Diskussion:Moa Högdahl

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Stub eller substub[rediger kildetekst]

@Ramloser, EileenSanda og Rodejong: Der er åbenbart uenighed om artiklen er en stub eller en substub Tag diskussionen her i stedet for at føre redigeringskrig. --Madglad (diskussion) 30. jun 2017, 06:19 (CEST)

Se evt. dette løsningsforslag, som både angiver substub og kategoriserer. (Fjernet igen). --Madglad (diskussion) 30. jun 2017, 06:27 (CEST)
Jeg har udvidet artiklen lidt med den ekstra information der var at finde om Moa Högdahl på engelsk Wikipedia, og fjernede substub-skabelonen. Jeg mener virkelig ikke, at det skulle være nødvendigt at fortælle læseren med en stor grim skabelon øverst oppe i artiklen, at artiklen er for kort, det kan læseren fint selv gøre op med sig selv, om de savner informationer. Der er tale om en ret ung spiller, så der er vel ikke så frygtelig meget mere at skrive om hende på nuværende tidspunkt, og det samme er sikkert gældende for mange andre artikler, hvor Rodejong påklistrer denne skabelon. Skal vi virkelig have en stor skabelon i starten af artiklen, der fortæller læseren, at artiklen er alt for kort, og dernæst en skabelon i bunden, der endnu engang fortæller læseren, at artiklen er en håndboldstub? Jeg synes altså at det er overkill, altså! @Rodejong, du var meget imod at man påsatte projektskabeloner på artiklers diskussionssider, som altså havde (og har) en funktion, og som ikke generede læseren, men du mener åbenbart at det er helt ok, at påsætte TO skabeloner på selve artiklen, for at fortælle læseren, at artiklen er for kort???? En i toppen og en i bunden. Mener du da, at alle læsere er uintelligente og ikke selv kan se, at en artikel er kort? Skal vi virkelig fortælle dem det hele to gange? Det er jeg slet ikke enig i, og jeg er slet ikke enig i, at denne artikel er en substub, og det var den heller ikke, før jeg udvidede den lidt, for et par minutter siden. Jeg har altid set den skabelon (sub-stub) som en man kan bruge til artikler som er så korte, at de bør slettes. Og det er slet ikke tilfældet med de artikler, hvor du påsætter substubskabelonen. --EileenSanda (diskussion) 30. jun 2017, 07:36 (CEST)