i en uldkappe.

Uldne får kom til Europa omkring 3500 f.Kr. Det ældste fund af europæisk uldtøj er fundet i en dansk mose og stammer fra omkring 1.500 f.Kr. Uld omtales i mange kilder fra bronzealderen, fra tavler med Linear B skrift fundet i KnossosKreta og bronzealderpaladset Pylos på Peloponnes. Fra Babylon til Egypten, hos hittitterne og i Det Gamle Testamente, finder man omtale af og priser på uldtøj. Det fremgår klart, at det drejer sig om en organiseret tekstilindustri, og at uld var regnet som en værdifuld vare. Kilder fra Grækenland fortæller, at et enkelt klædningsstykke kunne indbringe et kilogram bronze. Det har været en formue i Danmark, nok til fremstilling af to store høvdingesværd. På mange punkter kan Danmarks bronzealder måle sig med Grækenlands, men intet fortæller, hvordan den store mængde bronze kom hertil - om den var krigsbytte, eller indtjent af lejesoldater i fremmed tjeneste, eller skyldtes salg af slaver eller rav. Professor Klavs Randsborg hævder i sin bog Bronze Age Textiles: Men Women & Wealth, at eksport af dansk uld åbnede for omfattende import af bronze. Skibe fra Sydskandinavien og Danmark kontrollerede Østersøen og handelsruterne ned gennem Nordtyskland. Mens man i resten af Europa kun har nogle få stumper tøj fra bronzealderen at vise til, er hele dragter fundet i de danske egekistegrave. Nationalmuseet har en samling af mande- og kvindedragter i uld, nogle fra det andet årtusind f.Kr., der er i så god stand, at de kan måle sig med tekstiler fra Egypten, som er velbevaret i det tørre ørkenklima. I danske kvindegrave finder man ofte flere tekstiler end i mandegravene, helt op til 10 kvadratmeter, men så indgik kvinderne nok også i større grad end mænd i den arbejdskrævende proces med at behandle ulden. Egtvedpigen havde fx næsten syv kvadratmeter tekstiler med til det hinsidige. Hos hittitterne i Anatolien ville Skrydstruppigens omfangsrige kappe [5] have indbragt bronze nok til at støbe 100 sværdklinger. En så stor ubalance i priser ansporer til vareudveksling, især over store afstande – og tekstiler er lette at pakke sammen og nemme at transportere. [6]

Uldsorter[redigér | redigér wikikode]

Ud over uld fra får, kan nævnes følgende uldsorter

  • Alpakauld – blød og glansfuld uld fra lamadyret alpaka.
  • Angorauld – meget blød uld fra angorakanin, en varietet af tamkanin.
  • Kameluld – blød, kruset og finfibret uld fra kamel.
  • Kashmiruld – blød og finfibret uld fra kashmirgeder, der omfatter visse racer af tamgeden.
  • Lamauld – ligner alpakauld, men er lidt grovere. Fra lama.
  • Mohair – grov, langfibret, blød og glansfuld uld fra angorageden, en race af tamgeden.
  • Vikunjauld – meget blød, fin og dyr uld fra lamadyret vikunja.
  • Moskusuld

Se også[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Uld i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928), forfattet af professor Karl Meyer
  2. ^ Ensminger, M. E.; R. O. Parker (1986). Sheep and Goat Science, Fifth Edition. Danville, Illinois: The Interstate Printers and Publishers Inc. ISBN 0-8134-2464-X. 
  3. ^ Weaver, Sue (2005). Sheep: small-scale sheep keeping for pleasure and profit. 3 Burroughs Irvine, CA 92618: Hobby Farm Press. ISBN 1-931993-49-1. 
  4. ^ Smith, Barbara; Kennedy, Gerald; Aseltine, Mark (1997). Beginning Shepherd's Manual, Second Edition. Ames, IA: Iowa State University Press. ISBN 0-8138-2799-X. 
  5. ^ Kvinden fra Skrydstrup
  6. ^ Uld var bronzealderens hårde valuta | Videnskab.dk