Diskussion:Niels Harrit

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Nuvola apps edu languages.svgNulevende person
Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.


Kommentar[redigér wikikode]

Denne biografi om undertegnede er behæftet med flere fejl.

Citat: ”Niels Harrit har fremført en teori om, at nanotermit var årsagen til, at de to tvillingetårne i World Trade Center i New York smeltede indefra og derved kollapsede.[1] Denne teori har ikke vundet mange tilhængere.”

Kommentar: Den sidste sætning er korrekt af den simple grund, at den første sætning er forkert, hvorfor synspunktet ikke har nogen tilhængere. Den forkerte betragtning er IKKE fremsat af undertegnede men af en journalist i den citerede artikel fra 2009 (!) Der var ikke noget stål i WTC, der smeltede i forbindelse med sammenstyrtningerne. Og der er ingen ansvarlig videnskabsmand, der har hævdet, at WTC blev revet ned alene med nanothermit. Undertegnede holder foredrag om sammenstyrtningen af de tre skyskrabere på Manhattan d. 11. september, 2001, og nanothermitten fylder højst ti minutter af det mere end to timer lange foredrag af den simple grund, at det kun er en akademisk fodnote til et hypotetisk kollaps-scenarie.

Det vil derfor være korrekt at skrive:

”Niels Harrit har fremført en teori om, at de tre skyskrabere i World Trade Center ikke styrtede sammen på grund af kollisionerne med de to jetfly.”

Det er ikke undertegnedes teori, men et vidt udbredt - og derfor alment – synspunkt. I den seneste opinionsundersøgelse (http://rethink911.org/news/new-poll-finds-most-americans-open-to-alternative-911-theories/) fra september, 2013, har knapt halvdelen af de adspurgte (korrigeret repræsentative) amerikanere, der har set Bygning 7 styrte sammen, mistanke om, at der er tale om en kontrolleret nedrivning. Hvis alle amerikanere derfor var blevet ærligt orienteret af pressen om 11. september, svarer det numerisk til ca. 150 millioner, der altså ville kunne tilslutte sig nævnte ”teori”. Det er dog en sjat. Bedre sagligt funderet er naturligvis det krav om en uvildig, teknisk redegørelse, som er fremsat af 2077 certificerede arkitekter og ingeniører sammen med 17.592 supporters (http://www.ae911truth.org/ ).

Citat: ”Brugen af ordet "tosse" fik Niels Harrit til at anlægge en injuriesag.”

Det er ikke korrekt.

Den forkerte oplysning stammer fra en artikel skrevet af Ritzau, hvorfor den har været gengivet flere steder. Men det er journalistens egen ”spin”. Jeg må nok bedst selv vide, hvad der skete. Det var sidestillingen med ”kreationistiske plattenslagere” og ”holocaust-benægtere”, der ikke kunne accepteres. Mit virke er baseret på data, observationer og naturvidenskabelige principper, hvilket hverken kreationisterne eller holocaust-benægterne just kan bryste sig af. Weekendavisen beskyldte mig for videnskabelig uredelighed, hvilket er en klar injurie i strid med dansk strafferet.

Da meningstilskrivninger under alle omstændigheder ikke hører hjemme i en biografi i en encyclopedi – og slet ikke forkerte citater fra tredje-person – bør sætningen stryges. Den sidste del af artiklen lyder da:

”I 2013 tabte Niels Harrit et injuriesøgsmål mod Weekendavisen ved chefredaktør Anne Knudsen og journalist Søren K. Villemoes. Sidstnævnte havde i forbindelse med en udstilling på Den Sorte Diamant om folkemordet på armenerne skrevet følgende: "Skal vi have en planche med kreationistisk plattenslageri op at hænge på en af Danmarks fineste oplysningsinstitutioner? Hvorfor ikke bare invitere Niels Harrit og de andre tosser fra 9/11-skeptikermiljøet, nu vi er i gang? Hvad med holocaustbenægter-miljøet?" Den 13. september 2013 frikendte Københavns Byret de to journalister og pålagde Harrit at betale avisens sagsomkostningen på 15.000 kr. Harrit har anket sagen til Østre Landsret."

Mvh Niels Harrit Dragør

Hej. Har ikke set artiklen før i dag. Men det er godt du skriver her, for det her er et typisk problem med person-fokuserede artikler på Wikipedia. Nogle gange opstår uoverensstemmelserne i artiklerne på grund af ond vilje med basis i skarpe meninger, men den slags kan som regel gennemskues og rettes til ret hurtigt. Værre er det, at artikler på Wikipedia tager udgangspunkt i hvad der er publiceret om emnet samt det faktum at artikler om personer ikke må skrives af selvsamme person. Det første kan godt give en utilsigtet bias, især hvis kun én side i en uoverensstemmelse har haft mulighed for at publicere offentligt. Det bedste ville derfor være, hvis du kan publicere egne tekster. Så kan de efterfølgende refereres i artiklen.
Det ser dog ud til at artiklen er blevet rettet til med tiden, så den fremstår mere neutral og informativ og mindre fordømmende og ensidig. Der er nok ikke behov for de store tilpasninger mere, men jeg synes det var på sin plads at kommentere og forklare lidt her. RhinoMind (diskussion) 8. nov 2015, 05:44 (CET)

Utilbørlig redigering[redigér wikikode]

For en lille uge tid siden, skrev jeg hosstående kommentar til artiklen om mig. Den stod uimodsagt indtil i går, hvorefter jeg rettede de fejl, der var i den oprindelige - anonyme - artikel. Nu er der en vis "Pixi Uno", der har reetableret den oprindelige artikel.

Der er noget helt galt her.

Har enhver anonym person ret til at skrive på WIkipedia, f.eks. at "Niels Harrit mener, at jorden er flad" og som dokumentation linke til en tilfældig journalists forestillinger på en fire år gammel hjemmeside?

I al fredsommelighed har jeg bragt teksten i overensstemmelse med virkeligheden. (skrev Niels Harrit (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Hvad end der rettes til, skal der være interne links, du bliver ved med at fjerne dem. TherasTaneel (diskussion) 20. okt 2013, 21:54 (CEST)

Omstridt neutralitet?[redigér wikikode]

Er denne artikels neutralitet stadig omstridt?

Det lader til at de problemer der var med artiklen er blevet rettet, så jeg foreslår at fjerne tag'et. RhinoMind (diskussion) 12. nov 2015, 00:07 (CET)

Jeg er enig, har fjernet skabelonen. TorbenTT (diskussion) 21. maj 2016, 03:44 (CEST)